BYHORNET

 

Dåben klær’ dig!
Et tænkt møde
Kl. er 17.00 en torsdag i april, og om lidt kommer Sofie og Rasmus sammen med deres første barn, der er fire måneder gammel og skal døbes om 14 dage. De skal til samtale i kirken om dåben. Kirken er lukket, og der er ro, selvom den lille Trine ikke sover. Vi mødes ved døbefonten i Domkirken, mor og far skiftes til at bære rundt på og passe den lille.

Del 1:
Hvad sker der i dåben? Og hvad er egentlig forskellen på før og efter?
Vi står ved døbefonten, hvor vi skal døbe lille Trine på søndag. Det er et stort skridt, I har taget. Hvad får Jer til at ville have Trine døbt? Sofie: Domkirken er Rasmus’ families kirke og jeg synes, den er fantastisk flot. Vi er ikke særlig troende, men det er noget, vi gerne vil bevare som god tradition i familien.
Præsten: ja, det er også en smuk tradition, som er overgivet her ved døbefonten i generationer. Men det er jo en helt anden historie, end den der normalt fortælles i vores dagligdag, i medier, film og institutioner. Vi døber med vand og Helligånd – Allerede her kan I høre, at I er trukket ind i de symboler og figurer, som er overalt og som er fra mange forskellige perioder af historien. Helligånden er som duen, I kan se flere steder i kirken. Noa sender duen ud, fordi han havde fået et løfte i vand, at det engang skal forsvinde, og han skal få et ny land. Men han kan ikke se det. Derfor sender han duen ud, som tre dage senere kommer med olivengrenen i næbbet, så han kan tro, at landet ligger der, selvom han ikke kan se det. Det er det land, der i kristendommen kaldes Guds Rige, som vi døber Trine til at tilhøre, hun og I kan ikke se det, men Helligånden bringer os budskabet, når vi beder Gud om det. Derfor er det vigtigt at bede Fadervor med hende – f.eks. før hun skal sove. Her synliggøres ordene om, at ”Guds vilje skal ske i himlen og på jorden” for hende, at der er et andet rige og en anden vilje end den, hun møder i verden.
Dåben er jo den vigtigste begivenhed i Trines liv, siger Jesus. Jesus giver kun to befalinger til menneskene. Den ene er, at vi skal gå til nadver, så vi kan få syndernes forladelse og den anden er, at vi skal fortælle om hans rige og ham selv som indgangen til det og døbe mennesker, store som små.
Det kan godt være svært at forstå rent logisk, men når en person, man har stor tillid, siger at noget er afgørende vigtigt, så er det en god ide at gøre for ens barn. Læser I i Ny Testamente, kan I jo se, at dåben er frelse for den, der bliver døbt og fortabelse, hvis man ikke gør. Det er jo hårde ord i en tid, hvor inklusion er det eneste politisk korrekte ord at bruge, som betyder ingen må dele op i ”dem og os”. Sådan skal man ikke se på frelse og fortabelse, Himmel og Helvede. Frelse betyder at tro Kristus, ville være sammen med ham, vise hans ord tillid. Fortabelse betyder ikke at tage mod den udstrakte hånd og gå ud af det lys Gud er, for at vandre i mørket. Gud er kærlighed og vil derfor ikke have, at børn slaver, derfor er der også muligheden for at sige nej.
Man kan også tegne billedet af Himmel og Helvede på en anden måde. Himlen er som en festsal, hvor man er på vej hen er inviteret af værten. Der står en stol rede til en, man er ventet med glæde. Helvede derimod er som et fængsel, hvor nøglen sidder indenfor. Man kan til enhver tid låse op og gå ud, man er ikke spærret inde der af andre end en selv efter egen fri vilje.
Hvad gavner dåben?
Hvad gavner dåben så? Ja, den giver os syndernes forladelse og det evige liv – Syndernes forladelse er, hvis vi skal forklare det psykologisk, den selvtillid som siger: Uanset hvordan det går mig og hvordan andre ser på mig, så har jeg i kirken som Guds barn altid et sted, jeg kan komme og begynde forfra, og dømmer andre mig, Gud gør det ikke. Han er, som Jesus fortæller som Faderen, der tog imod sønnen, der havde vendt ham ryggen, forladt ham, men som fortrød. Faderen ikke bare tilgav sin søn, men løb ham i møde, omfavnede ham og satte ham arveringen på fingeren.
Det evige liv betyder, at Trine altid har det bedste foran sig, selv i døden. Det er to store kræfter Gud lægger i jeres lille pige og gode kræfter at bygge sit liv på, at hun altid har en sikker havn og ikke skal fortvivle selv på de mørkeste steder af sit liv. I skal fortælle hende, at hun som døbt altid har det bedste foran sig, selvom blomsterne visner om vinteren, springer de ud igen om foråret. Det er en stor gåde at være menneske, men Gud har lagt billeder af håb ind i naturen, så vi kan glæde os over livet og håbe på opstandelsen, selvom vi ikke logisk set kan forstå det.
Men det at I døber hende, kræver så også, at I lærer hende om kristendommen, beder Fadervor med hende, bliver ved med det selv i teenageårene, hvor det kan være svært og går i kirke med hende. Undersøgelser fra Amerika viser, at 82% af de børn, som lærer kristendommen at kende gennem deres forældre ved bøn, samtaler, Bibelhistorier og kirkegang med forældrene, bliver ved med at holde sig til kristendommen og kommer i kirke, mens kun 1% af de børn, hvis forældre ikke gør det, ser sig som kristne i 20-årsalderen og 30-årsalderen. De fravælger kirken og troen, og det er en stor skam. Børn gør kort sagt som deres forældre. Præsten kan ved minikonfirmand- og konfirmandundervisningen ikke gøre ret meget ved det, så kirkens undervisning, spejder eller skolen er ikke et alternativ, når det gælder Trine og troen.
Vores kirke kaldes jo den evangelisk-lutherske Folkekirke og det skyldes, at Luther gennem Ny Testamente viste, at enhver døbt var lige meget præst, hvilket igen betyder, at forældrene er børnenes præster. Præsten henne i kirken er kun sekundær-medlemmer af kirken har valgt mig, så jeg ikke skulle bruge tid på et almindeligt arbejde, men kan koncentrere mig om at kende Bibelen og kirkehistorien godt og kan afholde alle døbte præsters gudstjeneste, så de kan blive oplyst og støttet i deres arbejde derhjemme og modtage dåben til børnene, nadveren, blive gift, begravet osv..
Hvilket fællesskab bliver Trine del af?
Når I kigger jer rundt i kirken kan I se alle de slægter, der gik forud for Jer, en af dem skænkede denne smukke døbefont til kirken. Her er der blevet døbt over 10.000 børn og voksne gennem århundrederne. Dåben skænker os fællesskab med dem, levende og døde. Dåben betyder altså, at vi bliver til levende sten i denne kirke. Det er ikke en kirke som døden og synden kan ødelægge, den er evig. Det vil sige, at lille Trine også er en del af den kirke, hun har sin plads i den, når fortællingen om universets ophør er blevet gammel. Gud sætter hende altså ind i et fællesskab, der rækker langt ud over de mennesker, få eller mange, som i vores tid frekventerer kirken og går til alters om søndagen eller kommer i kirken på andre tider. Når vi derfor siger, kirken er en levende menighed, må I ikke lade Jer slå ud af, at de er det grå guld der som oftest tropper op til en Gudstjeneste, forestil jer i stedet for, at I og Trine er en del af denne store historie, dette store fællesskab, som ikke ender, fordi vores liv på jorden holder op, og at I har en opgave fra Gud i den historie.

Del 2:
Sofie fortæller om sin veninde fra mødregruppen, der ikke skal have sit barn døbt. I samtaler med sin veninde har Sofie følt, at der er noget, der mangler, når et liv ikke begynder med dåb. Men mens veninden har virket ret klar i sine overvejelser over, hvorfor hendes barn ikke skal døbes, så har Sofie syntes, at hun manglede ord for, hvorfor dåb kan/skal/bør vælges til. Hun vil gerne høre, om du har nogle gode overvejelser, hun kan tage med sig.
Jeg synes, du har ret i, at der mangler noget, når barnet ikke bliver døbt og jeg synes, det bedste du kan sige til din veninde er, at du ønsker din lille Trine skal leve sit liv med en forårstro og ikke en vintertro. For den tro, der jo oftest hersker og læres i vores materialistiske verden er, at Trine bliver født, vokser op, blomstrer, bliver gammel og så dør hun og kommer i krematoriet eller graven og rådner op. Det er en vintertro, som dybest set er uden håb. Kristendommen fortæller lille Trine - hvis du fortæller hende det altså - at hun er med i en historie, der ender med opstandelse og liv så smukt som foråret. Dåben er indgangen til det liv, og hun lever i denne forårstro beskyttet af engle og Guds søn selv, som vi læser i Bibelen.
Det er en stor trøst at vide, at vi har sat vores elskede barn på det kirkens skib og vi fortæller hende, hvor det sejler hen nemlig mod Paradisets hvide strande. Jeg kan ikke forstå, at ikke alle ønsker det for deres børn, men det er selvfølgeligt et spørgsmål om, hvilken tro man har -vintertroen eller forårstroen. Jesus sagde til den, der kom til ham for at han skulle hjælpe: Det ske dig som du vil. Vi har vores frihed til at vende os mod os selv og vintertroen eller andre religioner, men så vælger man skibet med Kristus som kaptajn fra.
Din veninde vil sikkert spørge, om de der så ikke tror på Kristus er fortabte? Hvad med alle dem som døde, før Kristus kom til jorden? Til det kan du svare, at Jesus jo sagde, at det skulle gå Sodoma og Gomorra bedre på dommedag end dem, som har hørt om Jesus og forkaster ham. Kristendommen handler om en personlig afgørelse, de andre kan man trygt overlade i Guds hånd.
Del 3:
I kigger nu i fællesskab dåbsritualet igennem. Rasmus reagerer spontant på ord som at ’tilhøre den korsfæstede’, ’syndernes forladelse’ og ’udgang og indgang’. Han synes, der er for mange synd-og-død-ord i det sprog, der bruges i kirken, og kan godt tænke sig at høre, hvad de ord egentlig handler om. Og om man måske kunne bruge nogle andre?
Ja, det er jo sjovt ikke? Vi har i vores humanistiske-pædagogiske samfund ikke mange af den slags ord, og det handler nok om, at man overordnet ikke længere har et kristent menneskesyn. Men det du reagerer negativt på, er egentlig fantastisk positive udsagn. Tilhøre den korsfæstede betyder i kristendommen, at man har Guds søn som bodyguard. Han er så at sige den, der tager de kugler, som var tiltænkt dig og som han ikke havde fortjent. Kristus er modets og håbets Gud, jeg så engang en udsendelse om attentatet på den amerikanske præsident Reagan. Han kom ud af en bagdør til et konferencelokale, hvor han havde talt ved et fagforeningsmøde. Ude på gaden ventede bilen på ham. Han var omgivet af bodyguards. Pludselig træder en mand frem med en løftet pistol og begynder at skyde på præsidenten. Den bodyguard, der står nærmest, gør det modsatte af, hvad det naturlige instinkt er, at kaste sig ned eller stikke af. Han kaster sig ind foran præsidenten og tager snigmorderens kugler. Det at tilhøre den korsfæstede er altså en beretning om beskyttelse, som passer fint ind i den historie om lys, frelse og befrielse som kristendommen er. Synd, død, tortur og korsfæstelse er netop det, Kristus bekæmper, men man skal jo kende sine fjender, før man ved, hvor kampen skal stå.
Det du synes er minus ord, betyder i virkeligheden, at vi mennesker ikke er alene, at der er en magt, som vil beskytte os, en magt, som er større end alle vore menneskelige evner og svagheder, en kærlig magt, som vil vise dig, at du går blandt engle og med Kristus, når du synes du går mest alene.
Du kan jo også vende det om, og spørge, hvad det er udtryk for, at du reagerer mod ordene om synd og død? Er det fordi du ikke ser ondskab, død og synd i verden? De er jo realiteter, og når de tages op af Jesus, så er det, fordi det netop er dem, han bekæmper og kan bekæmpe. Vi kan ikke bekæmpe disse kræfter i os selv eller uden for os selv alene. Tror vi, at vi er mere end mennesker, så bliver vi noget mindre, hvad al erfaring fra det 20. århundredes totalitære regimer i Tyskland, Rusland og Kina viser, selvom disse ideologier var ateistiske og talte om mennesket som godt og stærkt og mente de selv kunne udrydde det onde fra verden.
Det er også kristendommens beretning om beskyttelse, som ligger i ordene om udgang og indgang, du opponerer mod – Jesus er portvogteren, men ikke den slags portvogter, som vi hører om i Det gamle Testamente, hvor englen med flammesværd forhindrer menneskene at komme ind i Paradis igen efter syndefaldet. Kristus er derimod døren, som enhver, der vil gå igennem den, kan gå igennem på trods af han eller hun dør og på trods af de ind handlinger, han eller hun har begået. Du er selvfølgelig ked af, at du må nærme dig porten til den store fest i himlen i beskidt tøj, men du kommer alligevel, fordi du har fået at vide af Jesus, at der er sat en stol til dig, man venter dig derinde.     Torben Bramming

Udflugten til Christiansfeld, Skamlingsbaken og Løjt
I dejligt solskin lagde vi ud fra ruten Margretegården, Skallebæk, Bakkevej og Høm brugs på vores seniorudflugt til Christiansfeld, Skamlingsbanken og Løjt. Vi var 45 mand høj inklusive turens yngste deltager Nilas, som ikke engang havde lagt sutteflasken. Så han trak aldersgennemsnittet ned. Vi sang dagen ind med Ingemanns salmer og havnede derefter i Christiansfeld under Iversenbussers sikre kørsel.
Christiansfeld blev beset i to grupper. Byen er gennemrestaureret for over 120 millioner kroner og alt fra lindetræer til brolægning og tagdækning er nyt – selvom det ser gammelt ud. Vores to guider var kompetente og fortalte historien om, hvordan byen var blevet grundlagt i 1773 på initiativ af Struensee. Brødremenigheden som oprindelig kommer fra Hernnhut i Tyskland var en religiøs pietistisk bevægelse i retning mod Brorson og de var meget gode håndværkere som den sindssyge konge Christian 7. var klog nok til at tage ind.
Efter endt rundvisning kom vi til Skamlingsbanken, hvor vi spiste med Danmarks bedste udsigt over Lillebælt. Et godt sted og Petra havde beordret restauranten til at give os det bedste lokale. Vi fik danske frikadeller og islagkage – og der var mere end nok selv til præsten og den gamle menighedsrådsformand.
Efter en smuk tur kom vi til Løjt Kirke, hvor kirkeværgen Erling Madsen fortalte levende om sognet og den smukke middelalderlige altertaltavle der kunne lukkes op og i på flere måder.
Sidst men ikke mindst fik vi en dejlig brødtorte på Knapp Kro – et vidunderligt beliggende sted i skoven og i sit tryk en blanding mellem en Morten Koch mølle og ”Sommer i Tyrol”. Herfra kan man kun anbefale stedet.
Efter at have sunget alle højskolesangbogens høstsange kom vi vel an i sognet kl. 18        tb
Tirsdagsmøder i Skallebækhus kl. 10.00-11.30
19. september Søren Mulvad: Rabarberdreng og bondeknold
3. oktober Lars Nykjær: Seem skoles historie
7. november ambassadør Knud Erik Tygesen: På bonede gulve

