[f

Ingen Påskemorgen uden en Langfredag

Da lensmand på Riberhus Albert Skeel døde 9. april 1639, havde han lidt i lang tid. Sognepræsten Søren Andersen Vedel havde flere gange været ved hans sygeleje, og sammen havde de bedt, sunget salmer og præsten havde læst op fra Bibelen, og han fortolkede Alberts smerter: Han var Kristi korsdrager. Det vil sige, at han gennemgik de samme lidelser som Jesus gjorde, da han bar korset til Golgatha Langfredag. Det kunne præsten sige, fordi Albert var døbt og dermed som en gren indpodet på Kristus.

Kirken er jo sammenlignet med en krop, hvor Kristus er hovedet, og vi er legemet. Så i smerten bar Albert nogle af Kristi smerter og Kristus bar Alberts smerter, for de og alle kristne er i samme legeme. Det er ikke en tanke man har opfundet på Riberhus. Den er gammel som kirken selv.

I år 203 var der i den nordafrikanske by Karthago blevet fængslet nogle nyomvendte kristne. En af dem var den unge, højgravide kvinde Filicitas. På torvet i Karthago var de unge kristne af den romerske guvernør blevet dømt til at blive kastet for de vilde dyr i arenaen på kejsersønnen Getas fødselsdag, hvor deres død skulle forlyste teatrets 30.000 tilskuere. Felicitas fødte, mens hun var i fængslet og det gjorde ondt. Hun skreg i smerte og fangevogterne gjorde grin med hende. De spurgte om, hvordan hun mon troede, at hun ville kunne bære smerterne i arenaen, når de vilde dyr angreb hende, når hun skreg, fordi hun skulle føde. Felicitas svarede, at kvinden jo skulle have smerter ved fødslen, som der stod i 1. Mosebog, men når hun skulle lide i arenaen, så ville en anden lide i hende, smerterne ville altså blive båret af Kristus. For i dåben hænger hele kirkens krop sammen også Felicitas’ og Kristi.

Da jeg for 20 år siden oversatte denne gamle latinske martyrberetning, syntes jeg at det lød meget besynderligt, for smerte er vel smerte. Men i forbindelse med at vi fik iranske kristne til Danmark, som havde været forfulgt for deres tro i deres i hjemland, hørte jeg fra en af dem den samme historie. Han havde været fængslet og blev pisket, men han mærkede ikke smerterne, eller som han sagde det: Det var som om en anden blev pisket, selvom det var på hans ryg og ben slagene faldt.

Vi har jo i vores moderne tid i tankerne adskilt vores egen krop og de fysiske smerter vi mærker fra Kristus, men gennem tiderne og uden for Vesteuropa den dag i dag, har man fundet ikke alene trøst, men også lindring i troen på, at vi i dåben er et med Kristus også Langfredag. Digterpræsten Kaj Munk fra Vedersø kendte udmærket denne tro og forståelse af lidelse. Derfor sagde han, at der skulle en Langfredag til før det kunne blive Påskemorgen.

