ristus er virkelig blevet levende og set af kvinderne og disciplene!

Påskeprædiken Seem Kirke

Hvorfor blev de tre kvinder Maria Magdalene, Maria, jomfru Marias søster og Salome, disciplene Jakob og Johannes’ mor rystede og ude af sig selv over budskabet om, at Jesus var opstået fra de døde? Så rystede og ude af sig selv, at de i begyndelsen var bange for at sige noget om det til nogen? De kendte jo Jesus godt. De havde fulgt ham. Maria Magdalene i omkring tre år, de to andre havde kendt ham fra barndommen af og set ham vokse op. De har set Jesus gøre mirakler som helbredelse af blinde, spedalske og de har set opvækkelser af døde, da Jesus opvakte enkens søn i byen Nain og Lazarus i Betania kort før påske. De har hørt ham tale om, at han skulle lide, dø og opstå, fordi han var den ventede frelser. Skulle de, om nogen, ikke være helt klare på, at det ville ske?

De troede på ham, så hvorfor chokket? Vi kan jo spørge os selv. Da jeg var fire år gammel ville jeg være cowboy, jeg havde hele udstyret med vest, hat og revolvere og en gyngehest med saddel og stigbøjler. Jeg talte hele tiden om at ride ud over prærien og kæmpe mod indianere. Min farfar var vognmand i Ribe og havde selv hestevogn og var ringrider, så jeg havde set heste, kørt i hestevogn, siddet på dem og klappet dem. Engang vi var ude at køre en søndagstur, snakkede jeg endnu engang om, hvor skønt det ville være at ride på en hest ud over prærien og han stoppede pludselig bilen ved en mark med heste, fik mig over hegnet, fangede en hest og ville sætte mig på den, så jeg kunne udleve min drøm. Det kom som et chok. Jeg havde ikke tænkt, at den sådan og pludselig skulle blive virkelig og jeg blev bange og græd og tissede i bukserne – han fik mig ikke op på hesten. Der er stor forskel på at tænke, høre og tale om noget og så, at det faktisk sker for en selv nu.

Sådan, i meget større omfang og meget mere rystende, tror jeg, de tre kvinders reaktion skal forstås. De troede ham, fordi de kendte ham som nevø, nabo, helbreder og hjælper med overnaturlige evner, men de kunne ikke kende ham som Gud, som herre over skabningen og over sin egen død. Det var ikke det de så. Derfor rystede opstandelsen dem ud over al forstand og gjorde dem bange for at tale om det, for hvad havde de egentlig oplevet? Noget enestående udenfor deres erfaring. Sådan har vi altid en tendens som mennesker til at gøre Jesus mere menneskelig, en filosof, morallærer, god mand, helbreder. Det kan vi forstå. Derfor bekender vi troen på Jesus som Gud hver gudstjeneste for at holde det evige lodrette perspektiv åbent. Påsken er en beretning, der er sat sammen af øjenvidner og deres forskellige reaktioner på den forunderlige opstandelse, som de oplevede den.

Med de tre kvinder, Magdelene, Maria og Salome er vi ved kronvidnerne – de var de første ved graven. De er troværdige – særligt for os i dag. Havde kristendommen nemlig været en opdigtet og konstrueret religion, hvor lærde præster havde fundet på det med opstandelsen, så var det ikke kvinderne, der var blevet ført frem som kronvidner. Vi kan se det, når vi læser apostlen Paulus’ tale om opstandelsens troværdighed. Han skriver omkring 20 år efter opstandelsen i brevet til de kristne i Korinth, og han end ikke nævner kvinderne, men skriver derimod om disciplene og over 500 brødre som vidner på, at Jesus var opstået fra de døde. Kvinder var nemlig ikke noget værd som vidner i antikkens retssale, og grunden til at Markus, Johannes og de andre evangelister har nævnt dem, var, at de ikke kunne komme uden om det, for det var sådan, det var sket. Jesus blev jo kaldt Rabbi, lærer, af sine disciple og derfor måtte man netop som jødisk discipel optegne og huske alt, som det var for at blive en god elev. De kunne ikke bare undlade noget af det vigtigste, selvom kvinderne efter Jesu opstandelse ikke spillede den store rolle i missionen ud i alverden, når vi læser Apostlenes Gerninger – mere ser vi dem i Paulus’ breve og endnu mere i det vi ved om den første kristendom fra andre kilder.