Julekoncert  søndag den 10. december kl. 19:30 i Seem kirke. I år med Skala-Koret, Bramming
Kirketider Seem kirke
September
SØNDAG DEN 3. SEP KL. 10 12. søndag efter Trinitatis
Torben Bramming
SØNDAG DEN 10. SEP 13. søndag efter Trinitatis. Se Domkirken
SØNDAG DEN 17. SEP KL. 10 14. søndag efter Trinitatis
Torben Bramming. Høstgudstjeneste
SØNDAG DEN 24. SEP 15. søndag efter Trinitatis Se Domkirken

Oktober
SØNDAG DEN 1. OKT KL. 10 16. søndag efter Trinitatis
Torben Bramming Kirkekaffe
SØNDAG DEN 8. OKT 17. søndag efter Trinitatis Se Domkirken
SØNDAG DEN 15. OKT 18. søndag efter Trinitatis Se Domkirken
SØNDAG DEN 22. OKT 19. søndag efter Trinitatis Se Domkirken
SØNDAG DEN 29. OKT KL. 10 20. søndag efter Trinitatis
Signe von Oettingen
TIRSDAG DEN 31. OKT KL. 17 Reformationsgudstjeneste
Torben Bramming
November
SØNDAG DEN 5. NOV KL. 10 Alle helgens dag
Signe von Oettingen
SØNDAG DEN 12. NOV 22. søndag efter Trinitatis Se Domkirken
SØNDAG DEN 19. NOV KL. 10 23. søndag efter Trinitatis
Torben Bramming
Konfirmander i Seem, 2017
Fra venstre: Sognepræsten. Kasper Bondesen, Patrick Schmidt. Ea Risom, Peter Røn, Gustav Pedersen, Andreas Mortensen, Jessica Sørensen.
¤

Landsbyrådet Skallebæk-Varming
Der indkaldes til generalforsamling med et beskedent kaffebord i Skallebækhuset den 21. sept. kl 19. Kaffebord: kr. 20/pers.

Store Bededag
(Ikke ”Store Hvededag”) Det er en myte, at denne helligdag blev indført af Struense. Den er næsten 100 år ældre end ham.
Tidligere blev der foreskrevet bededage, når fædrelandet var i fare, og ofte blev de foreskrevne dage ikke ophævede igen, når den aktuelle fare var drevet over. En sjællandsk biskop foranledigede i 1686, at en række bede- og fastedage blev sløjfede, og at ekstraordinær bøn blev koncentreret om denne særlige bededag, lagt på fjerde fredag efter Påske. Helligdagen indvarslede med klokkeringning fra kirkerne. Efter at denne havde lydt, måtte der ikke arbejdes længere. Da bagerne gerne ville forsyne borgerne med brød på helligdagen, bagte de hvedeboller, som kunne sælges ristede på helligdagen, men borgerne købte dem allerede, når de kom ud af ovnen og lod dem smage sig allerede om aftenen. Deraf kommer skikken med varme hveder. De kaldes hveder på denne dag, alle andre dage kaldes de bare boller. At Struense yderligere afskaffede nogle helligdage i 1770 er en helt anden sag.   sm

Takt og Tone
Det var titlen på en bog, skrevet af Emma Gad. Den udkom første gang i 1918 og er siden ofte genudgivet. Der gøres til tider grin med bogen, men i det store og hele er den fyldt med vise råd og anvisning på, hvorledes man bør omgås. Hør blot et lille afsnit om vort forhold til de gamle:
”På ét Punkt er fuld Eftergivenhed og Overbærenhed nødvendig, og det er, hvor en Husstand rummer meget gamle Medlemmer. De Yngre bør ikke der glemme, at mange Gamle føler Alderdommen hvile på sig som et stadigt Tryk, der kan gøre dem bitre og ofte uretfærdige. - Der er derfor ofte des mere Grund til at møde dem med den største Hjertelighed, for at mildne dem denne indre Sorg og til aldrig at røbe, at der lægges Mærke til deres Småsvagheder.
Tal højere, når en Gammel er døv, uden det bliver demonstrativt. Søg efter Brillerne, hør på de gamle Historier. Stræb altid at drage den Pågældende ind i Samtalen og ind i Livet. Gør det også af den Grund, at det bærer en Løn i sig selv, for de Gamle kan være så rørende taknemmelige over den Hengivenhed, som vises dem af de Unge. Vinder man et gammelt Menneskes Hengivenhed, kan dette ofte være et af de smukkeste Forhold, Livet giver en.
Men de Gamle må heller aldrig glemme, at det er dem, der skal række Hånden ud. Det er nu engang således, at Livet tilhører Ungdommen og det er den, der med kongelig Gavmildhed kan skænke Lys og Lykke.
De Gamle må derfor vise Deltagelse for den Generation, der har arvet Livet og med kærlig Årvågenhed våge over dens Færd. Hvis de i dette kan bekæmpe Alderdommens Særheder, vil de føle sig rigt belønnede.”

Vejret
”Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det,” agde Storm P. Men hanhavde ikke helt ret. Meterologisk Institut har gennem mere end 100 år samlet fakta om det danske vejr. De ældste målinger er fra 1874. Af deres annaler kan man se, at den laveste temperatur, der nogen sinde er målt i Danmark i juli måned, var 1903 ved Silkeborg, hvor termometret viste 0,9 grader.
Landets vådeste sommer var 1980, hvor der faldt 323 mm regn. Gennemsnitsnedbøren er ellers 200 mm.
Man kan maksimalt opnå 1.510 timers solskin på en sommer. Så heldige var de ikke i 1987, hvor der kun måltes 396 timer.
Skybruddet 2014 blev visse steder målt til 160 mm, hvilket gør det til Danmarks værste nogensinde.
Højeste temperatur, målt i Danmark var 36,5 grader i august i Holstebro 1975.    (Kr.Dgbl. 29. juli 2017) sm

Husker du?
Historisk Arkiv i Seem Sogn har gennem årene samlet en del erindringer sammen, som beboere i sognet har skrevet. Det påtænkes nu at lave en lille bog med et udvalg af disse. Hvis der skulle være nogen, der kunne bidrage med yderligere nogle erindringer fra sognet, kan man henvende sig til arkivet og få en snak om det. Måske ligger der nogle i skuffen, som bedstemor skrev?
Der skulle være en vis mulighed for, at der kan samles midler til at betale en udgivelse.       sm

 

Byt bøger
Der er forslag om, at opsætte en udendørs og frit tilgængelig boghylde, hvor man kan stille sine afbrugte bøger og uden beregning tage andre til læsning. Er der interesse for sagen, kan man sende en mail til Hans Bruunsgaard, haise1950@gmail.com

Nyt fra UIF
Resultatet af sportsugen har desværre været et minus på små 10.000 kr. Det kan der værre mange årsager til, og vejret kan altid bruges som forklaring. Sidder der nogen med en god ide, som de kunne have lyst til at stå for til næste år, er det meget velkommen. Legepladsen er nu blevet helt færdig, det er fedt at se, den også bliver brugt. Endnu engang skal der lyde en stor tak til de mange personer, der har givet en hånd, eller har sponseret et beløb hertil. Efterårets fodboldsæson er skudt i gang, og vi glæder os til at se Jer til vores hjemmekampe på stadion. Klubben har arbejdsdag den 9/9 klokken 10, kig forbi og gi en hånd.

HUSK TILMELDING TIL HØSTFEST den 16/9.
       Bestyrelsen

 

Mødestedet
Spandet gl. skole, Arnumvej 9, 6760 Ribe.

Mødedag: Torsdage fra kl. 14.00 til 17.00

Sæson  2017 – 2018
2017
14.sep.  Udflugt til ”Ecco” Bredebro, Brøns Kro og Vadehavscentret
Tilmelding senest den 6 september til Ester Kjær 74867179 Eller Maja Olesen 74867136

12.okt. Else Kirsten og Erhardt Ehmsen. Ballum
Fællessang med klaver og fortælling fra vadehav og Ballum

26.okt.  Preben Rudiengaard. Ribe
  Et liv med politik på godt og ondt

9.nov Anni og Poul Christian Anderson (Vores kirkesanger)
På tur i Israel, fortælling med lysbilleder
  
23. nov. Bodil Råkjær Jensen. Præst i Grindsted
”Ej kamp blot for det daglige brød.” Fra grænselandet

7.dec. Julefrokost  kl. 12.00
           Underholdning ved sognepræst Therese Solten              Pakkeleg

 

PRÆMIESPIL

Maj       Juni   
Berit Thomsen.   1. pr  Lotte Fuglsang
Ole Madsen.    2. pr.  Poul E. Andersen
J. + S. Kristensen.   3. pr.  Svend Beier
Flemming Tang   -  Margrethe Jensen
Carl Hedemann   -  Poul Stavnager
Torben Pedersen   -  Silje Hansen
Tobias Hein    -  Johnny Jensen
Louise Karkov   -  Aksel Poulsen
Gunnar Stokbæk   -  Rasmus Karkov
Herdis Olsen    -  Louise Karkov
Holger Kristensen   -  Keld Georgsen

¤
Havemarked
Søndag den 10 sept. holder Ribe Havekreds havemarked på Munkevej 13 kl. 10-13.
Der sælges næsten alt, hvad der tilhører haven samt kaffe og boller med pålæg.
Alle er velkommen
Gratis adgang.    Margrethe og Jens Kristian

 

 

BYHORNET 125. Maj 2017

 

Vidnerne ved opstandelsen
Kristus er opstået i kød og blod, og sådan skal vi opstå. Det var påskebudskabet, som kvinderne og disciplene spredte. Havde Kristus været en bedrager, ville han have sagt: Jeg dør, men ordet om mig vil opstå, eller jeg vil opstå i en billedlig forstand, så min ånd lever videre. Det sagde han ikke, men at han opstod med kød og blod. Det kræver vidner at sige sådan.
De vidner var apostlene og de var netop rigtige vidner- ikke forudindtagne. Disciplene var rystede, for de havde ikke forstået hvad kødets opstandelse betød, lige som vi ikke forstår det. Jøderne havde fået Pilatus til at sætte gravvagt, så disciplene ikke skulle stjæle liget og sige, at Kristus var opstået. Thomas ville ikke engang tro sine bedste venner, da de sagde, de havde set Kristus lyslevende, ligesom vi formodentlig ville tvivle om lignende budskab, selvom det var mennesker, som vi stolede på, der sagde det. For det ligger udenfor vores horisont og erfaringer.
Thomas måtte stikke sine fingre ind i Jesu sår, før han troede det, som det berettes i evangeliet af dem, som var til stede. Kristus opstod fra de døde. Det betyder, at afstanden i tid til Kristus er forsvundet, for tidens tand er død. Tiden går, og vi bliver ældre, frøet spirer om foråret og vokser i sommeren og falmer og dør om efteråret, som tiden går. Tiden maler alle som en kværn maler korn. Men når tidens kværnende mølle er standset, så betyder tiden intet. Kristus standsede tidens og dødens herredømme. Den overvandt ikke ham, for han er altings skaber og opretholder.
Derfor gør opstandelsen fra de døde Kristus samtidig med os. Han er lige så virkelig for os som han var for Maria, Magdalene, Peter, Johannes og Thomas. Tiden er gået af hængsel i opstandelsen. Men kan man tro på de vidner, som fortalte det, som står i evangelierne? Vi ved Markusevangeliet er skrevet ned omkring år 70, Lukas og Matthæus omkring 80 og Johannes omkring 90 - altså mellem 30 og 57 år efter opstandelsen. Paulus breve, hvor han fortæller, han har talt med Johannes, Jakob og Peter er skrevet ned 10 år efter opstandelsen, og Paulus fortæller selv, han var med til forfølgelse af Stefanus og andre kristne samme år, som opstandelsen fandt sted. Det har været på mode at sige, man ikke skal fæste lid til evangeliernes ord. Tænk på, hvor lidt Bibelen bliver læst i Danmark af denne grund.
Men hvorfor skulle vi ikke tro på Peter, Johannes og de andre, der siger de har fulgt Kristus, rørt ved ham, spist med ham, set ham dø og opstå, tale med dem og fare til himmels? Hvad kunne de vinde ved at lyve? Magt? Nej, vel, de fiskere, prostituerede og toldere fik ingen magt. De blev slået ihjel for deres ord. De ville slet ikke have jordisk magt, men håbede derimod på at forenes med Kristus i Paradiset. De gik blot ud og døbte, fordi han sagde, de skulle drage så mange som muligt med til det møde i Guds rige, selv ville de lige så gerne bare have ventet til det tidspunkt, hvor de skulle herfra kom. Nej, vi må tage skeen i den anden hånd, for vores egen skyld og for de menneskers skyld, som også gerne skulle komme til mødet med Kristus i paradis. Og vi kan roligt tro på dem, som på andre troværdige mennesker.
Selvfølgelig huskede de rigtigt, de var rigtig mange og de var med. Da der i 2015 blev lavet filmen om 9. april og de kampe der stod i Danmark, byggede de på øjenvidner, fire af dem levede endnu og var 90 og kunne fortælle filminstruktørerne, hvordan det havde været. Dem tvivler vi jo ikke på, når de sagde det samme og havde været der. Hvorfor skulle vi tvivle på Peter og de mange hundrede andre, som sagde det samme og var villige til at dø for at det var sandt, hvad de sagde – selvom de så skulle pines på den grusomste, må ville de ikke afsværge, hvad de selv havde set.
Man kan jo bare tage sig selv – hvem af os ville gå i døden efter voldsom tortur for en løgnehistorie, som vi intet fik ud af at fortælle - hverken magt eller penge. Men hvad så med det at opstå fra de døde, det er da umuligt! Nej, for Gud er intet umuligt, hvis Gud kunne skabe livet ud af intet i begyndelsen, så kunne han det også, da Kristus lå i graven og for os engang. Kristendommen er en tro på livets sejr over døden. Gennem Kristus går den sejr videre til os alle, som bliver som frugter på træet, der sætter nye frugter efter bladene og frugterne om efteråret er faldet, for Kristus er det levende træ, der ikke undertvinges af vinterens død.
Vi kan ikke lade være med at blive lidt deprimerede om vinteren og i efteråret, på samme måde i enhver tid, hvor det går mod enden, og vi kan ikke lade være med at blive optimistiske og glade, når foråret igen lader blomster og træer sætte blomst og blade. Så lad os da leve i denne forårets og opstandelsens ånd, mens vi er her i verden, for Kristus har med sin opstandelse løftet også vores tid og død af hængsel og givet os indgangen til hans rige denne påskemorgen i Seem.
      Torben Bramming