Påsken er for os kristne altså ikke bare en gammel højtid og gode traditioner, men det er noget der angår os rent kropsligt. I dåben blev vi døbt til Kristi død og opstandelse. Det betyder både til hans smerter og kødets opstandelse og evigt liv. Og som Kaj Munk sagde, så får man ikke det ene uden det andet. For den kristne er lidelse derfor ubehagelig, den gør ondt, men den er ikke meningsløs. Når vi lider, så lider Kristus med os, som vi lider med ham, når vi hører beretningerne fra Langfredag. Ingen, som har hørt beretningerne, kan tro at slagene, piskningen, tornekroningen og korsfæstelsen ikke har gjort ondt på den anden side af, hvad vi kan forstå. Kristus råber jo selv på korset i sin smerte: min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?  Det er det, som smerter gør, fordi de er så langt som vel muligt fra det gode, smukke og sande liv, som Gud skabte. Smerterne er for Kristus forbundet med svigt og forræderi fra de nærmeste, uendelig ensomhed. Men alligevel er der mere i ordene min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Det fortsætter i salme 22: ”Du er langt borte fra mit råb om hjælp og fra mit skrig. Min Gud, jeg råber om dagen, men du svarer ikke, og om natten, men jeg finder ikke ro.” Ordene er et citat fra Det gamle Testamente, og det betyder jo ikke, at Gud ikke findes, kun at man i smerterne føler sig forladt. Men efter korsfæstelsen er vi ikke forladt. Det er derfor man kalder Kristus for smerternes mand, han bar vor synd, synger vi, tog vores overtrædelser og smerter på sig. Det er derfor det gamle dåbsritual i kirken var tre gange neddykning af barnet under vand, som det stadig er i den ortodokse kirke. Den som døbes bliver døbt til Kristi lidelse og død, men det er også tre gange en optagning af vandet, fordi man også bliver døbt til Kristi opstandelse fra de døde og det evige liv. Det legeme som lider og dør, opstår atter til liv. Denne tanke er god og opbyggelig i det liv og den død, som vi alle skal igennem, før opstandelsen. Derfor er det vigtigt at kende den gamle tro i kirken om, at vi er et legeme med Kristus – han er hovedet, der ved, hvorfor og hvad, vi er legemet, der stoler på, han ved bedre, for han gik forud for os Langfredag.

 

Torben Bramming

***

Skallebækhusmøder

tirsdage 10.00-11.30

20.9 Niels Pedersen: Fortællinger fra herregårde i Vestjylland

4.10 Massoud Fouroozandeh: Fra Teheran til Korsør, fra muslim til kristen

15.11 Jens Nykjær: Energiøen i Vesterhavet.

29.11 Søren Mulvad: Bibelske billeder i øst og vest – danske kalkmalerier                                                                               og russiske ikoner

 

***

Konfirmander

Jacob Snede Rise og Philip Alexander Schmidt blev konfirmeret 1. maj i Seem Kirke.

 

 

Kirketider Maj-November

Søndag  8: maj 10.00 3. søndag efter Påske (Guldkonfirmander)

Torben Bramming

Søndag  15: maj 10.00 4. søndag efter Påske. Signe von Oettingen

Torsdag 26: maj 10.00 Kr. Himmelfarts Dag. Torben Bramming

Søndag  05: jun 10.00 Pinsedag. Torben Bramming

Søndag  19: jun 10.00 1. søndag efter Trinitatis. Torben Bramming

Søndag  03: juli 19.00 3. søndag efter Trinitatis. Friluftsgudstjeneste.

Torben Bramming

Søndag  14: aug 10.00 9. søndag efter Trinitatis. Elof Westergaard

Søndag  21: aug 10.00    10. søndag efter Trinitatis. Torben Bramming

Søndag  11: sep 10.00 13. søndag efter Trinitatis. Høstgudstjeneste.

Signe von Oettingen

Søndag  25: sep 10.00 15. søndag efter Trinitatis. Torben Bramming

Søndag  09: okt 10.00 17. søndag efter Trinitatis. Signe von Oettingen

Søndag  16: okt 10.00 18. søndag efter Trinitatis. Torben Bramming

Søndag  30: okt 10.00 20. søndag efter Trinitatis. Signe von Oettingen

Søndag  06: nov 10.00 21. søndag efter Trinitatis, Alle Helgens Dag.

 

Torben Bramming

 

