BYHORNET

Hvordan kristendommen forandrer os
Torben Bramming
Vi plages denne tid af, at vi alle skal mene noget om alting, at vores mening skulle være så unik, at man må tage den til efterretning, at ens meninger ikke må blive krænkede, for ens mening er ligeså rigtig som alle andres. Vi bombarderes med meningsmålinger, evalueringsskemaer og tilfredshedsundersøgelser.
I Folkekirken har vi for tiden en debat kørende om dåben. Her vil nogen afskaffe det nuværende dåbsritual for at få et som passer til nutidsmennesker, og det de synes i det 21. århundrede ellers vil det 21. århundredes mennesker vende ryggen til kristendommen siger man. Der skal altså ikke bare ændres i forældede udtryk og ord, men i indhold. Dåben må ikke længere være noget som frelser og gør os til Guds børn, for det sætter skel, siger man, og er der noget man ikke må i dag, er det at dele op i dem og os, siger man. Kristendommen skal altså ikke bare være forståelig, men den skal være acceptabel og spiselig.
Nu er der jo ikke noget galt i at ville forstå ting og kunne lide det man hører. Men verden bliver altså mindre end den i virkeligheden er, hvis den skal skæres over en læst, der går ud fra, hvad vi sådan alle sammen generelt tror og kan blive enige om vi kan lide. Pointen med evangeliet, der betyder godt budskab, er jo, at det fra hyrderne på marken og til i dag overgik vores forstand, hvad der blev sagt, men at det alligevel er sandheden og et godt budskab. Vi får i evangeliet noget at vide som vi ikke vidste: at barnet, Jesus fra Nazareth, er Kristus vores frelser og forsoner. Det må vi acceptere, at kristendommen handler om, uanset om vi kan forstå det eller lide det. Men vi kommer i vor tid mere og mere til at ligne børnene, der sidder i en sandkasse i en skyggefuld storbybaggård og laver mudderkager, og ikke gider tage med til havet og stranden, fordi de aldrig har været der og de ikke kan forestille sig at skulle ud af deres komfortzone. Men hverken for kong Herodes, de vise mænd, disciplene, hyrderne eller os i dag har kristendom handlet om at vi skulle kunne forstå og acceptere Kristus på vores præmisser. Tænker man efter, tror jeg de fleste vil være enige om, at selvom vi kan synes, vi selv er meget åbne og tolerante, så kan vi ikke ønske, at sandheden om verden er noget som afhænger af vores tilslutning. Man forveksler så soppebassinet i sandkassen med verdenshavet.
I dagens evangelium hører vi da også, at det ikke er så vigtigt, hvad vi mener om Gud, men derimod, hvad Gud har at sige til mennesker og det viser Forklarelsen på Bjerget. Forklarelse betyder her to ting. Det kan betyde at fortælle en noget, så vedkommende forstår det og det kan betyde at belyse noget, som har været dunkelt. Det er det sidste som sker for Peter og Johannes. De får belyst noget om den Jesus fra Nazareth de følger, fordi de tror på ham, og på den måde ligner de ikke de børn fra baggårdslegepladsen. For de forlod alt og fulgte med til havet og stranden. Men hvis vi skal sammenligne stranden og havet med bjerget som Jesus og hans tre disciple nu er kommet på, så ser man igen, at de misforstår Gud, idet de tror, at de forstår. De vil gerne fastholde det skønne øjeblik, så de siger som Faust i Goethes digt om øjeblikket: Verweile doch, du bist so schön – Lad tiden stå stille, det er så smukt her lige nu. For det de ser, er jo at Moses, som kom med den gamle pagt ned af bjerget og profeten Elias, som skulle komme forud for Guds søn, de anerkender, at Jesus er Kristus, at han er den nye pagt, som Gud indgår med menneskene. De ser deres frelser og forsoner. Derfor vil de blive på bjerget og bygget hytter. Men kristendommen handler ikke om lejrbål og hygge. Det handler om at gå ud i verden på en pilgrimsfærd kunne man sige, hvor man spreder budskabet om, at vi har et hjem i Himlen, et evigt liv, at vores mål ikke er at vinde verden og have det godt i forbruget af alle dens goder og rigdomme, men at vende hjertet det rigtige sted hen mod Guds rige og mod ens næste. I Guds Rige er det evige liv som en behagelig spadseretur i en skøn have en sommermorgen, men her i verden er det en anden sag. Vi kan se det udenfor på Valdemar Sejrs trekantsrelief: Kom alle fattige og besværede, lad os drage til Guds bjerg, står der på fanerne englene holder, og som indkranser billedet af det himmelske Jerusalem, hvor Kristus er konge. Under dem strækker alle menneskene sig frem, Valdemar med korset i hånden, som han får rakt af jomfru Maria, det er jo fra den katolske tid, men hun siger fuldstændig det samme med den gestus, som Kristus siger til Peter, Jakob og Johannes: Hvis I troede, vi skulle bygge Himlen på jorden her, hvis I var ude efter noget som ændrede denne verden fra et sted, hvor vi var på vej mod Guds Rige, til at sted med permanent ophold, og I tror at menneskers sjæl kan tilfredsstilles i et sådant jordisk paradis, så tager I fejl. Alle steder, hvor man har prøvet på det har man hurtigt mistet sine illusioner – og aldrig et øjeblik for tidligt. Det er det, korset betyder, at det er et kors og det skal være et kors at vandre på jorden. Livet er intet glansbillede, hvad enten det tegnes som børn der leger i en have eller stærke, smukke arbejdere foran deres traktor. Livet er hårdt og livet slutter engang for alle, sådan er det. Men at vores liv slutter og dermed vores pilgrimsfærd på jorden er ingen katastrofe, som Jesus siger til de forvirrede disciple, som pludselig ikke forstår noget længere og ikke kan lide det de hører. For det de ser på bjerget, betyder meget mere, meget mere glæde, meget mere liv end de kan forestille sig, det betyder Kristi opstandelse og vores opstandelse. Og at blive sendt ud på denne pilgrimsfærd betyder ikke, at man skal kimse ad lidelser på jorden – det er uden tvivl de mennesker som sikrest har troet på det evige liv, der har gjort mest for mennesker i nød i dette liv. Nej, Forklarelsen på Bjerget betyder, at vores livs bog ikke slutter med døden, men at hvert kapitel også derfra bliver bedre end det forrige. Det er ikke sådan at forstå, at troen på Jesus fra Nazareth kan gøre det, men det er en invitation til at besøge havet og stranden og ikke blive i baggården med mudderkagerne.