 

Udflugt til Christiansfeld, Skamlingsbanken og Løjtland 22. august
Vi skal se byen, der er blevet verdenskulturarv og hvor fonde har investeret 120 millioner i byens fornyelse. Derefter middag, Skamlingsbanken, Løjtland og kaffe.
Afgang: 8:30 Magretegården, 8:45 Skallebæk, Bakkevej 8:55, Høm Brugs 9:00. Hjemkomst ca. 18:00. Pris: 150,- (Medbringes på turen)
Tilmelding Gurli Pedersen tlf. 71788709
*
Seniorformiddage Skallebækhus tirsdage kl. 10-11.30
Tirsdag 19. september: Søren Mulvad: Rabarberdreng og bondeknold
Tirsdag 3. oktober: Lars Nykjær: Seem Skole
Tirsdag 7. november: Ambassadør i Washingthon, Bonn, Dublin Knud Erik Tygesen: På bonede gulve

De gamle Gårde Sidste afsnit.
Munkgård
6 km. Til ribe. Ejer: magnus Peter Sørensen, som overtog Gården 16/1 1912, er født i Torslev i Hjørring Amt 3/1 1878, er gift med Berthine Rasmine Jepsen, født på Vestergård i Arrild Sogn i Sønderjylland, 14/12 1873. - Matrikel nr 1a af Munkgård. Hartkorn 3 Tdr, 5 Skp, 3 Fdk, 2 1/4 Alb. Ejendomsskyld: 30.000 Kr. Brandassurance for Bygninger: 17.000 Kr. Areal: 110 Tdr Ld. Deraf Ager 68½, Eng 27, Skov 6, Hede 5, Have og Gårdsplads 1½, Veje m.m. 2. Af Agermarken drives 62½ Tdr Ld i en 8-Marksdrift: Havre, Rug, Roer, Blandsæd og 4-Års Græs; resten henligger i vedvarende Græs i Indhegning. Jordens Bonitet er dels let Muld på blandet Underlag af Ler, Grus og Sand og dels småstenet Muld på Grusunderlag. Der holdes 12 Køer, 33 Stkr. Ungkvæg og Kalve af Korthornsrace, 4 Heste, 2 Plage og 6 Får. Sidste År solgtes 17 Fedesvin. -
Munkgård er Arvefæste under Grevskabet Schackenborg, hvorunder den formentlig er kommett ved salget af Krongodset 1720. Indtil Reformationen hørte Gården til det gamle Munkekloster under Løgum Kloster. Poul Mathiesen købte Gården til fri Ejendom fra Grevskabet 5/5 1784. Fra 1/5 1807 nævnes Poul Christian Lehmann som Ejer; hans Datter blev gift med Niels Sørensen, der var gift to Gange; hans Søn af andet Ægteskab, Peter Lehmann, overtog Ejendommen 1846 og overdrog den 1890 til Sønnen Niels Lehmann, af hvem nuværende Ejer købte; denne ekjede indtil da en Gård i Lustrup. Gården opførtes 1906 på sin nuværende Plads, hvor den ligger meget smukt. Bygningerne står i Grundmur.
*
Beskæftigelse kan være udmærket, - bare det ikke udarter til arbejde.
       Albert Engstrøm
*

Fra gamle dage (Fortsat fra forrige nr.)
Vi støbte selv vore tællelys af fåretalg. Først i forme, men senere ved et rundt bord, som vi drejede rundt, og hvori der blev hængt nogle bomuldstråde så lange, som lysene skulle være. Dem sad vi så og dyppede ned i en kærne med varm, smeltet talg, indtil lysene fik en passende tykkelse. Det kunne enten blive små, tynde pråse eller  noget tykkere lys, som blev brugt om aftenen i min tidligste barndom. Senere fik vi petroleumslamper i stuerne. I stalden derimod brugtes en trælygte eller en bliklygte med små ruder og med brændolie, som det kaldtes.
Om aftenen kartede og spandt kvindfolkene. Manden eller konen i gården læste måske imens højt af en god bog fra biblioteket, som vi havde i sognet. Karlene kom ind med deres tagdokker (halm til at sno simer af, som brugtes til at sy stråtag fast med), hvor vipperne (aksene) var skåret af, og satte sig og snoede tækkereb til brug i foråret, når stråtaget skulle repareres. Det blev ved fæstemålets indgåelse aftalt, hvor mange favne der skulle snoes. Det var gerne hundrede.
Ellers læstes der om vinteraftenerne. Når der kom fremmede, fik man et lille spil kort uden penge: Skærvindsel, Esmakker, Fire slags Rakker, Bruus, Sorte Per eller Luer. Senere spilledes om 15 streger, hvor hver streg gjaldt en øre. I Høm spillede de voksne Fep, i Faurholt Nikort eller Fed og Mager, i Seem også Napoleon eller simpel Trekort. Det var forskelligt i de forskellige byer. (Gad vide, om disse korspil kendes endnu?) På ”Pers Dag”, den 22. februar eller på Tamperdag var det tilladt at sende en god ven eller slægtning et bindebrev, og det forpligtede så vedkommende at gøre et lille gilde, hvis han eller hun tyog godt imod brevet uden at ane noget om indholdet. Her er teksten til et gammelt bindebrev:

Vi har nu fået i sinde, om det os lykkes kan,
at vi vil dig binde, alt som en fangen mand.
Vi håber, at vi dig ikke fortørner dermed.
Thi hver sin løn skal have, når han har den fortjent.

Vi først nu dig vil spørge, om du en kærest har?
Om du er forlovet, sig os det åbenbar.
Du skal også sige, hvad blomst det være må,
som hele verden fryder, som aldrig kan forgå?

Kan du nu dette sige, er du jo ikke fri.
En silketråd vi knytted´, som findes skal heri.
Dens knude du skal løse, men seglet bryder vi
Kan du nu dette gøre? Du ellers bunden er.

Hvis du det ej kan gøre, du så må huske på
en bunden mand du er og fri dig gøre må
Et gilde dig kan løse, det du vist gøre kan
Det er dig selv til ære, og venner til plasér!

Nu er plejl og bindebrev en saga blot, men den gang kom folk ikke meget ud, og så søgte man selv at lave nogen fornøjelse, og de var ikke så fordringsfulde.   (Fortsættes)
*
Høm Vandværk
siger tak for hjælpen ved årsafslutning, hvor rigtig mange har indsendt måleroplysninger. Desværre har ca. 20% af forbrugerne valgt at ignorere vores henvendelse om indberetning. Der kan være mange årsager, men med ”vandværksøjne” er det svære vilkår at skulle stå til regnskab overfor Kommune og Skat med baggrund i at forbrug er skønnet.
Høm Vandværk er stiftet i september måned 1950 af en flok fremsynede borgere. De valgte at selskabet skulle være ejet af forbrugerne, og med en bestyrelse valgt på nærmere angivne vilkår ………… du ejer således vandværket og bør vel også tage lidt ansvar for, at tingene og specielt afregning kan fungere. Kravene til bestyrelsen er vokset i takt med at stat og kommune har fundet ud af, at der kan pålignes afgifter på vand – det er derfor rigtig vigtigt, at vi har korrekte forbrug for afregning af såvel statsafgift som afledningsafgift samt selvfølgelig momsen af afgifter. Ligeledes at aflæsninger er indgivet til vandværket ved årsskifte, da vi er pålagt at skulle afregne afgifter 9. januar (2017).
Forureningen i sommeren 2016 var opstået som følge af en utæthed i vores rentvandstank. Heldigvis fandt vi hurtigt årsagen og fik afhjulpet fejlen. Bekymringer om hvorvidt vandet var farligt at drikke var nærliggende men jordbakterier (coli) i det omfang der blev konstateret var alene kritisk overfor syge og spædbørn. Der var tale om colibakterier og ikke som mange fejlagtigt troede e-coli der er af en helt anden art og selv i små mængder kan forstyrre menneskers tarmflora. Der er efterfølgende udtager relativt mange analyser af vores vand der samstemmende viser at vi igen kan prale af at have noget af det bedste (reneste) vand i landsdelen.
Bestyrelsen vil gerne takke for opbakning og forståelse i 2016 og ønsker at kunne leve op til forbrugernes ønsker fremadrettet ……….. måske du selv har lyst at være en del af bestyrelsen, så kom til vores generalforsamling - for det er her demokratiet omsættes i beslutninger.     Henning Nissen

Seem-film
Det lokalhistoriske arkiv her i Seem Sogn ligger inde med et stort antal film, som er optaget ved forskellige lejligheder fra midt i 1980-erne og frem til omkring 2007. En del af dem er optagelser af amatørteaterstykker, som blev opført i Forsamlingshuset, og en del er skolekomedier. Derudover er der optagelser fra Seem Skoles forskellige arrangementer, emnedage, dyrskuer og lignende. Filmene er en sjov del af historien, og i mange tilfælde vil de medvirkende selv, såvel som deres børn måske have lidt sjov ud af at se de gamle optagelser, som Ejner Feddersen i Høm nu har lagt ind på dvd-skiver. De kan købes eller lejes hos Ejner eller hos lokalarkivet. sm

Fortiden spøger
Fortiden spøger i sproget. I daglig tale findes en stor mængde udtryk, som stammer fra længst glemte skikke. Når man er ude at more sig, så slår man til skaglerne, hvad kåde heste kunne finde på. Kun få ved i dag, at skagler hører til et hestekøretøj. Personer omtales som en enspænder, hvad også relaterer til, at nogle heste ikke fandt sig i at blive spændt for vognen sammen med andre. Det modsatte gælder at gå i spænd sammen, som netop går på, at to heste kunne enes om at trække en vogn. Når man afslutter en telefonsamtale lægger man røret, selv om det er flere årtier siden, der var rør på telefonerne. Når man ringer op slår man på tråden, et udtryk, der stammer fra den gang, der skulle telefontråde til at bære opringningerne. Det er i øvrigt også længe siden, at der var ringeklokker i telefonerne. I dag kunne masn med større føje bruge udtrykket telefonere. I bilen ruller man vindet ned til trods for, at næppe nogen biler i vor tid har sving til at rulle vinduer med. Når man har været vred, skal man dampe af, hvad er et udtryk, der satmmer fra damplokomotivernes og dampskibenes tid. De måtte lukke overskydende damp ud, når de standsede maskinerne. På internettet slår man noget op, som om det var en plakat på et plankeværk. En person, der stadig vender tilbage til et og samme tema kører i samme rille, et udtryk, der stammer fra beskadigede grammofonplader, der var lavet af shellak. sm
*
Reformationen og Seem Kirke
Da Martin Luther for 500 år siden i 1517 fremlagde sine tanker om den katolske kirkes måde at fortolke kristendommen, startede det en bevægelse, der satte sig dybe spor i store dele af den kristne verden. Hos os i Danmark betød det, at den danske konge afskaffede den katolske kirke som fundamentet i kirken i 1536, og påbød præster og biskopper at tage Luthers kristendom til sig. Det fik afgørende betydning for gudstjenesten og for kirkernes indretning. Nu skulle forkyndelsen foregå med prædiken, læsning og sang på dansk, og kirkerummet forandredes derfor under indtryk deraf.
Seem Kirke var før reformationen indrettet med helgenaltre og udsmykning, der priste Vor Herre samt nogle af kirkens fromme og hellige mænd og kvinder. Kirken var indviet til den hellige Sankt Andreas, der var skytshelgen for fiskere, søfolk, slagtere, vandbærere, gamle jomfruer og bjergværker. I Alterbordet opbevarede man relikvier fra forskellige helgener. De ligger der endnu! Alterbordet er nok det ældste inventar i kirken, idet man formoder det stammer fra 1200-tallet. I en fordybning bag alteret gemmer sig bl.a. et hår fra Maria Magdalene og knogler fra kirkens første martyr Sankt Stefan. Efter reformationen gik der flere år, hvor kirkerummet gennemgik en løbende forandring. I løbet af 1600-tallet fik præsten en prædikestol og et nyt alter blev sat op. Til gengæld blev flere sidealtre, træfigurer og fløjaltre taget væk. I mange kirker landede de på bålet og gik op i røg. I Seem blev de lagt på loftet, hvorfra Nationalmuseet sidst i 1800-tallet hentede dem til deres middelaldersamling. Der kan en del af dem ses i dag. Prædikestolen i Seem Kirke blev opsat i en niche, hvor tidligere en figur af Johannes havde stået, og i nichen mod nord havde en figur af Jomfru Maria haft sin plads, men også de røg på loftet for siden at havne i København. Tilbage blev det store krusefiks, der hænger i korbuen. De to sidefigurer, Maria og Johannes, står nu på alteret i Haderslev Domkirke til ærgrelse for nogen af sognefolkene i Seem, for de hører jo rettelig til her, hvis ikke Nationalmuseet anser dem for vigtige i deres samling. Og det gør de jo åbenbart ikke, for efter genforeningen, hvor Sønderjylland kom hjem til Danmark, oprettedes der et nyt stift, hvor Haderslev blev domkirkeby. Kirken skulle selvfølgelig indrettes som sådan, hvorfor Nationalmuseet i forbindelse med en restaurering forærede de to figurer fra Seem Kirke til Haderslev trods bestræbelser på at få dem hjem igen. I sognet fortsatte man forsøgene på at få i det mindste Mariafiguren på plads i sin oprindelige niche, og i 1998 lykkedes det at skaffe midler, så billedskærer Svend Kræfting i Højer kunne lave en kopi af Jomfru Maria. Den står nu på sin plads i nichen ved siden af korbuen, mens Haderslev Domkirke beholder originalen.
På loftet fandt man også to messeklokker fra den tidlige middelalder. Man brugte dem i forbindelse med ceremonien, når der i den katolske kirke afholdtes messer. For at Nationalmuseet ikke også skulle få fikse ideer med dem, blev der fremstillet et ophæng til dem i våbenhuset, hvor de siden fungerer som bryllupsklokker, der ringer, når bruden ankommer til kirken.
På væggen i kirkerummet hænger nogle mindetavler for birkedommer og fogeder, alle fra 1700-tallet – men det er en anden historie!
Lars Nykjær
Altret i Haderslev Domkirke med Seem-figurerne
Fastelavn i Høm Forsamlingshus/Seem Sogn 2017
Efter at der i nogle år ikke havde været fastelavn i sognet, afholdt Linda Birk og Petra Madsen fastelavn i Høm Forsamlingshus søndag den 05. marts 2017.
Da arrangementet var en pludselig indskydelse, var der ikke tid til at køre rundt med sedler, så indbydelsen blev bredt ud via Facebook og mund til mund. Der var dog blevet lagt sedler op til fibernet arrangementet og hængt sedler op i Forsamlingshuset. 
Forsamlingshusets bestyrelse havde sagt god for, at de ville lægge lokaler til, sponsere tønder, slik, præmier samt kaffe og te.
Bestyrelsen hjalp til med diverse indkøb, klippe pynt og sætte tønder op. Det skal de have tusind tak for.
Der var ingen tilmelding, det kostede ikke noget, kun skulle de der kom, tage kage eller boller med svarende til det antal, de kom. Og det blev sat på et stort fælles kagebord.
Vi var meget spændte på, om der nu også kom nogen og hvor mange der kom.
Der blev dækket op til 70 personer, og det var da slet ikke nok .
Til vores store glæde kom der ca. 80 til fastelavnsfesten, der blev delt slik ud til 30 børn, og kagebordet var fantastisk.
Børnene var i alderen 0 til ca. 15 år. Derudover var der både forældre, bedsteforældre og søskende. Mange flotte udklædninger - også de mindste var klædt ud. Og sørme, om ikke også Pikachu kom på besøg til stor glæde for både børn og voksne. Et skønt tiltag der godt tåler en gentagelse, men desværre blev Pikachu hurtig ”fanget” af varmen og måtte forlade festen.
Stemningen var god, og som det så ud, hyggede folk sig rundt om i salen. Flere sagde, at de gerne kom igen til næste år, og det håber vi da og gerne endnu flere.
Til næste år betaler Forsamlingshuset nok ikke det hele igen, da skal vi regne med at vi skal betale lidt for festen. Og det er også rimeligt nok. Tusind tak til jer der kom og støttede op om festen, hvor var det skønt at se så mange en søndag eftermiddag.
ak for et skønt kagebord og tak for hjælp til oprydning.
Tak til forsamlingshuset. Godt I var med på idéen og gerne ville støtte den. Og til jer der ikke hørte om festen: beklager - det prøver vi at gøre bedre næste år.
     Petra Madsen og Linda Birk

Fisketur
Hvert år arrangerer jeg en fisketur den første lørdag i august. Vi sejler ud fra Åbenrå med det gode skib Mik Pedersen. Skibet er en ombygget kutter. Det er et meget sikkert skib, som sammen med den hygeglige og erfarne skipper Jønne også bruges til redningsaktioner i Bælthavet. Turen er på 7 timer med start kl. 9.00.