Drama i Gelsbro

Undveget fra arresten, en energisk forfølgelse

I aftes, da arrestforvarer Villadsen i Ribe ville tilse sine arrestanter, opdagede han, at der savnedes en for tyveri dømt ung mand, som hensad under appel til overretten. Der kom nu liv i politiet, og inden længe var meddelelsen om undvigelsen spredt viden om. En mand gik til Slesvig for at varsko det tyske politi, og en anden hjulede til Gelsbro for at avertere gendarmeriet, mens Statsbanerne velvilligst stillede telegraf og telefon til disposition. Straks i morges ved det første dagsskær begyndte der en hidsig forfølgelse af flygtningen, efter at denne i aftes havde været så elskværdig at underrette politiet om, hvilken vej, han var gået ved at stjæle en cykel hos skomager Lehmann i Damhus samt et halvt brød, et pund smør og et par træsko hos støberiarbejder Niels Lund på Lustrup Mark. Der gik nu ilbud til gendarmeriet i Gelsbro om, at flygtningen sandsynligvis var undervejs efter grænsen, og klokken 9½, lige da han gik over grænsen på Varminglund Hede med politiet i hælene på sig, blev han taget af gendarm Rasmussen, som fra sit tag i Varminglund havde iagttaget hans fremkomst i terrænet, og klokken 12 holdt han atter sit indtog i Ribe Arrest, hvor han fik den hjerteligste modtagelse. Til brug ved undvigelsen havde flygtningen stjålet en nøgle på Rådhuset, da han en gang var ovre for at hjælpe med at sætte nogle borde i orden, og denne nøgle havde han fået slebet til, således at den passede til døren til den gang, der fører fra Arresthuset og til Rådhuset. Da han først var nået over i Rådhuset, stod vejen ham åben, hvorefter han ikke var sen til at lægge byen bag sig. Han er for nogle tidligere tyverier dømt til tre gange fem dages vand og brød, men vil sandsynligvis nu få en ganske betydelig tillægsstraf. Han er hjemhørende på Mors, og det var ham, der i fjor sommer stjal madvarer forskellige steder her i byen.

Ribe Stifts Tidende den 2. oktober 1907

 

 

 

Ribe stifts Tidende 19. august 1908

 

 

 

 

Æbleblomst

Du fine, hvide æbleblomst!

Hvem gav dig dette lykkeskær?

Ak, jeg er solens hjertenskær.

 

Hvor fik du denne purpurglød,

som brænder i din fine hud?

Ak, jeg er solens forårsbrud.

 

Velsignet af min brudgoms kys

jeg lever i hans åndedrag.

en kort, lyksalig forårsdag.

 

Og når hans sidste, varme kys

i aftenrøden strejfer mig,

så hvisker jeg: Jeg elsker dig!

 

Og lukker mig og bøjer mig

og drysser over græsset ud

mit hvide flor, mit bryllupsskrud.

Ludvig Holstein

Stella Knudsen fortæller, 2

Indskudte bemærkninger ved nevøen Knud Bennetzen, KB

(KB: Min oldefar, som købte den første gård, som der blev talt om, kom fra Grimstrup, men han var kun syv år, da hans forældre døde. Så blev han sat ud og kom til Vilhelm Smith på Spandetgård, som må have kendt familien. Han blev på Spandetgård, til han blev gift med en pige fra Spandet, og ”Plejefar”, som han altid kaldte Vilhelm, hjalp ham til ejendommen i Høm. Den var på fire tdr. land, og senere købte han til, så han havde tolv. Til at begynde med gravede han jorden med en spade, for han havde hverken plov eller heste. Han startede et rebslageri, var hjemmeslagter og sad ved grisesøer om natten. Han var født 1845 og døde som 92-årig.)

Min storebror blev gift med Karen Ebsen på Høm Vestermark. En bror mistede jeg, det var ved at slå mor ihjel, hun syntes, at han var den bedste, – men sådan er det vist, når nogen dør, så er det al tid den bedste. Han døde af tuberkulose, og mor ville gerne give ham noget godt at spise, men vi havde ikke meget at gøre med. Vi andre var nok misundelige, fordi han altid skulle have det bedste. Det gik lige sådan med Mary, min søster. – Hun havde en plads, hvor hun ikke fik nok at spise – det har vi alle haft – Tonne døde af det. Han tjente hos Harald Olsens, og det var ellers en god plads, men Susanne kunne aldrig få maden færdig i tide. Tit måtte de starte middagspausen med en middagslur, inden de fik noget på bordet. Så kom han derfra, det var den gang jeg blev konfirmeret.