Skulle kirkebladet/BYHORNET blive væk, kan man altid se kirketiderne på kirkens hjemmeside: seem-kirke.dk

Unyttig viden
I Bogen Unyttig Viden 2 kan man læse at verdens ældste hotel ligger i Japan og er drevet af den samme familie siden år 717, altså 46 generationer.

Mariæ Bebudelse i Seem Kirke
SØNDAG DEN 7. APRIL KL. 19,30

Duo Danica består af Merete Hoffmann på Obo og Asger Troelsen på orgel. De gæster Seem Kirke på Mariæ Bebudelsesdag søndag den 7. april kl. 19,30 med et program bestående af værker af Buxtehude, Telemann, Langlais samt fællessalmer.
Merete Hoffmann er ansat som solooboist ved Aarhus Symfoniorkester og har i mange år optrådt som solist i ind- og udland.
Asger Troelsen er organist og kantor ved Ravnsbjergkirken i Viby, og også han har en omfattende international koncertvirksomhed bag sig.
Duo Danica ser det som sin fornemste opgave at udbrede kendskabet til ny kirkemusik samt barokmusik i konstellationen obo/orgel. Med det formål har duoen optrådt ved mange kirkekoncerter og har udgivet flere CD’er.
Efter arrangementet er menighedsrådet vært ved en kop kaffe.