Vi fisker mest efter fladfisk, og sidste år var vi ved at sætte bådrekord både på rødspætte og skrubbe.
Der er rigelig plads til 12 personer om bord. Du behøver ikke at have nogen erfaring, da det er den letteste form for fiskeri, der findes, og vi hjælper hinanden. Måske kunne det være en ny hobby for dig?
Der er også mulighed for en tur mere i september. Økonomien vil jeg ikke have noget emd at gøre. Der er direkte afregning med skipper, når du kommer om bord. Prisen er 425 kr. incl. agn og børsteorm.
Yderligere informationer og tilmelding til Gunnar, helst aften. Tlf: 75441010 / 23714890.

 

 

PRÆMIESPIL

Januar:    Februar:
Keld Georgsen  Nadja Jørgensen
Jette Olesen   Egon Møller
Anna Nielsen   Torben Mathiesen
Rasmus Karkov  Erik Høegh
Ejvind Andreasen  Preben Pedersen
Oluf Christensen  Mark Lakolk
Per Nørskov   Camilla Skovby
Rasmus Simonsen  Jens P. Sørensen
Lili Asmussen   Svend Beier
Lene Karkov   Steffen Mærsk
Hans J. Ebsen   Herdis Olsen

Marts:    April:
Magnus Hansen  Lotte Fuglsang
Poul E. Andersen  Leif & Inge Sshmidt
Simon Mørk   Sine Hansen
Dorte Nielsen   Erna Bondegaard
Anette Sjøgren  Berit Thomsen
Thora Poulsen   Erling Riis
Berit Thomsen   Ulla Sørensen
Gerda Lauridsen  Mads & Malene Sønderberg
Jeppe Poulsen   Peder Goddiksen
Louise Karkov   Kirsten Nissen
Carl Hedemann  Janne Nielsen

 

Nyt fra UIF

Thomas Rathsack åbner sportsfesten torsdag den 8/6 kl 19.00. Kom og hør om jægerkorpset broderskab, alle hans oplevelser og erfaringer, samt de moralske overvejelser om det at drage i krig. Pris inkl. 1 øl/vand/vin 150 kr. Biletter kan købes ved Kathrine på 6048 9721. Lokale får buddet først. Vi åbner salget den 10/5.
Det er liv og glade dage på stadion, dejligt med den lokale opbakning til hjemmekampene på stadion. Vi har også brug for den lokale opbakning til at få sportsfesten og revyen på benene, derfor kommer bestyrelsen måske og banker på din dør i nærmeste fremtid - vi håber at alle har lyst til at give en hånd med. Legepladsen ligger lige rundt om hjørnet, SE vækstpulje har lige givet tilsagn om 50.034 kr. Vi har nu samlet 168.000 kr. Det er de sidste penge fra fonde der skal i hus, før vi kan få skudt gang i projektet. Her er der endnu engang brug for de frivillige hænder, da vi har budgetteret med selv at udfører opsætningen for at gøre projektet lidt billigere.
Bestyrelsen Høm/Seem UIF
DET ER TID TIL DEN ÅRLIGE HOVEDRENGØRING I:
DIT FORSAMLINGSHUS: HØM FORSAMLINGSHUS

Lørdag den 27. maj kl. 8.00

Kom og tilbring nogle hyggelige timer i selskab med dine naboer/sognebrødre.
Vi starter med kaffe/the/kakao og morgenbrød kl. 8.
Kl. 8.30 går vi i gang med vores to-do-liste.
Kl. 12.30 er der frokost i form af pizza fra Mamma Mia.
Vi takker af ved 14-tiden.
Af hensyn til indkøb af morgenbrød og planlægning af arbejdet, vil vi gerne have tilmelding til Ole Madsen 72 55 32 63 eller Mogens Blom    40 42 45 60.

Vel mødt :-)
Med venlig hilsen fra bestyrelsen ved Høm Forsamlingshus
     
EFTERLYSNING FRA BESTYRELSEN I HØM FORSAMLINGSHUS:
Har du overskud af tid og energi?
Mangler du noget at rive i en gang i mellem og går og keder dig lidt, så har vi et ”godt tilbud”:
Vi mangler frivillig arbejdskraft til at udføre forefaldende arbejde i forsamlingshuset. Det drejer sig hovedsageligt om malerarbejde.
Hvis I er et par stykker der kan arbejde sammen, vil det være en større fornøjelse :)
Henvendelse ved interesse: Ole Madsen 72 55 32 63 eller Mogens Blom
40 42 45 60.

 

Konfirmander i Seem, 2017

Kasper Quebeck Bondesen, Varming Vesterby 20

Andreas Fredensborg Byg Mortensen, Munkevej 12

Ea Kathrine Risom, Seem Kirkevej 11

Peter Kaae Røn, Snepsgårdevej 22

Patrick Christian Schmidt, Haderslevvej 121

Jessica Lisbjerg Grejsen Sørensen, Hømvej 10

Gustav Pedersen, Varming Vesterby 17

 

BYHORNET 123

Dåb af asylansøgere
3. søndag i advent kan man ved gudstjenester opleve dåb af 4 iranere, som er konverteret fra islam til kristendommen. Dette vil også fortsætte de kommende måneder gennem december og januar, når jeg har gudstjenesten i Domkirken også. Den 11. december vil således de første eks-muslimer nogensinde blive døbt i Seem Kirkes over 800 år lange historie. Vi skriver altså kirkehistorie i det nye kirkeår! Asylansøgerne kommer fra asylcentret i Hviding, hvor de afventer afgørelsen på deres asylsag. Lige nu samles vi hver torsdag fra 9.00–11.30 i Egecenteret, hvor de gennemgår et kursus i kristendom, som er baseret på kendskab til, hvad Bibelen siger. Her underviser Jens Rosenberg primært, mens jeg og medarbejder på stiftets tværkulturelle center i Kvaglund, Poul Martin Nielsen, også medvirker. Der er omkring 20, som gennem den næste tid skal døbes.
Adgangsbillet?
Nogle er blevet kristne i Danmark, mens de fleste allerede i Iran har vendt sig til kristendommen og flere har deltaget i møderne i „Undergrundskirken“, der består af små husmenigheder, der samles for at læse Biblen. Der har i pressen været røster fremme, som antyder, at asylansøgere ønsker at bruge dåben som begrundelse for at få asyl. Det skal jeg ikke kunne udelukke sker. Vi understreger i undervisningen, at dåben ikke er en adgangsbillet til Danmark. Alle gennemgår et intensivt kursus i kristendom og kommer gennem Biblens vigtigste trossætninger og ved ved afslutningen af kurset mere om Biblen end de fleste danskere. Samtidigt udsætter de sig for alvorlige sociale konsekvenser fra familie og muslimske asylansøgere og farer for fængsling ved hjemkomst til hjemlandet, når de bliver kristne. Der er gennem regimetro islamister fra Iran nemlig en overvågning af iranske asylansøgere, som sker gennem den stormoske, Irans præstestyre finansierede på Vibevej og som uansvarligt blev promoveret af flere bisper og politikere. Man så i forhold til tyrkiske friskoler i forbindelse med kupforsøget i sommers lignende forhold. Mit indtryk er, at Gud har åbnet et vindue for de farsitalende folk og omvendelserne sker ikke kun i Europa, men også i massevis i Iran, hvor „undergrundskirken“ vokser dag for dag.
Amir, som jeg døbte i Domkirken i januar, går nu på en Bibelskole i Nordsjælland. De tre, der blev døbt den 30.10, Aram, Marzieh og Ramin, kom allerede til kristendommen i Iran. Ramin, som har været soldat igennem flere år i den islamiske revolutionsgarde, Sepah, var utryg og træt af Allah, som var en dømmende og vilkårlig gud, som han sagde. Han søgte efter en Gud, som smilede til ham. Det fandt han i kristendommen og begyndte at komme i en husmenighed. Det er klart, det giver visse problemer, når det kommer ud, eftersom der er fængselsstraf på mellem 5 og 10 år og i visse tilfælde dødsstraf forbundet med at konvertere.
Church of Love
Sammen med Church of Love, en valgmenighed i Folkekirken under ledelse af valgmenighedspræst Massoud Fouroozandeh, som holder farsisprogede gudstjenester i Odense, har menighedsrådet valgt at støtte dette missionsarbejde. Det er kirkens vigtigste opgave, da vi har en missionsbefaling fra Jesus selv. Det er fantastisk, at dette kan ske også i Seem Kirke og Ribe Domkirke, den ældste af vore domkirker. Det, som har slået mig under dette arbejde, har været, hvor meget Biblen betyder, og hvor meget vi gammeldanskere har glemt dens betydning. Det er vitterligt denne bog, der skaber friheden for muslimer, der konverterer. Det er den, der integrerer dem mere end noget andet, fordi vi får en fælles horisont fra Gud, som siger, at alt mad og alle mennesker er rene, alle er lige for Gud. Samvittigheden og næstekærligheden er den ledetråd, vi skal leve vores liv efter og ellers er alt frihed.
Ny folkekirkelighed
På den måde lever vi i en mærkelig og ny tid, som måske er passende for det reformationsår, vi går ind i med 2017. Den gamle kirke, det gamle folk, bliver ændret i disse år, ganske som Ansgars mission ændrede nordboernes liv. En ny sammensætning af folket kræver en ny folkelighed og en ny folkekirkelighed. Det er den bedste vej frem for en virkelig integration.
       Torben Bramming
Seniormøder i Skallebækhus tirsdage 10-11.30
Tirsdag den 31. jan: Søren Mulvad: Bondedreng på Bornholm
Tirsdag den 21. februar: Rantzau – den hellige kriger Torben Bramming fortæller om den nye bog
14. marts Sognepræst Marie Høgh. Marie har været præst i Seem og Ribe et år og er nu sognepræst i Lynge på Sjælland. Hun har været aktiv debattør og vil fortælle om sit syn på samfund og kirke lige nu.

Farvel til den gamle formand, Henning Hein
Efter 20 år i tjenesten - den største del af tiden som formand for Seem Sogns menighedsråd takker Henning Hein af. Vi siger i rådet mange tak for hans arbejde og gode måde at lede møderne på samt for sin store kærlighed til kirken i Seem.
Henning har været med til store restaurationsopgaver på kirkeloft, tårn og kirkediger og til møder og gudstjenester og præsteansættelser og har fået gode resultater. Vi kommer til at savne hans humoristiske og afslappede måde at være på, som altid gav møderne en hyggelig atmosfære. Vi ønsker ham et roligt otium i Skallebæk.
     Seem Sogns menighedsråd
Nyt menighedsråd
Vi har 1. søndag i advent fået nyt menighedsråd. Klaus Petersen fra Seem Mejeriby har afløst Henning Hein. Det betyder nogle omrokeringer i rådet. Preben Poulsen, Varming er ny formand, Klaus Petersen næstformand, Gurli Petersen, Høm, er ny kirkeværge og kontaktperson. Margrethe Jensen er fortsat kasserer og Petra Madsen, Høm, medlem af foredrags-, kirkegårds- og musikudvalget.

Ny graver
Gert Hollænder har kontor på kirkegården i det gamle kapel, der er indrettet med skrivebord, it-tilslutning og varmepumpe. Vi glæder os til samarbejdet og byder Gert velkommen til sognet.