Vi ville gerne have ham hjem til konfirmationen, men da lå han syg af gigtfeber dernede.

Så havde jeg en farbror, der var murermester i Ribe, han havde en bil, og så kunne han hente ham hjem. Han kom ikke derned mere, han døde. – Jeg har været cyklende ud på apoteket både juledag og påskedag og hente medicin til ham. Den ene gang, jeg kom der ud, havde jeg ikke penge nok med, for dem havde vi ikke mange af, – så jeg manglede en krone til medicinen. Min farbror var ikke hjemme, så jeg gik op til en gammel sypige, vi havde fået syet ved og lånte kronen af hende. Mary var også i en sølle plads, hvor hun ikke fik nok at spise, men hun nåede at komme på sanatoriet i fire måneder, og så klarede hun sig. Hun blev 96.

Jeg havde været hjemme i de år, hvor jeg var landmand, men så kom jeg ud til Daler Østerby og tjene hos en bror og søster, der havde en gård. Det var en gammel og stor gård, men så forsømt. Jeg kan tydeligt huske, at jeg kom cyklende ind i gården og så, at der ikke var et vindue uden at en af ruderne var stoppet ud med halm eller en sæk. Det så ikke lovende ud. Det var en stor gård, men de var ikke dygtige nok, og så havde de en stor familie. Der var en søster, der var gift med en

seminarielærer, og de skulle ellers nok kunne klare sig selv, men de fik alle vore rationeringsmærker, så der ikke blev andet til os end mælk og grød og fedtebrød hele ugen. Vi fik ikke kød nogensinde. De var så danske, at jeg hverken måtte se til den ene eller den anden side. Men jeg sagde: ”A ved ikke, hvem, der er tysk eller dansk her.” Så havde de en søster, der var tysk lærerinde. Jeg var der ikke uden et halvt år, så havde de pillet fedtet af mig. Da jeg kom hjem den første gang, kunne mor ikke kende mig.

Det var jo under krigen, og man kunne ikke færdes. Togene kunne pludselig holde op med at køre, og så skulle man ud på Hotel Riberhus og have et Ausweiss, det var en grov kommen til. Jeg havde aftale om, at jeg skulle have fri lørdag til mandag en gang om måneden, så jeg kunne tage hjem på besøg. Så skulle jeg en gang hjem og til sølvbryllup hos Svend Thomsen den 18. maj. Da lå Svend og to af børnene på sygehuset med difteritis. Det gik også, men så kom vi hen til den 6. juni, hvor Jes Vestergaard på Vestermark holde guldbryllup og bød også alle vi unge, og det ville jeg gerne hjem til, men kunne ikke få fri. Jeg protesterede, og det endte med, at jeg fik lov at komme hjem. Da jeg kom hjem, kunne mor ikke kende mig. ”Du skal til doktors, da,” sagde hun.

Efter at jeg kom hjem fra Daler, kom jeg til Snepsgård, som var fredehjem for drenge. Der havde været en forstander, som var Ollerupmand. Derefter kom forstander Andersen. Der var 30 – 40 drenge fra hele landet. Senere blev det ungdomslejr med en forstander Mikkelsen. Drengene skulle arbejde, og de blev undervist. Der var en lærer, som boede i fodermesterboligen på Seemgård. Han hed lærer Rask. Drengene arbejdede i marken og kom ud til bønderne og samlede kartofler op. Så kom der en arbejdsleder med til at styre dem. Jeg var der et år. Jeg fik 40 kr i måneden før jeg kom derud. Men så fik jeg pludselig 100 kr, så kom jeg til Hotel Sønderjylland, hvor jeg fik 150 kr om måneden, og der var jeg så i 40 år.