Gratis mad
Den efterhånden tyndslidte vittighed: ”I dag skal jeg have min  livret: Gratis mad,” har en lidt dyster baggrund. Under Den anden Verdenskrig, hvor fødevaremanglen voldte mange problemer, udkom bogen ”Gratis Mad”, som blev solgt i stort oplag. Bogen indeholder en række opskrifter, som tager udgangspunkt i grøftekanten. Mængder af de vilde urter er som bekendt både spiselige, velsmagende og vitaminrige. Prøv selv følgende:
Grønne blade, skvalderkål, nælde, mælkebøtte og fuglegræs hakkes. 20 gram smør eller olie brunes på pande og de hakkede urter kommes i. Der røres til bladene er gennemvarme og faldet sammen, så smages der til med salt og citronsaft, evt. eddike. Retten serveres på ristet brød.        sm

Fyrrenålesuppe
I forlængelse af rubrikken ”Gratis mad” bringes her en opskift, som næppe bruges længere:
Fyrrenåle afkoges, og nålene sies fra. Den grønne suppe tillaves som andre saftsupper (f.eks. hyldebærsuppe) og serveres med kammerjunkere eller ”Arme Riddere.” Nålene har et højt indhold af C-vitamin og kan tillaves også i vintertiden, hvor behovet for dette vitamin et stort.      sm
 

Ugler i mosen Der er et stumt ”v” i en række danske ord, for eksempel sølv. I tidligere generationers udtale kunne man heller ikke høre v´et i kurv, som udtaltes kå´r, gråspurv som hed gråspå´r, gulv, som hed gul´, og måske flere steder. De nye generationer har tilbøjelighed til at udtale de v´er, som før har været stumme, så man hører tungebrækkende forsøg på at vride de arme v´er ind i ordene. Også ulv udtaltes tidligere uden tydeligt v, ul´, hvad endnu høres, og flertalsformen hed ”uller”. Ordet er i senere tid misforstået, så talemåden ”Der er uller i mosen” er blevet til det uforståelige nonsens ”Der er ugler i mosen.” Ugler er ikke farlige, men det er ulve. Når der er ulve i mosen, skal man tage sig i agt.   sm

Pendulord

Det ejendommelige fænomen, at ords betydning ændres fra den ene generation til den næste, kaldes pendulord. Det vil sige, at betydningsindholdet svinger. Det almindeligst nævnte pendulord er Bjørnetjeneste. De ældre, som kender historien om bjørnen, der ville jage en myg bort fra sin herres pande, og kastede en stor sten på myggen og derved dræbte manden, ved nok, at ordet oprindeligt betyder en tjeneste, gjort i god mening, men med et uheldigt udfald. Yngre sprogbrugere mener, at ordet står for en stor tjeneste.
Det samme gælder ordet billig, hvis egentlige betydning er rimelig. Altså et billigt argument er et rimeligt argument, mens et ubilligt argument er ulogisk og urimeligt. Yngre sprogbrugere vil nok mene, at et billigt argument netop er urimeligt, mens ordet ubillig synes at være gledet helt ud af almindelig sprogbrug. - Vi skal derfor være opmærksomme på, hvordan vores samtalepartner bruger sine ord, så misforståelser undgås.      sm
 

Plastik
I Danmark produceres årligt 340.000 tons plastikaffald, heraf genanvendes de 36% og 63% forbrændes. Den sidste procent (= 3.400 tons) ender i naturen. På verdensplan produceres 260 mio. tons plastaffald, hvoraf kun ca 18% genbruges. Verdenshavene forurenes årligt med 8 mio. tons plastik. I Nordeuropa er Skagerrak et af de hårdest ramte områder på grund af strømforholdene i Vesterhavet. Hvert år skyller 1.000 tons plastik op på den jyske vestkyst.
(Politiken 17/1 2019)       sm

Gamle konfirmander
Jeg har været i gang med at registrere fotos af de mange gamle konfirmandhold, der har været i Seem Kirke siden 1918, hvor det første foto stammer fra. Ikke alle hold er blevet fotograferede, men jeg tror, at det kunne være muligt at finde disse årgange:
1951 – 1954 – 1955 – 1959 – 1961 – 1962 og 1963.
Mon nogen ligger inde med et af dem og vil udlåne det til kopiering?        sm