Den frelser jøderne inklusive de tre kvinder gennem profeterne i Det gamle Testamente havde håbet om ville komme, var fra synernes verden, Israels historie og drømmenes verden. Jesus fra Nazareth var derimod kød og blod med flænget kappe, uredt hår og knækket tånegl, så selvom de gerninger og mirakler han gjorde pegede i retning af frelseren, så var det stadig for dem indenfor denne verdens grænser tingene foregik – han var lærer, men der var andre lærere, han gjorde mirakler, andre gjorde mirakler, han sagde han var den ventede frelser, det var der andre som også sagde, hvordan kunne de være helt sikre. De hældede til ham på grund af hans myndighed og autoritet, men først da Gud fra evighedens verden brød ind og vendte død til kødets opstandelse, blev de rystede ud af drømmenes, profetiernes, synernes og dagligdagens verden.

De forstod først nu lidt af det, det som Johannes skriver i begyndelsen af sit evangelium: at Ordet, der havde skabt alt i begyndelsen, var blevet kød og havde taget bolig blandt menneskene i Jesus fra Nazareth og at han nu ville gå tilbage til evigheden, hvor fra han vil komme igen for at dømme levende og døde. Det rystede dem og gjorde dem bange.

Man kan nærme sig problemet med at håndtere og forstå, hvis man forestiller sig i 30 år at have haft en nabo, som man har snakket og festet og skændtes med, passet have for og som havde vandet ens blomster, når man var på ferie. Så får man at vide at naboen i virkeligheden ikke bare var en flink, lidt speciel fyr, men kongen af England. Man ville se det liv, man havde haft sammen på en anden måde og man ville føle sig underlig, når man næste gang mødtes eller hørte om hans ord og gerninger i den store verden.

Sådan havde kvinderne det, men bare i meget mere rystende omfang og derfor var de ude af sig selv og bange for at sige noget. Da Jesus senere påskemorgen møder dem igen, må han både til Maria Magdalene og disciplene sige ”frygt ikke!”, for det glædelige budskab overvinder kun langsomt chokket. Men da de tror det, så kan ingen jordisk magt holde dem tilbage fra at fortælle, hvad der er sket: Kristus opstod fra de døde og forlod jorden. Han er i evigheden, i Guds rige, og da de så ham opstået, genkendte de ham, som den Jesus, de havde kendt, så den der tror på ham skal selv opstå fra de døde og blive del af Guds rige i evighed og de skal kunne genkende hinanden på den anden side af døden, som de genkendte ham påskemorgen. Det var i begyndelsen for fantastisk, for hvem var de? En tidligere prostitueret og to håndværkerkoner, der havde passet deres børn og husholdning – det går nu op for dem, at de ikke har med dagligdagen at gøre, men med den store hellige historie om Guds søn og hans indgriben fra evigheden.

Det ryster dem, som det bør ryste os, for vi er kristne på helt samme betingelser, som de var. Vi har også hørt, at Kristus er opstanden og vi skal også fortælle om det for at bygge med på den kristne kirke, hvis største højtidsdag er påskedag.

Torben Bramming

Udflugt

Årets udflugt finder sted tirsdag den 29. august og går til Sønderskov Slot. Her er der rundvisning bl.a. i udstillingen om lokalt slaveri i oldtiden og lokale guldfund. Middag på Foldingbro Kro og kaffe på Skibelund Krat. Vi skal desuden se Mindelunden og Frihedens Bro.

Tilmelding til Gurli Petersen på 7178 8709

Pris 200,- inklusive middag, kaffe og kage og entreer. Beløbet betales i bussen.

Møder i Skallebækhuset

26. september Søren Mulvad, Varming, fortæller om Huleklostret i Ukraine og en falsk munk

24. oktober Domorganist Birgitte Ebert, Høm, fortæller om den farverige komponist Rued Langgaard

21. november Claus Jørgensen, Muldstrup Serigraf, tegner, maler og grafiker fortæller om nisser, som han har skrevet to bøger om.

Nyt fra idrætsforeningen

Vi er i den heldige situation at vi har rigtig mange herlige unger til fodbold. Der er dog det lille problem at vi mangler én eller to til at hjælpe med træningen. Det drejer sig om U6 og U7

Hvis du kan hjælpe så ring til Kristian Sommerlund og hør nærmere 42406242

Vi har været så heldige at Ribe Biogas og Lokalråd Syd har bevilliget penge, så vi endelig kunne få en gynge mere på legepladsen. Der er blevet købt og opsat en sansegynge og en babygynge.

Foreningen vil hermed gerne takke Ribe Biogas for 16.000 Kr. og Lokalråd Syd for 20.000 Kr.

I år, har vi valgt at bringe programmet for årets Sportsfest her i Byhornet. Det betyder så, at vi ikke bringer det ud.