Gudstjenestetider december-maj 2016-2017
December
SØNDAG DEN 4. DEC
KL. 16. 2.søndag i advent. De ni læsninger
Ribe Børne- og Pigekor medvirker. Torben Bramming
SØNDAG DEN 11. DEC
KL. 10. 3. søndag i advent. Torben Bramming, kirkebil
SØNDAG DEN 18. DEC
4. søndag i advent. Der henvises til Domkirken
JULEAFTEN KL. 15.30 Torben Bramming
JULEDAG KL. 10 Torben Bramming, kirkebil
2. JULEDAG Der henvises til Domkirken
Januar
NYTÅRSDAG KL. 16.30 Signe von Oettingen, kirkebil
SØNDAG DEN 8. JAN
KL. 10 1. søndag e. Helligtrekonger Torben Bramming, kirkebil
SØNDAG DEN 15. JAN
2. søndag e. Helligtrekonger der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 22. JAN
KL. 10 3. søndag e. Helligtrekonger Torben Bramming, kirkebil
SØNDAG DEN 29. JAN 4. søndag e. Helligtrekonger
Februar
SØNDAG DEN 5. FEB
KL. 10 Sidste s. e. Helligtrekonger Torben Bramming, kirkebil
SØNDAG DEN 12. FEB Septuagesima. Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 19. FEB
KL. 10 Seksagesima Torben Bramming, kirkebil
SØNDAG DEN 26. FEB Fastelavn Der henvises til Domkirken

Marts
SØNDAG DEN 5. MAR
1. søndag i fasten. Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 12. MAR
KL. 10 2. søndag i fasten. Torben Bramming
SØNDAG DEN 19. MAR
KL. 10 3. søndag i fasten. Signe von Oettingen, kirkebil
SØNDAG DEN 26. MAR Midtfaste. Der henvises til Domkirken
April
SØNDAG DEN 2. APR Mariæ Bebudelsesdag.
Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 9. APR
KL. 10 Palmesøndag. Torben Bramming, kirkebil
SKÆRTORSDAG 13. april Der henvises til Domkirken
LANGFREDAG 14. april KL. 10 Torben Bramming, kirkebil
PÅSKEDAG 16. april. KL. 10 Torben Bramming, kirkebil
2. PÅSKEDAG Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 23. APR 1. søndag efter påske.
Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 30. APR KL. 10 2. søndag efter påske
Torben Bramming. Konfirmation
Maj
SØNDAG DEN 7. MAJ
KL. 10 3. søndag efter påske Jens Torkild Bak, kirkebil
BEDEDAG Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 14. MAJ
KL. 10 4. søndag efter påske Torben Bramming,kirkebil
SØNDAG DEN 21. MAJ
KL. 10 5. søndag efter påske. Torben Bramming, kirkebil
KR. HIMMELFARTSDAG Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 28. MAJ 6. søndag efter påske
Der henvises til Domkirken

Nye tlf. numre mm.
Formand: Preben Poulsen tlf.
Kirkeværge: Gurli Petersen tlf. 7178 8709
Kasserer Margrethe Jensen: tlf. 75441292
Graver Gert Hollænder: tlf. 24404285
Præst Torben Bramming: tlf. 21852381, email tb@km.dk

§-§-§

Nytårskur i Høm Forsamlingshus
Der indbydes til Nytårskur i Forsamlingshuset

Den 8. januar 2017 kl. 11.00

Der serveres champagne og kransekage. Alle indbydes til fornøjeligt samvær. Gratis adgang.
Der opfordres til, at man melder sig som medarbejder ved opbygningen af Seem sogns Tulipanvogn 2017. Første møde finder sted i Klubhuset på Høm Stadion den 16. januar 2017.
   Med venlig hilsen Seem Sogns Tulipanvogn

§-§-§

Nørgård i Høm, beskrevet 1915
Afstand til Ribe 7½ Km. Ejerinde: Enkefru Kirsten Nørgaard, f. Schack, som overtog Gården 28. Dec. 1914, er født i Brøns, Sønderjylland 30. Juli 1848 og var gift med Hans nielsen Nørgaard, født på Ejendommen 30. juli 1837, død 28. dec. 1914. - Matrikel nr. 2b m.fl. af Høm, Hartkorn 4 Tdr, 5 Skp, ½ album. Ejendomsskyld 33.000 Kr. Brandassurance for Bygningerne 17.500 Kr. Areal 136 Tdr. Ld. Deraf Ager 94½, Eng 20, Skov 3, Hede 17, Have og Gårdsplads 1½. Af Agermarken drives 54 Tdr. Ld. I en 9-marksdrift: Blandsæd, roer, Rug, Havre og 4-års Græs; 36½ Tdr. Ld. I en 7-marks Drift: Rug, ½ Roer, ½ Kartofler, Blandsæd og 4-års græs, esten henligger i vedvarende Græs i Indhegning. Jordens Bonitet er let Muld på Mergel- og sandunderlag. Der holdes 12 Køer, 36 Stk. Ungkvæg og Kalve af Korthornsrace, 4 Heste, 4 Plage og 2 Får. Sidste År solgtes ca. 20 Fedesvin. - Nørgaard frikøbtes 24. Okt. 1757 af Niels hansen ved auktion efter Fru Mette Berrendsdatter Wedel, der havde ejet en Del Bøndergods i Høm, der den Gang hørte under Lustrup Birk i Riberhus Amt. Godset var købt 22. juli 1720 af Kong Frederik den 4.Niels hansen havde overtaget Fæstet 16. marts 1748. 1792 overdrog han Gården til sin Søn, Hans Nielsen, der 1836 overdrog den til Sønnen, Peder hansen, der antog Navnet Nørgaard; han skødede Gården 1869 til sin Søn, den nuværende Ejerindes afdøde mand. Gården lå oprindeligt lidt sydligere og opbyggedes 1882 med de nuværende kønne og solide Bygninger i grundmur.

I god vækst

Når en virksomhed der i god vækst, så har man tiltro til den og nikker et indforstået, anerkendelsens nik.
Imidlertid kan en sag som bekendt ses fra tvende sider, og i denne sammenhæng tog en erhvervsmand bladet fra munden i et indlæg i en avis for nylig. Han skrev: Jeg tror, at grådighed er et grundvilkår for mennesker og dermed også for virksomheder, hvor det kaldes vækst.. Dem, der benægter det, vil hurtigt komme til kort. Bibelteksten om den rige bonde, der straffes med døden, er et indlæg i denne debat. Livet afhænger ikke af, hvor meget, man har samlet sig. Jeg kan ikke huske, hvornår vi har været så materielt velstående, som vi er nu – og så mentalt forarmede. … Alt, hvad der ligger ud over vore basale behov er grådighed. Hvis ikke du er truet på livet og ved at dø af sult og tørst, så er alt det, du derefter tragter efter pr. definition grådighed. Grådighed er som alkoholisme. En alkoholiker er en, der ikke selv synes, han har et problem, men hvor omverdenen synes det. Man er grådig, når andre mennesker begynder at tale om det.
For eksempel står én pludselig og er forfremmet til direktør med høj gage og prestige, og man skulle tro, det var godt. I stedet ser mange sig i spejlet og er uendelig bange for at miste, for de ved inderst inde, at der ikke er helt sammenhæng mellem deres dygtighed og succes. Og så bliver de grådige efter materiel velstand, mærkevaretøj og anerkendelse. Jeg tror, at grådighed paradoksalt nok er angst for at miste.
Man kan i den forbindelse erindre sig lille Kay i H.C. Andersens eventyr ”Snedronningen”. Han havde fået en splint af Troldspejlet i øjet og kunne som følge deraf ikke længere huske sit Fadervor, - kun den store tabel!
En præst udtaler: Når I i kristendommen taler om Gudbilledlighed, handler det netop om at lade generøsiteten overvinde den grådighed, som findes i menneskets biologi. … For Luther stod kampen mod grådighed helt centralt. … Der skal en kraft udefra til at stoppe menneskets evige jagt efter rigdom og magt. (Kr. Dgbl. 28/5 og 14/7  2016)

Om træer
Nylig udkom en bog på dansk, ”Træernes hemmelige liv,” som har solgt i en halv million i Tyskland. En skovfoged, Peter Wohlleben, har skrevet om træer, som han holder meget af. Bogen kan anbefales i allerhøjeste grad til enhver, der holder af træer, naturen, skovene og vores jordklode. Her er et kort citat fra bogen: ”I den tyske forbundsforfatning hedder det, ”… i håndteringen af dyr, planter og andre organismer skal der tages hensyn til væsenets værdighed.” Derfor er det utilstedeligt at kappe hovederne af blomster langs vejkanten uden fornuftig grund. Dette hensyn har ganske vist primært vakt international hovedrysten, men jeg kan kun hilse det velkomment, at man fuldstændig fjerner de etiske grænser mellem dyr og planter. Når vi først forstår, hvad planter er i stand til, og anerkender deres følelsesliv og behov, så må vi også skridt for skridt ændre vores måde at behandle dem på.”
Bogen kan anbefales som julegave.    sm

Mere om træer
Et andet citat fra ovennævnte bog: ”K.M., der er havkemiker ved universitetet i Hokkaido, opdagede, at der blev skyllet syre fra nedfaldne blade ud i havet via bække og floder. Syren stimulerer væksten hos plankton, som er det første og vigtigste trin i fødekæden. Skaber skoven flere fisk? Ja, forskeren anbefalede, at man plantede træer i de kystnære områder, hvilket faktisk førte til større udbytte af fiskeri og østersopdræt.”

Klog og dum?
Fysikeren, matematikeren og filosoffen Albert Einstein skrev: ”Produktionen og distribueringen af varer er helt uordnet, så enhver må leve i frygt for ikke at klare sig i kampen for tilværelsen. Og på den måde komme til at lide af mangel på alt. Folk, som lever i forskellige lande, dræber hverandre af og til. Også af denne grund må én, som tænker på fremtiden, leve i angst og frygt. Det skyldes det faktum, at massernes intelligens og karakter uden sammenligning er lavere end intelligensen og karakteren hos de få, som gør noget værdifuldt for samfundet. - Jeg er sikker på, at efterslægten vil læse disse ord med en følelse af stolt og berettiget overlegenhed.”

Kartofler
[For 50 år siden] dyrkede danske bønder 80.000 ha med kartofler. Det gav et udbytte på 1,5 mio tons, og hver dansker spiste 100 kg om året. Nu dyrkes der halvt så mange ha, men udbyttet pr. ha er fordoblet. Over halvdelen af kartoflerne bruges til kartoffelmel og det meste af resten til chips, pomfritter, snaps og alt muligt andet pjat. Danskerne køber kun 20 kg ærlige kartofler om året [pr. person] af den slags, man skræller og tilbereder hjemme i køkkenet. Dog skal de hjemmedyrkede og landevejssolgte lægges oveni, for de indgår ikke i nogen statistik.
(Søren Ryge 15/10 i Politiken.)

Bier

For 50 år siden var der adskillige biavlere i sognet. En del havde et par enkelte stader, så der kunne produceres til eget brug samtidig med, at man var sikker på, at ens frugttræer blev ordentligt bestøvede. Dette anatl er svundet betydeligt ind. - I den danske natur findes ikke mindre end 286 bi-arter, som alle mangler blomster at leve af og gode redesteder. De fleste er solitær-bier, der ikke danner større familier. Sten- og jorddiger og døde træstamer er perfekte levesteder for dem. Blomstrende græsmarker, enge og grøftekanter er idéelle steder for bierne at samle føde. Derfor skal vi passe på med at blive for intense i opdyrkningen og oprydningen i naturen.
Der findes humlebier, jordbier, silkebier, vejbier, hvepsebier, silkebier, saksebier, blodbier, uldbier, vægbier og mange flere. De er alle lige så vigtige som elefanten, set i øko-sammenhænge. Vi skal passe på alle arter af truede dyr.  (Natur og Miljø, 2016, 7)

Kirken og videnskaben
I vor tid råder en entusiasme inden for biologiens, genetikken og neurofysiologiens verden vedrørende fremtiden. De videnskabelige fremskridt kan imidlertid komme til at skabe alvorlige antropologiske og moralske dilemmaer. Ukontrolleret brug af bioteknik ved indgangen til livet og ved udgangen kan udsætte det autentiske liv for farer. Mennesket eksperimenterer stadig mere intensivt med sin egen natur. Mennesket riskerer at reduceres til en biologisk maskine, en upersonlig social tingest eller et redskab for kontrolleret tankevirksomhed.
     (Af Encyklika fra kirkemøde på Kreta 2016)

For dumme til demokrati?
”Det skader samfundet at have uoplyste folk, der stemmer. Derfor må vi sørge for, at det kun er oplyste mennesker, der får indflydelse på, hvem, der sidder i regering. ... Uoplyste borgere vil gerne ændre samfundet på en måde, der rent faktisk vil skade mine børn og mig, selvom de egentlig gerne ville hjælpe. De udsætter mig for en unødig risiko, og ligesom jeg har grund til at hade en uagtsom, beruset bilist, der udsætter mine børn og mig for fare, har jeg god grund til at hade de fleste af mine medborgere, hver gang de deltager i politik. Langt de fleste vælgere er ikke oplyste nok til at træffe et fornuftigt valg. ... Trump og andre politikere prøver konstant at apellere til vælgere, der er fejlinformerede, og det ødelægger processen for at løse problemerne. Folk, der er dårligt informerede om samfundet stemmer oftere nationalistisk og fremmedfjendsk end dem, der er godt oplyste.”
       (Politiken, 29/10 2016)

PRÆMIESPIL
August   September  Oktober
Marianne Jepsen Henning Pedersen Britta Schneider
Sussi Olesen  Stinne Olsen  Maren Boldt
Søren Mærsk  Karen Johansen Ole Madsen
Jørgen Toft  Mette Mørk  Simon Mørk
Jan Sandberg  Hans Mikkelsen L. Vestergaard
Didde Olesen  Marianne Jepsen Hille v.d. Sluis
Paul W. Olesen Emil Eis  Niels Boldt
Villy Olsen  Preben Poulsen Peder Feddersen
S&G Nielsen  Carl Hedemann Nadja Jørgensen
Børge Hansen  Mai Bjerregaard Jørgen Morthorst
Sara Quistgaard Louise Andreasen Morten Hansen

Skallebækhusets Aktivitetsforening
I januar 2016 blev der holdt en stiftende generalforsamling i Skallebækhuset. Formålet var, at personer, der ikke var medlem af en forening kunne låne Skallebækhuset til forskellige formål, f. eks. Nørkleklub, Yoga, Stenmaling og meget mere. Det eneste, der forlanges er medlemsskab af ”Skallebækhusets Aktivitetsforening.” Efter en del korrespondance med Esbjerg Kommune lykkedes det at få foreningen godkendt. Foreningen er på Facebook. Er man interesseret i at låne huset, kan man henvende sig til Ida Pedersen 20662982. Hos Ida kan man ligeledes købe medlemskort, - for alle, der deltager i en aktivitet skal være medlem.
    På foreningens vegne, Bodil Brunsgaard.

Mødestedet, Spandet.
Program for foråret 2017
5. jan. Nytårskoncert  ved  Tove og Johs. Tersbøl, Skærbæk.
God musikalsk underholdning med klaver, klarinet og  fællessang.
19. jan. Vibeke Tang Christensen, Ribe: Antarktis i ”Pingvinland”.  Foredrag og lysbilleder.
2. feb. Niels Ole Frederiksen, Fyn. Foredrag: ”Født i Horsens  Tugthus”.
16. feb. Richardt Kværnø, Ribe: Baggårde i Ribe med billeder og  gætteri.
2. mar. Aase og Morten Olesen, Skærbæk: Hjælpearbejde i Israel og  DVD film.
16. mar. Generalforsamling med sædvanlig dagsorden, kaffebord og  banko. 
30. mar. Forårsfest med middag kl. 12.00  med underholdning.

