Ejendommen hedder “Munkegård” (Tidligere ”Munkgård”)
Stuehuset opført efter brand 1926. Gården lå tidligere ved søen på modsat side af vejen.
Gården er en gammel driftsenhed. Formodentlig har den sin rod i Seemklosters avlsgård, som allerede i middelalderen er kendt, nævnt 1190 og ofte siden. Bygningerne lå ved bredden af Munkesø, indtil de brændte i 1914 og gården blev genopbygget lidt længere vestpå. Ved søen stod længe en firkantplantning af elmetræer, som var en sidste rest af et hegn, der var om den gamle gårds køkkenhave. Den gamle gård kaldtes lokalt “æ gammel kloster”. Prøveudgravning i
1998 har vist, at de middelalderlige klosterbygninger fomodentlig skal søges under den gamle gårds tomt.
Efter Biskop Ivar Munks død 1537 blev gården sat i pant hos lensmand Claus Sehested, men pantet blev indløst af en privatmand, Jens Rotfeldt, som hævede gårdens afgifter, men ikke ejede den. (Kinch 2, 57)
Arvefæstegård. Gården henhørte under Løgumkloster Amt indtil 1501. Amtet mageskiftede gården med Ribe Bispeembede. 1537 var gården blandt det gods, den pensionerede katolske biskop Ivar Munk fik som underhold. Senere under grevskabet Schackenborg. 1661 havde gården vurdering på 9-3-1-1. 1664 var det en ryttergård som betalte landgilde til regimentsskriveren. Efter svenskekrigene vurderedes hele gårdens bygninger under ét til 20 daler. 1668 købes gården fra Ribe Domkapitel af Gottfred Hoffmann, men den var stadig bortfæstet. Fra 1661 henhørte gården under et domkirkepræbende. 1788 var der et hartkorn på 5-5-1-0 til gården. Den udskiftedes 1788 med påskrift: “Denne gård har altid været for sig selv med marken skel-indhegnet undtagen i en fag i Høm Enge. Gårdens værdi anses for 150 rigsdaler pr. tønde hartkorn. (Hvilket var den højeste værdi i Seem Sogn.) Ingen skov eller mose på marken. Dyrkningsmåden er rug og boghvede samt lidt byg eller havre.” (Matrikeldirektoratets arkiv, nr. 1805.)
Væbner Niels Jensens enke byttede brugsretten til gården med bispestolen 1438. Indtil 1514 fæstet af Annie Bagges i Ribe. Herefter genopbygget af bispen. Fæster: Eskild Hansen -1572-87-, birkefoged.
Anders Eskildsen -1596-1618- Formodentlig søn af forrige. Denne kradsbørstige herre blev indstævnet til landstinget af Niels Hansen i Varminggård, men nægtede at modtage stævningen. Hans folk overfaldt stævningsmændene med våben i hænde, så at den ene døde af sine stiksår seks uger efter. Lensmanden, Albert Skeel fik befaling af kongen til at undersøge sagen og straffe Anders Eskildsen. Samme Niels Hansen var foged ved Lustrup Birketing.
Lars Jensen og Jens Nielsen -1608-9- Niels Jensen -1639-1640-
Peder Lausen -1661- Niels Jensen -1632- Anders Jensen 1664 Rasmus Pedersen 1710
Hans Andersen Snediker ægtede Rasmus Pedersens unge enke 1714. Lod dog fæstet gå til Jørgen Asmussen fra Kloby allerede 1715
“Gamle Karen Iversdatter af Munkgård” blev begravet 1737, 98 år gammel. Hun nød frit ophold på gården, enke efter “Anders Munkgård” (Anders Jensen 1664) Anders Madsen af Abiskær købte gårdens fæste 1735 ved auktion for 528 rigsdaler og satte sin søn Anders Madsen ind som fæster.
Henrik Lorentzen til 1741, da han døde. Broderen Valentin Lorenzen i Ganderup arvede gården, og solgte fæstebrevet til
Søren Bejerholm Mikkelsen, gift med Henrik Lorentzens enke
Cathrine Beier Eenholm, enke efter Henrik Lorentzen, besad fæstet 1750 Poul Matthiesen, overtog gården og enken efter Søren Beierholm (dennes 2. ægteskab), Bodil Lauesdatter, den 11. juni 1759 til 1780. Efter trolovelsen ansøgte de om at få denne ophævet, “da der ingen overensstemmelse kan blive mellem dem.” Denne ophævelse blev ikke bevilget, og de måtte lade sig vie. De er forældre til Christian Lemand Poulsen 1780-1797. Frikøbte gården(s bygninger?) fra grevskabet 1784 Auktion over et 6-årigt fæste af gården i 1798.
(Fæster) Rasmus Møller Jensen -1800-07
Niels Jørgensen med Htk: 5-0-1-2 1/10. 1807
Peter Lehmann Nielsen, fæstebrev 1853, skøde som selvejer 1856. Dog betaltes arvefæsteafgift 1890 til 1942, hvor afgiften blev afløst med 1159,39 kr.
forriges enke, Bodil Kirstine Lehmann, 1891
Niels Pedersen Lehmann, søn af forrige.
Magnus Peder Sørensen 1912. Gården brændte 1926
Christian Jepsen Sørensen 1942, søn af forrige.
Jens Peter Sørensen 1973, søn af forrige.