Er der nogen der brænder for at lave et indslag eller flere til festen lørdag aften, så giv endelig lyd

Til sidst vil vi minde om at vi stadig mangler hjælp til stort set alt i foreningen. Vi har mange aktive, og mange der kommer, når der skal spilles bold. Det kniber dog gevaldigt, når der skal laves lidt andet omkring klubben. Det er nu nemmere at løfte i flok

På bestyrelsens vegne Stig Grønvold

Fra Vestergård i gamle dage

Marie Vestergaard var født 1857 og blev gift med Poul Vestergaard i Varming1884. Hun fortæller i sine erindringer:

Den daglige kost var den gang grød, vælling, kål, ærter, stegt flæsk og klipfisk. Når den omkringkørende slagter kom, kunne vi få en spædkalvesteg. Gryn til daglig kost var byggryn og bygmel, som blev brugt til suppeboller og pandekager. Folk avlede selv hør til linned, og mor spandt uld og hør om vinteren, hun vævede selv både lærred og uldent. Vi havde ikke købetøj, men jeg synes nu, at mor altid var pæn i tøjet. Far havde en vest fra sine unge dage, den var blå med sølvknapper, og han brugte den kun, når han skule til alters. Han havde også en høj silkehat, men den blev aldrig brugt. Jeg mindes, at vesten en gang blev udlånt til en mand, som skulle have den på til sin søsters begravelse.

Mor var en god, kristen kvinde. Hun læste og bad med os børn og formanede os til, når vi kom ud i verden, at begynde dagen i Jesu navn. Når hun sad og spandt, sang hun ofte med os. Der blev aldrig ført rå tale eller bandet i mit hjem..

Hvor er vi og verden forandret sin min ungdom. Pigerne kender ikke til at kærne smør, lave ost, brygge øl, bage brød, koge sæbe, støbe lys, vaske og klippe får, rive kartofler til mel, spinde og karte uld og blår. Da jeg var ung, måtte pigerne sprede gødning og samle sten i marken. Om vinteren snoede karlene halmbånd til at sy tag på huset med. Mændene bandt koste, eller lime, som vi sagde den gang af revling-ris til at feje huset med. Til staldbrug brugte man at lave koste af ris. Karlene lavede selv skosværte og vognsmørelse. Der blev ikke købt ret meget hos købmanden.

17. februar 1929. Mens jeg skriver dette, står himmel og jord i ét, det sner og fyger, så der er store driver inde i husene. Jernbaner, biler, mælkevogne, kirkegang – alt er gået i stå det skrives, at sporvognene ikke kører mere i byerne. Det er den værste vinter, vi har haft i 200 år. I dag og i går kan man ikke komme fra Jylland til hverken Fyn eller Sjælland. Nogle og 50 dampere sad fast i isen rundt omkring. Alle havne var frosset til, kun Esbjerg Havn var fri. Sidste tur med færgen fra Nyborg til Korsør tog 27 timer, og til sidste måtte 700 á 800 passagerer spadsere to kilometer over isen til Knudshoved. Vi har haft vinter fra sidste i november. Kartofler og roer fryser i kulerne. Grave til de døde skal sprænges med dynamit. Frosten er trængt 1½ meter ned i jorden. De stakkels arbejdsløse må både fryse og sulte. Fortsættes

Om Sandsynlighed

De fleste beretninger om mirakuløse begivenheder er sandsynligvis falske, for når det kommer til stykket, er de fleste beretninger om naturlige begivenheder også falske. Mere end halvdelen af, hvad der siges og skrives i denne verden, består primært af løgne, overdrivelser, misforståelser og rygter. Derfor må vi finde frem til nogle brugbare kriterier til bedømmelse af enhver beretning om det mirakuløse. C.S. Lewis ”Mirakler”

Filmen ”Seem Sogn i ord og billeder”

Filmen blev optaget i slutningen af 1980-erne og havde premiere i Forsamlingshuset 1991. Filmen er optaget af Høm video, ved Ejnar Feddersen i samarbejde med Søren Mulvad. Alle filmens tre dele kan nu ses kvit og frit på You Tube.

Ligeledes filmen om Spandet sogn, der kan ses samme sted. sm

Den gik ikke, Granberg

Udtrykket ”Den gik ikke, Granberg” kan bruges til at gnide salt i såret på en person, som forsøger at gøre noget, der mislykkes. Hvis du kender historien om udtrykket, så ved du også, at det var lige præcis sådan, det blev brugt første gang.

Vi skal tilbage til en sommeraften i 1857. På taget af hofteatret i København står Victor Granberg, en uheldig ballonskipper fra Stockholm.