Sidste nyt fra idrætsforeningen.
Boldbanerne står tomme og folk er kravlet inden døre. Der spilles badminton og indefodbold på livet løs – sidste nye tiltag er gymnastik i salen ved Forsamlingshuset onsdag aften, motion med Brugsmand og Bette Kedde, hvor Christian Mortensen vil være instruktør. Høstfesten var en succes, stor tak til alle, der har hjulpet til og til alle deltagere for at feste i stor stil. Der arbejdes stadig på projekt legeplads. Vores store drøm er, at den står færdig til sportsfesten i uge 23 i 2017. Der er generalforsamling mandag den 30/1 hvor der skal 2 nye til bestyrelsen, kunne du have lyst/mod på denne opgave kan du kontakte Kathrine på
6048 9721 eller på vores facebook side: Høm/Seem UIF. Foreningen ønsker Jer alle et rigtig godt og aktivt nytår.    KH

Garnrester
Jeg strikker sokker og børnebluser samt hækler vaskeklude, små håndklæder og andet, der bliver afleveret til Red Barnet eller butik ”Folkekirkens Nødhjælp”. Har du nogle rester, som du ikke bruger, vil jeg gerne modtage dem – eller afhente det.
     Margrethe Jensen tlf: 75441292

 

BYHORNET 122

Fra mange til en
Melodi: Dear lord and father of mankind…

I denne skønne sommertid
hvor vi Guds gaver ser,
da går vi som i Paradis
og synger Herrens lov og pris,
men ber om stadig mer
men ber om stadig mer.

Mer fællesskab for vores folk.
Mer tro til dine børn.
Mer flid og mer udholdenhed.
Mer kamp for folkets fælles fred.
Mer værn mod høg og ørn
Mer værn mod høg og ørn.

Gør du til et, hvad før var delt.
Foren os i din Ånd.
En tro, en trøst, et fælles håb,
din kærlighed i Kristi dåb,
Et kærligt knyttet bånd
Et kærligt knyttet bånd

Vær du vort værn, vor hjælp, vor mur
mod splid og undergang.
Lad blomstre som en rosengård
vort land trods alle gamle sår
ved Zions takkesang
ved Zions takkesang

Og når engang vi på dit ord,
forlader verden her.
Da lad os se din herlighed
og lad os finde fred det sted,
hvor livets kilde er
hvor livets kilde er.
    Torben Bramming
***
Ribe Domkirke

Mange musikarrangementer og foredrag offentliggøres i Kirkebladet for Ribe Domsogn. Bladet udleveres ved henvendelse ved turistdisken i Domkirken. Der er især en del fine arrangementer i den kommende tid, hvor reformationsjubilæet afholdes.   sm

***

Vedr.  menighedsrådsvalg  2016.
Menighedsrådet  inviterer  til  orienteringsmøde
Tirsdag d. 13.september 2016 kl. 19.30
i Høm Forsamlinghus, hvor alle interesserede er velkomne.
Efterfølgende  vil  der blive afholdt  opstillingsmøde.
Med venlig hilsen
Seem Menighedsråd
***
Møder for ældre
Tirsdag den 13. sept. Torben Bramming: Noget om præterne i Seem.
Tirsdag den 4. okt. Jens Bruhn-Petersen: Mergelbanerne gennem Seem
Tirsdag den 15. nov. ”Dage på Hjemstavnsgården i Hygum” Film.
Møderne holdes i Skallebækhuset, formiddage kl. 10.
HØSTFEST I HØM FORSAMLINGSHUS
DEN 17/9 KL. 19.00
Menu: Stegte ål med stuvede kartofler eller skinkeschnitzel med stuvede kartofler, kransekage med kaffe/te, natmad hotdog – pris 170 kr. Musik leveres af Kim Jensen.
Senest Tilmelding den 12/9 til Kathrine 6048 9721 eller Stig Grønvold 2270 7112. Tilmelding lukker ved 120 personer.
***
Mortensand i Forsamlingshuset
Der indbydes til middag i Høm Forsamlingshus, andesteg og citronfromage

Søndag den 13. november kl 12.00

Pris pr. Kuvert:  50,-
Børn under 12 år:  25,-

Vin, øl og vand kan købes.
Tilmelding hos Henning Hein tlf: 2041 9180
eller hos Søren Mulvad,   tlf: 7544 1177

   Med venlig hilsen Tulipanvognkomitéen
***
Brev fra Rusland
Kun det menneske, der har været fanget i en sovjetisk fangelejr for sin religiøse overbevisnings skyld, kan virkelig begribe mysteriet om det første menneskes fald og meningen med hele mysteriet om skabningens forløsning og Kristi store sejr over ondskabens magt. Det er kun, når vi lider for Evangeliets idealer, vi kan indse vor egen syndige svaghed, og hvor uværdige vi er, sammenlignet med oldkirkens fremtrædende martyrer. Først da kan vi fatte, hvor absolut nødvendigt det er, at vi er sagtmodige og ydmyge, for uden det, kan vi ikke frelses. Først da begynder vi at kunne fatte det synliges forgængelighed og den Usynliges evige liv.
Påskedag samledes alle vi, som er fængslede for vor tro, i Kristi glæde. Vi blev alle grebet af én og samme følelse, af samme åndelige sejr, og vi lovpriste den ene, evige Gud. Der var ingen højtidelig gudstjeneste, det er der ingen mulighed for i lejren. Tværtimod var det bare mere arbejde og mere kontrol end sædvanligt. Alle de, som er fængslede på grund af deres religion, blev – uanset konfession – udsat for endnu mere overvågning og endnu flere trusler fra det hemmelige politi.
Og dog var Påsken nærværende. Stor. Hellig. Åndelig. Uforglemmelig. Velsignet med vor opstandne Gud iblandt os – velsignet af den tavse, sibirske stjernehimmel og af vor sorg. Hvor frydefulde er ikke vore hjerter i forening med den store opstandelse. Døden er besejret, frygt ikke mere, en evig påske er os givet. Fulde af denne vidunderlige påske sender vi Jer fra fangelejren det sejrrige og glædelige budskab: Kristus er opstanden. (Af et brev fra en sovjetisk fangelejr. Efter K. Ware: ”Vejen”.)
***
HUSK: ”De ni læsninger”
Seem Kirke den 4. december kl. 16. Alle er velkomne.
      Menighedsrådet
***
Tulipanvognen
Som et resultat af en enestående indsats fra gruppen af ”vognkonstruktører,” entusiastisk ledet af Bente Hieronymus, står der nu næsten 30.000 Kr. på vognens konto. For at disse skal komme flest til glæde, indbydes Seem Sogns beboere dels til spisning af andesteg omkring Mortensaften og senere til nytårskur. Et beløb på 20.000 Kr. er afsat til støtte for den legeplads, som Høm-Seem U.I.F. vil anlægge på Høm Stadion.   Tulipanvognskomitéen

 

De gamle gårde
Vestergård, Varming. (1915) 8 km til Ribe. Telefon nr 9 over Skallebæk Central. Ejer: Poul Jørgensen Poulsen Vestergaard, som overtog Gården 1. nov. 1875, er født på ejendommen 2. aug. 1858 og gift med Marie Kirstine Vraae, født på Kalvslund Mølle 5. juni 1875. Matrikel 4a m. fl. Varming. Hartkorn 8 tdr 6 skp ½ alb. Ejendomsskyld 30.000 Kr. Brandassurance for Bygningerne ca. 30.000 Kr. Areal: 182 Tdr Land, heraf Ager 70, Eng ca. 35, Mose 1 Td, Skov 3 Tdr, Hede 70 Tdr. Have og Gårdsplads 2 Tdr, Veje 1 Td. Agermarken drives i en 8-Marksdrift: ½ havre, ½ Boghvede, ½ Rug, ½ roer, Blandsæd, Havre og 4 Års Græs. Jordens Bonitet er let Muld på Sandunderlag. Der holdes 10 Køer, 40 Stk. Ungkvæg og Kalve af Korthornsrace, 4 Heste og 20 Får. Sidste År solgtes ca. 10 Fedesvin.
Vestergård ligge hyggeligt på sin gamle Grund vestligst i Varming By. Bygningerne brændte 9. sept. 1914 og vil blive opført 1916 i Grundmur. Den nuværende Ejer ejer tillige 2 Ejendomme i Varming og en del Jorder af Seem, i alt ca. 130 Tdr. Land.
***
I god vækst
Når en virksomhed der i god vækst, så har man tiltro til den og nikker et indforstået anerkendelsens nik.
Imidlertid kan en sag som bekendt ses fra tvende sider, og i denne sammenhæng tog en erhvervsmand bladet fra munden i et indlæg i en avis for nylig. Han skrev: Jeg tror, at grådighed er et grundvilkår for mennesker og dermed også for virksomheder, hvor det kaldes vækst.. Dem, der benægter det, vil hurtigt komme til kort. Bibelteksten om den rige bonde, der straffes med døden, er et indlæg i denne debat. Livet afhænger ikke af, hvor meget, man har samlet sig. Jeg kan ikke huske, hvornår vi har været så materielt velstående, som vi er nu – og så mentalt forarmede. … Alt, hvad der ligger ud over vore basale behov er grådighed. Hvis ikke du er truet på livet og ved at dø af sult og tørst, så er alt det, du derefter tragter efter pr. definition grådighed. Grådighed er som alkoholisme. En alkoholiker er en, der ikke selv synes, han har et problem, men hvor omverdenen synes det. Man er grådig, når andre mennesker begynder at tale om det.
For eksempel står én pludselig og er forfremmet til direktør med høj gage og prestige, og man skulle tro, det var godt. I stedet ser mange sig i spejlet og er uendelig bange for at miste, for de ved inderst inde, at der ikke er helt sammenhæng mellem deres dygtighed og succes. Og så bliver de grådige efter materiel velstand, mærkevaretøj og anerkendelse. Jeg tror, at grådighed paradoksalt nok er angst for at miste.
Man kan i den forbindelse erindre sig lille Kay i H.C. Andersens eventyr ”Snedronningen”. Han havde fået en splint af Troldspejlet i øjet og kunne som følge deraf ikke længere huske sit Fadervor, - kun den store tabel!
En præst udtaler: Når I i kristendommen taler om Gudbilledlighed, handler det netop om at lade generøsiteten overvinde den grådighed, som findes i menneskets biologi. … For Luther stod kampen mod grådighed helt centralt. … Der skal en kraft udefra til at stoppe menneskets evige jagt efter rigdom og magt. (Kr. Dgbl. 28/5 og 14/7  2016)

Reformationsjubilæum
Næste år fejrer man herhjemme jubilæum i anledning af at det er 500 år siden, Luther offentliggjorde en række kritiske spørgsmål til den romerske kirke. Det hedder sig, at han opslog dem på kirkedøren i Vittenberg, - men det er nok en romantisk fremstilling, der imidlertid har vundet godt fodfæste som følge af ivrig propaganda. Således har en række vel indstuderede påstande vedrørende reformationens velsignelser vundet indpas i vores bevidsthed. For eksempel hedder det, at man ikke prædikede på dansk i den katolske tid. Det passer ikke. Blandt andre Sortebrødrene havde som hovedopgave at prædike på modersmålet i de lande, de kom til. Man påstår, at reformationen ikke medførte særlige ødelæggelser. Det passer heller ikke. Alene i Ribe blev hen ved en halv snes kirker og kapeller revet ned ligesom altersølv, udskårne billeder, tekstiler og bøger blev destruerede. En reformationsmodstander på Island blev halshugget og kongelige tropper plyndrede store dele af vort land. Kirkegods blev beslaglagt og værdierne sendt til København. Katolikker, der ikke ville konvertere, måtte flygte. Topstyringen medførte bl.a. at islandsk og færøsk blev forbudt som prædikesprog. Der skulle prædikes på dansk. Reformationen blev delvis indført via krige, magtkoncentration og beklagelige kulturelle konsekvenser.    (Kr. Dgbl. 28/5 2016)
***
Nye kristne
Der foregår i øjeblikket en bemærkelsesværdig tilstrømning til de kristne kirker. De nye troende er konvertitter fra islam, som føler skuffelse over den rigide måde, islam lanceres på. En tysk præst udtaler, at det ikke er af bekvemmelighed, at tidligere muslimer ønsker at blive kristne. ”Hvis ikke de kan tilgive deres tidligere fjender, er de ikke sande kristne,” siger han. En tysk muslim, der nu er døbt, udtalte til bladet Stern: ”Jeg har søgt efter fred og glæde hele mit liv, men i islam har jeg ikke fundet det. At være kristen betyder glæde for mig.” (Kr. Dgb. 15/6 2016)
***
En kaffepunch
Kaffepuncher var tidligere meget yndede og serveredes både i festligt lag og når et vigtigt arbejde var til side. På Fanø fik man dem endog til morgenmad sammen med en røget bakskuld. En af vore traditionelle festsange rummer en anvisning på, hvorledes man laver sig en kaffepunch, men måske tænker ingen rigtigt over dette længere, når de synger ”Skuld gammel venskab rejn forgo”. I slutningen af første vers hedder det: ”vi´el løwt vor kop så glådle op”, og straks efter i andet vers kommer anvisningen på at blande punchen: ”Og gi så kuns di glajs en top”, dvs fyld snapseglasset godt op, ”og vend ´en mæ di kaw”, dvs vend snapsen med venstre hånd over i koppen, - man har måske endnu flasken i højre. Så er punchen klar. SKÅL.  sm

Bismarck
Som bekendt ender enkelte statsmænd og kunstneres navne som hædersbetegnelser for kager. Tænk bare på Napoleon og Sarah Bernhardt. Det er imidlertid en ren tilfældighed, at den tyske kansler Otto von Bismarck er endt som betegnelse for et bolche. Oprindeligt var det bekendte bolche bismarksklump en sukkermasse, som var tilsat en bismag af pebermynte og kaldtes derfor bismagsklumper. Navneligheden med den kendte kansler forårsagede forvekslingen. sm
***
Børnenavne
I vor tid kalder forældre deres søde børn op efetr de uhyrligste forbilleder. Det kan være navnet på en fugl, en restaurant, et feriested eller måske en drink. Børnene er blevet små karriereobjekter. Børnenavne kan være med til at skille – især måske forældrene – ud fra masserne. Der lever i dag børn i Danmark, avlede af etniske danske forældre, som kaldes Kenya, Brooklyn, Apple og Lava. - For at give inspiration til vordende børneforældre kan vi kigge lidt på nogle usædvanlige fornavne, som har været i brug i vores område tidligere: Piger: Lavine, Villa, Ulrikke, Sørine, Rasmine, Olea, Isidora, Herle, Marikke, Jeng, Bold, Abel, Anka og Birret.
Drenge: Arthur, Louis, Selgen, Isidor, Sørensen, Lassen, Bunde/Bonde, Boy(e), Balthazar, Beir, Mandrup og Hagbart.  sm

 

 

 