Erasmus Montanus
I 1989 blev Holbergs komedie Erasmus Montanus opført på scenen i Høm Forsamlingshus. Skuespillerne blev fotograferede, men lokalarkivet savner billedet. Ligger nogen inde med et eksemplar, som jeg må låne og kopiere?     sm

Byhornet
Første nummer af Byhornet blev udgivet marts 1986 med det formål, at ”… indensogns fortælle om stort og småt”. Det har bladet nu i mere end 30 år forsøgt at leve op til. Blandt andre formål skulle udgivelsen af dette blad modvirke de tendenser til centralisering, der allerede den gang var begyndt at gøre sig gældende. Man følte, at der var lange fingre ude efter de mindre samfunds vitale organer, men redaktionen kunne fortælle, at dels den lokale skole, dels det lokale forsamlingshus var optaget hver eneste ugedag af aktiviteter.
Der blev opfordret til, at sognebeboerne indsendte stof og bekendtgørelser til bladet, hvad også er sket, - og således skal det være. Annoncørernes bidrag holdt Byhornet kørende gennem mange år, men siden Kirkebladet blev sammenlagt med Byhornet, har annoncørernes bidrag alene dækket omdelingen ag bladet. (Vidste du godt, at bladbudet kører omkring 95 km for at omdele et nummer?) Der er stadig fire af de oprindelige annoncører, der holder deres annonce kørende, - tak for det. Beboerne må så huske også at bruge de lokale kræfter i det daglige.    sm

Orglet i Seem Kirke
Man er gerne tilbøjelig til at mene, at kirken i vor tid ser ud, som den al tid har set ud. Men sådan er det slet ikke. Den har for eksempel ikke været så velholdt med kalkning, som den nu er. Orglet er også et forholdsvis nyt stykke inventar. Forhandlingsprotokollen for Seem Sognekommune nævner første gang, at anskaffelse af et orgel kan komme på tale i 1907. Det var i forbindelse med, at Korneliussen, lærer i Høm gennem mange år, ønskede at fratræde, og når emebdet skulle slås op igen, ville sognerådet gerne kombinere lærerembedet med stillingen som organist. Menighedsrådet skulle selv anskaffe instrumentet, men sognerådet ville aflønne organisten med 150 kr årligt og om fornødent tillige en bælgtræder. Organisten var dog kun pligtig at spille på søn- og helligdage. Ønskede menigheden musik til bryllup eller begravelse, skulle de selv træffe aftale med organisten om betaling for tjenesten.     sm

Om hekse og djævle
Riber Ret havde ord for at have været særlig hård, - det er nok et spørgsmål, om det er sandt. Ribe er kendt for sine heksebrændinger, men forholdsvis er der næppe brændt flere af slagsen end i det øvrige land. Hvorledes det var i tiden forud for reformationen, véd vi ikke, da kun få historiske kilder fra tiden er bevaret. Efter reformationen tiltog skrækken for djævlen og heksene i næsten hysterisk grad, opildnet af bl.a. biskop Peter Palladius, født i Ribe, og en af hovedmændene i organiseringen af den lutherske kirke i Danmark. Han skrev bl. a. således: ”Troldkvinderne får nu deres rette Løn. De kunne nu ikke længere bare sig i dette Evangelii lyse Dag. De får nu en verdens Skam. Af Verden med dem! Det er og deres fortjente Løn. Man brændte jo lidt tilforn en Hob af dem udi Malmø, udi Køge og andetsteds; og høre vi til, at der sidder atter en Hob grebne i Malmø og skulle brændes. Udi Jylland og Smålandene er man på Jagt efter dem som Ulve, så der blev nu nylig også brændt på Als .. henved 52 Troldkvinder, den ene røber den anden, så at de følges ad hen til hiin Verden.”      (Efter Peder Palladii Visitatsbog)