Han rusker i tovene til sin luftballon, fordi de har sat sig fast i tagstenene på teatret, så hans ballon sidder fast. Granberg har allerede en uge før aflyst sin ballonrejse fra København til Sverige, fordi der var gået hul på hans ballon. Nu forsøger han at redde æren og få sin ballon fri af hofteatret, så han ikke skal skuffe københavnerne med en fiasko for anden gang i træk. I sin iver er han kravlet ud af sin ballon for at forsøge at vriste den fri. Og da han endelig får tovene revet løs af tagstenene, stiger hans ballon til vejrs så hurtigt, at han ikke kan nå op i den igen.

Granberg må stå tilbage på taget af det kongelige hofteater i rollen som ufrivillig kongelig hofnar og se ballonen – der skulle have ført ham til succes og beundring – forsvinde ud af syne. Tilbage er kun de hånende københavnere, som står på tilskuerpladserne og råber de velkendte ord til ham.

Unyttig viden

Peru er verdens største eksportør af asparges.

Flere af statisterne i filmen ”Gøgereden” er virkelige psykiatriske patienter.

Der findes en restauration i det berygtede italienske fængsel for hårdkogte kriminelle. Kokke og tjenere er dømte mafia-medlemmer.

I 1940 blev der seriøst gjort forsøg på, at gøre den italienske ø Sicilien til en stat i USA.

Røven af fjerde division

Udtrykket bliver ofte brugt i sportens verden, og det er måske derfor, at mange tror, det kommer fra 4. division i fodbold. Men udtrykket har en mere militant oprindelse. Det kommer nemlig fra krigen i 1864. Her gjorde fjerde rytterdivision sig uheldigt bemærket, da de, i stedet for at forsvare deres position, ad flere omgange tog retræte. Mange syntes, at retræten var lidt for velvillig. General Cai Hegermann Lindencrone, som ledte divisionen, fik derfor øgenavnet General Baglæns. Og om hans tropper sagde man den lidet flatterende, men i dag meget kendte sætning: ”Man så kun røven af fjerde division”.

I dag har udtrykket dog en helt anden betydning. Det bruges ikke så meget om soldater på retræte, men snarere om nogen eller noget, der er exceptionelt ringe. Eksempelvis et fodboldhold, der spiller som nogle fra ”røven af fjerde division”. Og det er egentlig ret mærkeligt. For vi har slet ikke nogen ”fjerde division” i dansk fodbold. Og hvis der menes serie fire, så skulle jeg hilse og sige, at gutterne i den liga saver igennem i en sådan grad, at det snart havde været mere betryggende at stå på slagmarken end på banen. Det kan godt være, de ikke spiller særligt poleret fodbold, men der er ingen General Baglæns på midtbanen der! Som sproginteresseret kan du jo være med til at slå et slag for at bruge udtrykket i sin gamle, militante betydning. Eller i hvert fald for at udrede misforståelsen om den sportslige oprindelse.

Fodbold og krigsførelse

Den nazistiske propagandaminister Joseph Goebbels skrev i sin dagbog, efter at Tyskland havde tabt en landskamp mod Sverige. ”100.000 mennesker gik deprimerede hjem fra stadion. Folk går mere op i fodbold, end om vi erobrer en by på østfronten”

’Do-nots’

Kagen ’donot’ har fået sit navn ved en sproglig misforståelse (ligesom mange andre begreber) Navnet var oprindelig dough-nut, som bare betyder ’dej-klump’ (’dej-nød’). Bortset fra at det er en svært fedende og usund mundfuld, smager den jo ellers glimrende. sm

Opfordring:

Brug vejene

En lørdag i april med høj sol lejede Susanne og jeg vognmand Jacob O. Nielsen i Damhus til at køre tur med en mindre familiegruppe. Vejen gik over Lustrup-Seem-Faurlund og retur. Den tog 2½ time med et kort kaffebord undervejs. Retur i Damhus viste Jacob os sin sjældne samling af ca. 30 smukt restaurerede hestevogne af forskellige arter. Det var en rigtig fin eftermiddag bag hestenes klaprende hove.

Men hvor bliver markvejene af? Der er tilsyneladende ingen, som færdes ad Madevej eller Snorom længere, de er nærmest groet helt til. Man risikerer, at vejene bliver sløjfede og pløjet op, hvis ingen bruger dem. Derfor denne opfordring: Gå, kør (allerhelst pr. hestevogn) eller rid ad markvejene, det ville være trist, om man ikke kan komme ind i landskabet i fremtiden. sm

PRÆ