Nyt fra Idrætsforeningen
Et af årets højdepunkter i foreningen er sportsfesten, den må siges i år at have været en succes. Der var tvivl om, hvorvidt vi kunne samle folk nok til torsdagens foredrag med Lindy Aldahl, dette viste sig at kunne lykkes, der var 205 betalende gæster og 10 personer i baren. Lørdagens fællesspisning med 168 tilmeldte og revy var rigtig godt. Der kunne man virkelig mærke, hvad revyen gør for fællesskabet - dejligt at det igen har været muligt at få det på benene. Søndagen var børnenes dag med spejder, fodboldcup og gymnastik, her var det skønt at se så mange på stadion hele dagen. Til sidst afslutningen med stort lækkert kaffebord fra de lokale damer og kanon opbakning til at få ryddet op og pakket sammen. Tak til alle der har givet en hånd med. Sportsfesten kommer ud med et overskud på ca. 12000 kr.
Fodbold og mere fodbold
Foråret 2016 har været rigtig godt set med fodboldøjne, der har været store præstationer på flere af holdene. U 14 drengene er blevet nummer 5 ved regionsmesterskaberne, og vores 11 mands herrehold er rykket op i serie 4 – stort tillykke, det er flot klaret. I efteråret kan vi være stolte af igen at have mange fodboldhold i gang – U7 drenge kvik70/Høm, U16 drenge/mix, damehold, 11 mands serie 4, og et oldboyshold. Lille forening med stort fællesskab. Vi har nedlagt vores hjemmeside og i stedet lavet en facebookside, der hedder Høm/Seem UIF, her er der løbende informationer om arrangementer på stadion og diverse hjemmekampe.     Kathrine

 

 

PRÆMIESPIL
Maj   Juni
Kim Nielsen  Jeanette H. Petersen
Tobias Hein  Marie K. Petersen
Tage Jepsen  Erna Bondegaard
Mogens Johansen Svend Beier
Ejvind Andreaseb Hille v.d. Sluijs
Lene Karkov  Marianne Jepsen
Sara Quistgaard Holger Olesen
Erna Bondegaard Eva Dollerup
Hans Nørgaard Søren Vestergaard
Gerda Lauridsen Leif Sørensen
Bente Sørensen Henning Petersens

August   September
Marianne Jepsen Henning Petersen
Sussi Olesen  Stinne Olsen
Søren Maersk  Karen Johansen
Jørgen Toft  Mette Mørk
Jan Sandberg  Hans Mikkelsen
Didi Olesen  Marianne Jepsen
Poul V. Olsen  Emil Eis
Villy Olesen  Preben Poulsen
S. og G. Nielsen Carl Hedemann
Børge Hansen  Mai Bjerregaard
Sara Quistgaard Louise Andreasen

Blomstrende grøftekanter
Sommerens blomstrende grøftekanter er en af de gratis glæder. Valmuer, kløver, blæresmælde og mange flere sommerblomster kommer af sig selv og giver grøftekanterne variation og farve. Hvis man for ofte klipper sine kanter med plæneklipper, forhindres blomsterne i at komme frem. For at hjælpe dem til blomstring og frøsætning, skal planterne have en vis ro. Det anbefales at klippe – men ikke for lavt – omkring midsommer, når en del er afblomstrede og igen omkring slutningen af september, når f. eks. Rejnfan er ved at visne. Samme procedure kan anvendes i haverne, hvis der er interesse for en privat blomstereng. (”Natur og Miljø” nr 2, juni 2016)

Hvad Hans Maler fortæller
For år tilbage blomstrede foreningslivet her i sognet. Mange var engagerede i politiske eller folkelige foreninger, hvor man mødtes om stort og småt eller blot til underholdning. En af de foreninger, der skilte sig lidt ud fra de andre, var Seem Sogns Særligt Selskabelige Selskabsforening, som havde sin oprindelse omkring Seem Mejeriby. Hans Nielsen – bedre kendt som Hans Maler – fortæller, at han den første tid gik rundt til naboerne, for at høre, om de havde lyst til at tage på en tur sammen. Tilslutning var der, Hans bestilte en bus, og så tog han og naboerne på tur til et sted med mad, musik og dans. Det gentog sig, og man kaldte sig Seem Sogns Særlige Selskabelige Selskabsforening. Og når man er forening, må man have en bestyrelse. Den arrangerede busture ud til kroer som Agerskov i syd og Hjerting i nord for Mejeribyens beboere. Rygtet om det gode initiativ bredte sig. Når man kaldte sig Seem Sogns Særlige Selskabelige Selskabsforening, måtte det jo omfatte alle i sognet. Tilslutningen voksede derfor fra alle sider i sognet, og der blev behov for større busser. Til sidst fyldte foreningen uden besvær en bus med plads til 52 passagerer, og succesen voksede stadig. Men så kom energikrisen i 1973, hvor olieprisen eksploderede. Det satte en stopper for foreningens virke, og som den lige så stille var opstået, gik den i sig selv igen.
Af de mange foreninger, der tidligere tegnede folkelivet i sognet, er der stadig jagtforeningen, idrætsforeningen og forsamlingshuset tilbage.        Lars Nykjær

MØDESTEDET
v/ Ester Kjær, tlf. 74 86 71 79
Pensionister fra Spandet, Roager, Høm og Seem.
Mødested: Spandet Gl. Skole, Arnumvej 9,6760 Ribe.
Mødedag: Torsdag fra kl. 14.00 til 17.00
2016
15. sep.  Udflugt til Elmegården i Sommersted, hvor ejeren guider  os rundt i mejeriet og gårdbutikken. Her spiser vi middagsmaden. Herefter kører vi til Klokkemuseet og Sdj. Skolemuseum på Farrisvej, med guidet rundvisning. Her drikker vi kaffe. Afgang fra Spandet Gl. Skole kl. 9.30 og hjemkomst kl. 16.30.Tilmelding senest torsdag den 8 september.
29. sep. Laurits Tørnæs, Esbjerg fortæller om sit liv som politikker.
13. okt. Elisabeth Dons Christensen, Veldbæk, tidligere biskop i Ribe. Fortæller om Etik og moral.
27. okt. Lars Nielsen, Ribe. Fra brandmand med blå blink og   udrykning til kørestolsbruger. 
10. nov. Karen og Niels Bojsen Kjær, Kalvslund. Fortæller om deres tid som landbrugsrådgivere i Kenya, Afrika. Viser også flotte billeder fra opholdet.
 
24. nov. Torben Bramming, Ribe, fortæller om Brorsons virke, vi starter i Spandet og videre ud i landet.
8. dec. Julefrokost  kl. 12.00. Underholdning ved Jørn Hanssen og pakkeleg.
***

Varming-Skallebæk Landsbyråd
indbyder til generalforsamling
Onsdag den 21. september 2016 kl 19.30 i Skallebækhuset
Program:
1. Kaffebord.
2. Formandens beretning for det forgangne år
og nogle tanker om landsbyens status.
3. Valg. Efter tur afgår Anni og Janne.
4. Drøftelse af indkomne forslag. Beboerne bedes tilkendegive eventuelle forslag senest en uge forud. Rådet foreslår en lille ændring i varsling af generalforsamlingen.
5. Eventuelt.

Kaffebordet koster 20 kr.
De, der ikke betalte sidste år, kan evt. betale restancen i år, hvis de husker det.
  Venlig hilsen landsbyrådet

Vikinger, våbenfund og Grauballemanden
af Torben Bramming
Onsdag den 24. august tog vi, 33 mand høj, fra Seem Sogn i Iversenbusser mod nord. Vi skulle bese det nye 395 mio. Kr. dyre Moesgaard Museum. Grauballemand, våben og vikinger stod på programmet.
Efter morgensang i det dejlige vejr gennemgik rejselederen kort museets historie, og så var der tid til snak i bussen. Ved Malling Kro var der pitstop. Her skulle vi spise. En dejlig middag, sprængt kalv med nye kartofler og rigtig sovs; dertil budding som dessert.
Vi havde så fået energidepoterne opladet til museumsbesøg. Det var et flot skue, at se det nye museum; efter at vi havde passeret en del personbiler i alléen, hvor der egentlig ikke må køre busser. Museet er indbygget i en skrænt af Marselisborgskovene. Det er af beton, men tagene er dækkede af græstørv, så man kan gå på det.
Indenfor så vi et museum, som var up-to-date på alle måder. Ikke alene er der lifter, elevatorer, kørestole og rollatorer til alle, der har behov, men der er også pauserum, hvis man vil hvile sig ovenpå de mange indtryk.
I bronzealderudstillingen er dele af gulvet lavet eftergivende som mosebund. Der er genskabt begravelser i høje, og Grauballemanden ligger til beskuelse fra oven og fra siden. Mange af de udstillede genstande er imponerende. I vikingetidsafdelingen, som andre steder, blev vi slået af forundring over de mange dukker, som overgik Madame Tussauds i livagtighed. Man måtte minde sig selv om, at de ikke er levende.
Jernalderudstillingen viste fundene fra Illerup Ådal. Godt formidlede med en Harry-Potter-lignende teknik, hvor arkæologer stod i store skærme og kiggede sig om, indtil man trykkede på et af de foredrag, de kunne holde, - så gik de i gang. Den 1½ time, vi havde sat af til museet, var alt for kort, men så er der jo noget at komme tilbage efter. Før vi vendte snuden hjemefter, gik det igennem Højbjerg og Marselisborgskovene til Thors Mølle Kro, som er en idyllisk restaurant midt i skovens dybe, stille ro. Her bestilte vi æblekage med is, undtagen tre, som skulle have chokoladekage. Det chockerede personalet så meget, at vi måtte vente en rum tid på at få de søde sager. Da de kom, var det en smagsoplevelse – også kaffen var god.
På hjemturen gennem det danske motorvejslandskab sang vi sensommersange fra Højskolesangbogen og kom i god behold tilbage til Høm, Skallebæk, Seem og Ribe.

 

 

BYHORNET 121

 

Prædiken, konfirmation 2016 i Seem Kirke
”Mine får hører min røst.” Det lyder ret gammeldags, når Jesus taler i Det ny Testamente. Vi er jo ikke mange fåreavlere her i dag til konfirmationen - eller bønder for den sags skyld. Nej i dag skulle det lyde: ”Mine følgere på twitter læser min røst,” eller: ”Mine følgere på instagram ser mine billeder.” For skal kirken ikke følge med tiden? Nej det skal kirken ikke, for tiden ved ikke, hvor den skal hen. Ingen kan overskue udviklingen. Jeg begravede en 102-årig kvinde forleden. Hun var født før Den første Verdenskrig begyndte i 1914. Hun anede da intet om atomvåben, fly, internet, anden Verdenskrig og det gjorde heller ikke andre folk. Ingen kan overskue eller forudse de mange veje, udviklingen tager og de biveje, som historien går på.
Det er selvfølgelig bedre at kunne flyve 6000 km. i timen end 400 km. i timen, men kun hvis man ved, hvad man skal, når man kommer frem. Det er selvfølgeligt lettere og bedre at have mobiltelefoner end de gamle stationære hjemme på natbordet, som nogen måske kan huske ringetonen af endnu, men de gamle telefoner kunne man ikke bruge til at aktivere vejsidebomber med.
Eksperterne da, de må kunne vide noget om fremtiden, de er jo så kloge at halvdelen kan være nok! Tja, det er jo altid en påstand, og vi hører mange formaninger og forudsigelser og 2020-planer og 2025-planer og 2050-planer. Men de klogeste i tiden har i virkeligheden ingen anelse om, hvad der kommer til at ske, for de fremskriver bare hvordan det er nu. Forfatteren Leif Davidsen fortalte i et foredrag på Ryslinge Højskole i 1990’erne, at han og hele P1’s østeuropaeksperter var samlet en uge før ”Murens fald” i 1989. De diskuterede, om de skulle lave en udsendelse om Berlinmuren, men konklusionen blev, at den nok også stod der om 20 år. Den faldt ugen efter. De gamle egetræer i Nordsjælland, som man i dag vil frede, blev plantet i 1807. Da havde englænderne nemlig stjålet vores flåde. Eksperterne lavede så en 1960-plan og regeringen befalede, at nye egetræer skulle plantes, så man havde nok træ til den ny krigsflådeflåde i 1960. Sådan vil det også være i 2025 og 2050, når vi ser tilbage - videnskaben og eksperterne kan ikke sige noget fornuftigt om fremtiden, - men det er da dejligt vi har egetræer i Nordsjælland i dag.
Så, nej, kirken skal ikke prøve at følge med tiden, for det Jesus siger til os, er noget som gælder og er det samme til alle tider, uanset om man har stationærtelefon eller I-phone7 eller om man kører i hestevogn eller i bus. Men det kan være svært at trænge igennem alle disse forskellige tiders støj og snak om udviklingen og tekniske fremskridt. Derfor råber han dengang som i dag: Skru ned for baggrundsmusikken og hør min røst. Følg mig, siger han, så går i den rigtige vej - ikke bare i dag, men altid og i al evighed.
Lige nu hører rigtig mange hyrdens røst - i disse uger og måneder er flere hundreder flygtninge og indvandrere fra især Iran ved at blive undervist, så de ligesom hundreder af muslimer de sidste par år kan blive døbt og blive kristne. For dem er der åbnet en kanal, hvor de hører, hvad den gode hyrde siger og det er det samme til alle tider, hvilket vi får et godt bevis for, for vi sidder jo i en 800 år gammel kirke, hvor der fra starten i 1100-tallet har lydt de samme ord på 2. søndag efter påske, hvor der er konfirmation. Så hvis kristendommen har en berettigelse, er det fordi, den siger det samme glædelige budskab, som den har sagt, siden de første disciple hørte det fra Jesus. Hvis den følger med tiden og prøver at sige noget andet, så er det ikke kristendom.
I dag er fem unge ved konfirmationen samlet for at bekræfte, at de hører til i denne tro. De bliver nu dem, som skal bære det gode budskab videre i Danmark og måske endda ud i den store verden. Og det er da et godt og smukt budskab. Det er det bedste budskab i verden, for det befrier os, hvis vi hører efter og slukker for tidens baggrundsmuzak. Jesus siger om den måde, vi skal omgås hinanden: ”Elsk din næste som dig selv.” Kan vi få nogen bedre og mere rimelig omgangsform? Han siger: ”Tilgiv dem, som har gjort ondt imod dig!” Kan man få et bedre fredsbudskab? Han siger: ”Beskyt de svage, børnene, de faderløse.” Kan man ønske sig en bedre opgave og retningslinje for et samfund, uanset om man nu har mobiltelefoner eller skriver breve i hånden? Han siger: ”Loven er til for menneskets skyld, det er ikke mennesket, der er til for lovens skyld.” Jesus siger, at der ikke er rene mennesker og urene mennesker, der er ikke ren mad og uren mad, rigtig eller forkert påklædning. Kort sagt, der findes ikke nogen hellige love eller bøger, hverken tora, hinduskrifter eller koranen, men man skal lave en fælles lov for alle. En lov, som tager hensyn til de mennesker, som nu lever i det her samfund. Det er bl.a. det, iranerne har opdaget skønheden og godheden i. Så det gode gamle budskab kirken har til os.
Og så siger han, hvad hans død på korset og opstandelsen fra de døde betyder; at vi ikke skal bekymre os, at vi ikke skal gå fortabt, selvom vi synes, vi har mistet overblikket og ikke aner, hvor vi skal gå hen. Han siger, at han er med os alle dage, indtil vi møder ham i Paradis. Det er et budskab, som bliver beseglet i dåben og bekræftet i konfirmationen, og som vi kan leve og dø på som frie og glade mennesker, uanset om vi kører i damplokomotiver eller i Tesla. Kirken har et evigt budskab om en evig frelser, som ikke forældes, selvom vi har gamle kirker og gamle ord. De er bare skaller om nødden.
   Torben Bramming
Omslagsfoto
Billedet er en akvarel af ejendommen Godthåbvej 4. Venligst udlånt af Jens Simonsen, Ribe.