Vi fik meget mælkemad førhen, var det kogt på sødmælk, kunne det nok gå an, men hvis det var skummetmælk, så regnede jeg det ikke! Ha! Jeg fik sortpølse i går aftes. Det havde jeg ellers ikke regnet med at smage mere. Godt med sirup på. Det smagte. Der er ellers lavet grov om på maden herude (på Åhaven). Før fik vi to retter til middag, og hvis der var lidt levnet, så fik vi det lunet op til aften. Det var vi nogle gamle, som var glade for, men pludselig skulle det laves om. Har der været rester, skal det absolut smides væk. Det er vi kede af. Nu får vi rugbrød i tynde strimler som en finger. Der er spegepølse og salat på, ja det er fuldt af al ting, og jeg vil så gerne have pølsen uden andet, så man kan smage den. De sidste år (jeg boede hjemme) købte jeg en sort pølse hvert år til jul. Det passede lige, tre skiver hver aften, så var den spist.

Mine bedsteforældre havde en gård i Hjortlund. Der var en kælder med seks cementmurede saltkar, det var til hver sin slags saltmad. De havde selv to sønner, men de skulle jo ud at tjene, så mine brødre kom derned, og nu Magne, de yngste, han var altid så karle, han var kun ti år, da han skulle derned og skulle hjælpe bedstefar med køerne, som de trak ud i tøjr og flyttede flere gange dagligt. Når han så skulle ud, kunne han stille sig an med hænderne i bukselommen og sige: ”Nå, Bedstemor, har du en styk´ gul kage, du vil af med?” så kunne han grov godt have det i hånden, når han skulle hen og flytte. De havde vel en otte – ti køer.

Både min morfar og min far var hjemmeslagtere, så de skulle gerne ud og skille et kreatur ad, hvis der skulle nødslagtes. Ellers slagtede man ikke kreaturer til hverdagsmad, det var kun til store gilder, hvor der skulle fersk suppe på bordet.

Martin Christensen, ”Stuer Martin” var vist ikke slagter, men han kørte rundt og solgte kød. Han havde en trækasse på vognen, en utæt kasse. Der kunne fluerne godt komme ind. Hvis han blev og snakkede et sted, kunne vognen stå i solen nogle timer, hvad kødet ikke blev bedre af. Det tog folk ikke så nær den gang.

Det kunne ske, at far slagtede en ged for folk, for eksempel hos Peter Thomsen, smeden, han ville så gerne have godt kød, så smaskede han med gummerne. ”Det er sandelig noget godt,” sagde han. Han spiste også selvdøde dyr. Peter Thomsens kone var åndssvag. Hun kom på besøg hos os selve juleaften, slæbende med begge børn. De sad i køkkenet, og det kunne vi næsten ikke være bekendt, men vi ville heller ikke gerne have dem ind i stuen. Datteren hed Else og sønnen, Anders, han klarede sig rigtig godt. Han var ejendomsmægler og havde en stor forretning.

Lærer Jespersen vidste en del om Høm, men han skrev ikke noget ned, han ville hellere synge. Han havde violinen med i skole, og det var ynkeligt at høre på. Det var som en kat, der jamrede.

(KB: Han var hverken god til at synge eller spille.)

 

Stella Knudsen døde 2020 på plejecenter Åhaven, Ribe, 103 år gammel.

 

Ens forfra og bagfra

Ord og sætninger, som giver ens mening, om man staver dem forfra og bagfra kaldes palindromer. Der er adskillige sjove eksempler på internettet. Her kommer nogle:

Otte-ni ton snot i Netto. Otto lejer rejelotto. Raften er grenet, far. Rapt negerregentpar. Regninger. Regitse i Lima fnisede da Baronesse Nora badede sin families tiger. Rejs jer! Retur-ruter. Russerdressur. Ryd sne, rensdyr. Degnene traf i farten en ged. Den laks skal ned. Den livredder vil ned. Den ål lå ned

 

 

En probat kur

Jeg kom i tanker om episode med en syg ko på Seem Mark! Der lå for døden! Temmelig håbløst! Far sagde: Jeg ringer efter Dyrlægen Sønderstrup. Kort efter kom lille hyggelig mand i store gummistøvler/regnfrakke og cigar-dampende. Han vidste godt hvad det skulle til for at få gang i koen! Gummislange med stor nål og tragt i den anden ende, som han hældte væske i af en art. Nålen førte han i halspulsåren. Efter et kvarters tid rejste koen sig op og sprang rundt. Min far og jeg blev enige om, at hvis vi blev alvorligt syge, så ringer vi efter Sønderstrup.                                                      Jens Simonsen

 

Skolefoto

Hvem er hvem? Hvornår er billedet fra?

