Ejendommens navn er ”Karkovgård”. Fmtl. tilhørt Riber bispestol indtil 1536, hvor gården tilfaldt kongen, d.v.s. staten. Tillagt den fordrevne biskop Ivar Munk som del af hans underhold 1537, “1 hel og ½-gård i Karkov. Bispen døde året efter og gården var derefter krongods til 1670, hvor gården blev givet som underhold til Stiftprovstembedet i Ribe. Den bestod da i 2 helgårde og 1 ½-gård = 3 driftsenheder.
Jordebog Haderslevhus Len 1608: delt i 2 gårde, fæstere hhv. Jens Chrestensen med Peder Poulsen på den ene og Peder Jessen med Peder Poulsen på den anden. Det ses ikke, om der tale om to forskellige Peder Poulsen.
Gården Lille Karkov blev skilt fra officielt 20. juni 1811, da arvefæster Niels Jensen købte hele gården til selveje og straks solgte parcel nr. 1 fra for 600 rigsdaler til Mikkel Hansen. De to gårde havde fmtl. længe reelt været adskilte som driftsenheder.
Riberhus lensregnskaber: Gården delt i to, hvis fæstere tappede ind over hverandre:
1562 & 1581: Bunde Christensen 2. 1562: Jes Madsen
1593: Mads Christensen og Jens Christensen 1593: Peder Jessen
1605: Jens Christensen og Peder Poulsen 1602: Nis Christensen
1629: Christen Jensen og Peder Poulsen 1605: Peder Jessen og Peder
Poulsen
1636: Christen Jensen og Mads Nissen 1636: Jes Pedersen og Mads
Nissen
Matz Pedersen af Karkov (rømte fra sin trolovede) 1641
Madz Nissen (undertiden: Nielsen)-1626.-1651- Denne mand besov en pige, som han var beslægtet med i 2. og 3. led, hvorfor han blev dømt fredløs. Hans kone, Else Madskone, søgte kongen om frit lejde for sin mand, hvilket blev bevilget imod at han skulle betale “al sin formue” til lige deling mellem kongen og Seem Sogns fattige.
Nis Madsen -1661-64-. Markus Lampe -1664-
Jep Troelsen ~Maren Poulsdatter fra Obeling i Roager sg. *1652.
Jap (eller Jeppe) Nielsen Karkov -1682-88 i Karkov, ~1682 enken Maren Poulsdatter, Karkov. Fæstede hele gården alene.
Jørgen Sørensen -1699-1720-
Thomas Jørgensen død 1779.
Jørgen Thomsen død 8. nov. 1771.
Peder Jørgensen på Lille Karkov -1788-1803- med 9-3-0-1, *1748 i Arnum, ~forrige fæsters enke og bliver stedfader til hendes søn af samme navn, fik aftægt 22. oktober 1807.
Peder Jørgensen den Yngre, søn af Jørgen Thomsen. Ses i FT 1801 med forældrene på aftægt (men det ses ikke, hvilken del af gården).
Hans Holdensen 1805-1815. Overgik til arvefæste 1808.
Hans Truelsen, arvefæste på en del af gården fra 1815. Htk: 8-4-2-l. ~ 1813 m. forrige fæsters enke.
Christen Nielsen (fra Store Darum), hus med jord – vel matr.nr. 2 – ses på orig.1 kortet, købt til selveje 1828
Hans Holdensen Hansen 1849, søn af Hans Holdensen.
Jens Jørgensen Stavnager & Hans Andreas Bro, født i Slesvig, ses på gården 1876.
(Jens Jørgensens enke solgte sin part til Bro i 1881).
Jørgen Jensen Bro 1913
Anders Hollænder 1929
Hans Hollænder 1940
Marie Hollænder 1963. Enke efter forrige.
Anders Hollænder 1964. Søn af forrige
Niels Peder Vodder Nielsen 1976. Opførte nyt stuehus.