“Seemgård”. Arvefæsteejendom fra Schackenborg. Gården har måske sin rod i den befæstning, som 1314 var opført i fejden mellem hertug Erik den 2. af Slesvig og kong Erik den 6. Menved, som havde Ribe by. Seemgård ejede tidligere det jord, nordligst i Seem, hvor nu “Voldborggård” ligger. Andet navnestof i engene tyder på tidligere, middelalderlig, aktivitet her.
Kinch mener, at biskop Ivar Munk opbyggede gården ved sin overtagelse 1514. Hartkorn 12-7-2-2. 1788 var der på gården 3 huse med hver sin kålhave, hvoraf gården contribuerede. Gårdens værdi anslås til 110 rigsdaler pr. tønde hartkorn i 1788. 1749 angaves den at være på 25 ottinger og dertil hørte 2 ottinger i Roager Kirkeby, “som beboes af Jes Jespersen”. Der har formodentlig været fæstet parter af gården særskilt i forskellige perioder.
Niels Joensens enke mageskiftede gården med kongen 1438.
Anne Bagges (født 1440), datter af Jens Eriksen, i Ribe og hendes tre ægtemænd havde haft Seemgård, indtil hendes
sidste mand, Per Nielsen skiftede den bort for en eng. Hendes første mand, Peder Bagge
Jensen havde fæstet gården af bisp Iver. (Ribe Rådstuedombog 25. juli 1556.) Anden mand: Aage Bagge.
Anders Nielsen -1590-
Oluf Knudsen -1649
P. Siemsen 1650-
løjtnant Joakim Robant (fejl for Rønnow?) -1688-
Mikkel Hansen, ca 1700-1731
Gården angaves beboet af Hans Hansen og Christen Pedersen den Ældre ved salget i
1749. D.v.s. at
Jens Iversen 1731-49 ikke selv har drevet gården. Solgte fæstet 1. februar 1749 til
Jakob Christiansen fra Hostrup Sogn for 1960 rigsdaler 4 mark. Gården brændt
1780.
Christian Jakobsen, søn af forrige, 1784-1827.
Jens Riis 1827-1860, købte Seemlund tilbage til gården 1842. Fæstet gik derpå til
Jørgen Frederik Riis 1860. Søn af forrige. Genopførte gården 1866 efter brand.
Peter Hansen Tange 1875.
Jørgen Frederik Riis igen 1878 frikøbt til selveje.
Jakob Riis 1893.
L. Bertelsen 1903-04.
Andreas Karkov 1904
Nis J. Vind 1907
Poul Hansen Vind, søn af forrige, 1927 (Omtalt i “Danske Landmænd og deres Indsats” bd. 1, side 346. Udg. Herning 1943)
Cecilie Spåbæk Vind, 1956, enke efter forrige
Bjarne Vind Olsen, 1988, dattersøn af forrige