 

 

Til salg: Matrikelkort-kopier

Faurholt, opmålt 1785. 43 X 84 cm:                        100 kr.

Karkovgård, opmålt 1838. 38 X 22 cm.                    50 kr

Munkgård & Snepsgård, opmålt 1839. 25 X 50 cm. 50 kr

Stavnagergård, opmålt 1865. 25 X 35 cm                  50 kr

Seem By, opmålt 1838. 41 X 50 cm                         100 kr

Høm By, opmålt 1839, 35 X 65 cm                          100 kr

Kortene udleveres nu kun fra landinspektører til betydelig højere pris.

Der er kun ét af hvert kort. Henvendelse til BYHORNET.

 

 

 

PRÆMIESPIL

Januar:                              Februar:                            Marts:

1 pr: Morten Rasmussen     Bjarne Vind                        Egon Møller

2 pr: John Rasmussen         Silje Hansen                        Lene Andersen

3 pr: Anja Olesen                Jørgen Toft                         Nanna Imhof

– Lotte Fuglsang                 Ketty Hansen                     Lone Hoffmann

– Knud Vestergaard            Bjarne Vind                        Kr. Sommerlund

– Jørn Andersen                  S&S Mulvad                       Tea S. Paulsen

– Morten Mørk                    Stinne Vind                        Ulrik Germansen

– Lene Vestergaard             Karen H. Pedersen             Per Larsen

– Fa. Blom                           Lars Højmark                      Aksel Paulsen

– Kenneth Kirkeby              Thomas Christensen           Nanna Andersen

– Ulla Sørensen                   Corinna Boot                                            Alec Erele

-Morten Bleg                                            Bente Sørensen                   Karen Schmidt

– Sussi Olesen                     Lene Vestergaard               Anna Sørensen

– Rita Christensen               Gunhild Blåbjerg                Oluf Christensen

 

*** *** ***

 

 

HUSK:

Søndag den 1. maj: Konfirmation i Seem Kirke

Torsdag den 19. maj kl 19: Borgermøde i Forsamlingshuset

Søndag den 29. maj: Afsked med domprovst Bak i Domkirken

Torsdag den 9. juni – Søndag den12. juni: Sportsfest på Stadion

Lørdag den 17. sept.: Høstfest i Forsamlingshuset.

 

 

 

 

Sportsfest 2022

Lørdag i sportsfesten er der i forbindelse med børneloppemarked mulighed for at have en bod med udstilling/salg af diverse hobbyartikler.

Hvis du er interesseret i en lille bod, så kontakt Kristian på 42406242

Vi mangler hjælp til et lille indslag lørdag aften. Minirevy eller lign. sidder du med en lille skuespiller i maven, eller kan hjælpe på anden måde, så kontakt Anne på 22513236.

Mandag i uge 23, sætter vi telt op på pladsen, så kom gerne forbi og gi en hånd med kl. 11.

 

Fodbold

Alle hold er godt i gang på banen. Der er stadig tilgang af nye spillere, så det er dejligt.

Vi mangler stadig hjælp til at passe pølseboden, så giv gerne lyd, hvis det kunne have interesse.

Til efteråret kommer vi til at mangle hjælp til træning af de helt små, så kom ud af busken hvis det kunne være noget for dig?

 

 

usion_builder_container hundred_percent=”no” equal_height_columns=”no” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” background_position=”center center” background_repeat=”no-repeat” fade=”no” background_parallax=”none” parallax_speed=”0.3″ video_aspect_ratio=”16:9″ video_loop=”yes” video_mute=”yes” border_style=”solid” flex_column_spacing=”0px” type=”flex”]

 

[/fusion_builder_container]