Udflugt
24. august til Moesgaard Museum. Middag på Malling Kro. Pris 150,- per person.
Bussen kører: 9:30 Margretegården, Skyttevej
  9:45 Skallebæk
  9:50 Seem Mejeriby
  10:00 Høm Brugs
Udflugten går i år til det nye og fantastiske Moesgård Museum. Her kan man se enestående og nybrydende udstillinger om bronzealderen, jernalderen og vikingetiden. Før besøget spiser vi middag på Malling Kro. På hjemvejen er der kaffe og kage.
Tilmelding til: Gurli Petersen tlf. 7178 8709

Foredragsforeningen
3.11 kl. 19 i Høm Forsamlingshus
Massoud Fouroozandeh: Den forbudte frelse og den forbudte dåb. Massouds eventyrlige liv har bragt ham fra Teheran i Iran og til Fyn i Danmark. Han rejste også fra Islam til Kristendom og er nu valgmenighedspræst i den danske folkekirke, hvor mange udfordringer skal overvindes. En fantastisk historie, som også er egnet for konfirmander og ældre unge.

Kirketider, Maj
Søndag den 1. maj
(5.s.e.påske) kl. 10. Signe von Oettingen, kirkebil
Torsdag den 5. maj
(Kr. Himmelfartsdag). Der henvises til Domkirken
Søndag den 8. maj
(6.s.e.påske) kl. 10. Der henvises til Domkirken
Pinsedag kl. 10. Torben Bramming, kirkebil
2. pinsedag kl. 14. Fællesgudstjeneste i Klosterhaven
(ved Sankt Katharine Kirke)
Søndag den 22. maj
(Trinitatis). Der henvises til Domkirken
Søndag den 29. maj
(1.s.e.trin.) kl. 10. Torben Bramming

Juni
Søndag den 5. juni
(2.s.e.trin.). Der henvises til Domkirken
Søndag den 12. juni
(3.s.e.trin.) kl. 10. Torben Bramming
Søndag den 19. juni
(4.s.e.trin.) kl. 10. Signe von Oettingen
Søndag den 26. juni
(5.s.e.trin.). Der henvises til Domkirken

Juli
Søndag den 3. juli
(6.s.e.trin.). Der henvises til Domkirken
Søndag den 10. juli
(7.s.e.trin.) kl. 10. Torben Bramming
Søndag den 17. juli
(8.s.e.trin.). Der henvises til Domkirken
Søndag den 24. juli
(9.s.e.trin.). Der henvises til Domkirken
Søndag den 31. juli
(10.s.e.trin.) kl. 10. Torben Bramming

August. Der henvises til Domkirken
September
Søndag den 4. september
(15.s.e.trin.) kl. 10. Torben Bramming
Søndag den 11. september
(16.s.e.trin.). Der henvises til Domkirken
Søndag den 18. september
(17.s.e.trin.) kl. 10. Torben Bramming
Søndag den 25. september
(18.s.e.trin.). Der henvises til Domkirken

Reservér datoen
Seem Kirke den 4. december kl. 16: De ni læsninger.

Møder for ældre
Tirsdag den 13. sept. Torben Bramming: Noget om præsterne i Seem.
Tirsdag den 4. okt. Jens Bruun-Petersen: Mergelbanerne gennem Seem
Tirsdag den 15. nov. ”Dage på Hjemstavnsgården i Hygum” Film.
Møderne afholdes i Skallebækhuset og begynder kl. 10 formiddag.
1½ time hver gang.

Frie valg
Den synsvinkel, der lægges vægt på i det frie valg, er særlig vigtig for forståelsen af mennesket som skabt i Guds billede. Ligesom Gud er fri, er mennesket også frit. Og fordi vi er frie, virkeliggør det enkelte menneske gudsbilledet på sin egen, særlige facon. Mennesker er ikke som mønter, hvor den ene kan erstatte den anden; heller ikke som udskiftelige dele af en maskine. Intet menneske kan erstattes af et andet. Og derfor er det enkelte menneske uendelig værdifuldt. Vi kan ikke måle mennesker kvantitativt. Vi har ingen ret til at tro, at et bestemt menneske er mere værd end alle andre, eller at ti mennesker er mere værd end ét. Den slags beregninger er en hån mod menneskers personlighed. Det enkelte menneske er uerstatteligt, og skal derfor forstås i et mål i sig selv og aldrig som middel til at opnå et eller andet mål. … Hvis vi finder andre mennesker kedelige og forudsigelige, er det fordi vi hverken i os selv eller hos de andre er brudt igennem til den sande personlighed; for dér er der ingen stereotyper, dér er hvert menneske unikt.      (K. Ware: Vejen.)

En tomme, og lidt til
Man hører af og til, at håndværkere anvender ordet ”tomme” som længdemål, ligesom det endnu høres, at en pakke smør kaldes ”et halvt pund” og kaffe måles i pund. Ældre kan nok også huske, at det, der i dag kaldes ”et litermål” tidligere kaldtes ”et pottemål”, og det er endnu brugeligt at angive jordarealer i ”tønder land”. Og således finder vi hist og her rester af gamle mål i vore daglige udtryk. De mål, vi anvender i vort land i dag, blev indført ved en beslutning i det, der en gang hed Rigsdagen, nu Folketinget, i 1907. Hermed tiltrådte Danmark den såkaldte meterkonvention, som blev grundlagt i Paris mere end 130 år tidligere. De nye mål grundede sig i naturvidenskabelige enheder. En meter er således en ti-milliontedel af afstanden fra Nordpolen til Ækvator, og en liter vands vægt er grundlag for vægtenheden kilo. Literen er defineret som en tusindedel af en rummeter. Ved lovgivningen indførtes der en 5-årig overgangsperiode, hvor både de gamle og de nye måleenheder var gængse. Men efterhånden forsvandt tomme, alen, fjerdingvej, mil, pund, kvint, streg, kvart, pægl og adskillige flere. Men de er ikke helt gået ud endnu. Sproget er konservativt og ar beholdt en del af de gamle udtryk i flere faste vendinger. En ældre person kan endnu finde på at kalde en vinflaske for ”en trepægls-flaske”, og det er hørt, at ældre folk mente, at de havde ”en mils vej” fra Høm til Ribe.
Men tro nu ikke, at de udtryk, som vi anvender er almindeligt anerkendte, internationalt set. Se bare på USA, som ikke har planer om af vige fra ”miles”, ”bushels” og ”gallons”.    sm

Liggendefæ
Det har vist sig, at flere ikke kendte ordet ”liggendefæ”, som blev omtalt i forrige nummer af BYHORNET. Det betyder formue, skat eller forråd. Ordet kan bruges om begreber, for eks.: Han samlede stort liggendefæ af visdom.

En leveregel
Jo mere man ejer af Himlen i sit Hjerte, des mindre begærer man af Jorden.       (Susanne Poulsgaard)

Et gammelt bogværk
Jens Simonsen, som stammer fra ejendommen ”Godthåb” på Seem Mark, har afleveret resterne af et gammelt bogværk, som blev fundet på loftet. Det drejer sig om tredje udgave af ”Danske Gårde” fra 1915, altså udgivet for 100 år siden. I bogens afsnit om Ribe Amt findes beskrivelse af fem gårde i Seem Sogn. Disse vil blive bragt i løbet af de kommende fem numre af BYHORNET. Vi lægger ud med Østergård i Varming.

Østergård
Postforbindelse og station i Ribe, hvortil er 8 Km. Ejerinde: Enkefru Maren Nissen, født Christiansen, som overtog gården 13. dec. 1895, er født i Mejlby i Lintrup Sogn i Sønderjylland den 15. oktober 1843 og var gift med Nis Jørgensen Nissen, født i Lustrup i Skt. Catharinae Sogn 15. august 1847, død 13. dec. 1894.
Matr. nr. 17 m.fl. Varming. Hartkorn 9 Tdr. 3 Fdkr. 1 Alb. Ejendomsskyld 35.000 Kr. Brandassurance for bygningerne 15.000 Kr. Areal 275 Tdr. Land, deraf ager 119, eng 25, skov 3, hede 125, gårdsplads 1½, veje 1½. Gården drives af ejerinden med dennes ældste søn Laurits Nissen Østergaard, født 17. marts 1879 som bestyrer. Af agermarken drives 113 tdr. land i en 8-marksdrift. ½ blandsæd, ½ boghvede, rug, roer,  havre og kartofler og 4-års græs. Resten henligger i vedvarende græs i indhegning. Jordens bonitet er let muld på sandunderlag. Der holdes 15 køer, 26 stk ungkvæg og kalve, en tyr af korthornsrace, 5 heste, 4 plage og føl samt 15 får. Sidste år solgtes 16 fedesvin.
Østergård var i sin tid fæste under Haderslevhus Len og gik i 1740-erne ligesom de andre gårde under dette over til arvefæste under Kronen; dette indfriedes 1810. Poul Christensen overtog den 1813; 1863 overdrog han den til sin søn, Christen Poulsen efter hvis død 1874 den tilfaldt hans enke, den nuværende ejerinde. Gården brændte 1896 og blev samme år opført på ny i grundmur.

Ovenfor: Rapport om vandkvaliteten i Høm vandværk

Nyt fra bestyrelsen i Høm Forsamlingshus
Generalforsamling i Høm Forsamlingshus, 16. marts 2016.
Regnskabet blev godkendt og formandens beretning ses nedenfor.
Følgende personer fortsætter i bestyrelsen: Ole Kjær Madsen, Mogens Blom og Hanne Rise. Tom Pedersen og var på genvalg og blev valgt hertil. Dorte Godsvig Poulsen var på valg og ønskede ikke genvalg. Berit Thomsen stillede op og blev valgt i stedet for Dorte. Suppleanter: Flemming Olesen og Anette Frederiksen. Revisor: Flemming Christensen (på genvalg og valgt) og Anker Madsen (ikke på valg). Revisorsuppleant: Oluf Christensen (valgt)
På bestyrelsens vegne. Hanne Rise, sekretær

Formandens beretning
Det har været et stille år, med ikke så mange udlejninger som ønsket.
Lejligheden er stadig udlejet til Marius, som i øvrigt også passer fyret, med påfyldning og rengøring, hvilket han gør virkelig tilfredsstillende.
Vi har fået bygget et skur til Marius´ redskaber. Vi har stadig god aktivitet i gymnastiksalen i vinterhalvåret, hvilket også er med til at hjælpe med en pæn indtægt. Vi havde igen sidste år, tombola ved årets sportsfest, med et pænt lille overskud til følge.
Silo og snegl til træpiller er kommet i gang, men der skal vi have kigget skarpt på både priser og alternativer, da det er alt for dyrt at få transporteret og blæst træpiller på den måde. Der er også et problem omkring påfyldning af fyret, da det tager en lille halv time at fylde, hvilket ikke er tilfredsstillende.
Vi har haft problemer med utætte vandrør, defekt opvaskemaskine og en defekt cirkulationspumpe, som har kostet et sted mellem 20 og 25.0000 i det forgangne år. Udgifter vi godt kan undvære det kommende år.
Der har været rotteproblemer i kloaksystemet. Skaderne er udbedret, men det er mit indtryk, at der er massive problemer i hele vores kloaksystem i byen. Jeg har i hvert fald hørt om flere, der har haft problemer. Vi skulle jo nødig blive lukket pga. det.
Vi har haft en lille indtægt ved salg af skrot, som man stadig er velkommen til at køre om til Hanne og Erik (Bredkærvej 7). Skulle der være nogen, som ikke er i stand til selv at aflevere, kan der rettes henvendelse til en fra bestyrelsen.
Vi havde som bekendt, en fantastisk vildtaften sidste år, som vi påtænker at efterligne i 2017. Vi har også været ved at spekulere i dilettant, som måske kunne afholdes på skift mellem vildtaften det ene år og dilettant det andet år.    Ole Kjær Madsen

Shu-bi-dua

Der findes andre men´sker end dem, der er danske
de bor i huler og slås hele dagen.
Det har vi li´godt aldrig nogen sinde gjort.
De varme lande er noget lort!

Hjertestartere
af Erik Lund Christensen
Der står i vedtægterne i  BASIS, at foreningens midler skal bruges til noget alle i sognet kan få brug for. BASIS er nu nedlagt, og for restbudgettet er der nu indkøbt noget, alle kan få brug for, men som ingen forhåbentlig på noget tidspunkt får brug for.
Der er blevet indkøbt tre hjertestartere, som er blevet ophængt i sognet, på de steder hvor flest mennesker mødes. - Ved kirken, i  Skallebækhuset og ved Forsamlingshuset / sportspladsen.
Der er lavet aftale med Idrætsforeningen, Menighedsrådet og Forsamlingehuset  om  driften og  tilsyn af hjertestarterne. Petra Madsen vil stå for det løbende tilsyn.
En rigtig god ide er at have en aftale med en nabo eller med en, der bor
tæt på en af starterne om at have vedkommendes tlf. nr. stående som det første i tlf-bogen, så man - hvis uheldet skulle være ude, hurtig kan få vedkommende til at hente starteren.  Der vil i forbindelse med sportsfesten blive afholdt et undervisningsforløb, så alle kan lære at bruge apparatet.

 

Konfirmanderne i Seem Kirke 2016. Foto: Kim A. Kiholm
Fra venstre: Asmus Snede Rise, Malene Schultz Jensen, Maje v. d.
Sluijs, Josefine Bækgaard Jensen og Anders Møller Thomsen.

 

 

Lindy Aldahl – Rigtige Mænd

Åbner Høm/Seem sportsfest 2016
Torsdag den 9. juni klokken 18.30 i teltet på sportspladsen
Pris inkl. 1 øl/vand/vin 125kr
Billet kan købes ved Kathrine på 6048 9721
De lokale folk får buddet først, efter 10/5 bliver det offentligt
Først til mølle princip – hvor længe tør du vente?
Arrangør: Høm/Seem UIF
PRÆMIESPIL
Januar    Februar
Svend Beier, 1. pr.  Herdis Olsen, 1. pr.
Henning Nissen, 2. pr.  Flemming Tang, 2. pr.
Troels Pedersen, 3. pr.  Jørgen Stavnager, 3. pr.
Gerda Lauridsen, -  Hans Præstiin, -
Ejvind Andreasen, -  Erling Riis, -
Flemming Olsen, -  Anette Frederiksen, -
Simon Mørk, -   Jørgen Lydom, -
Britta Gammelgaard, - Anja Sandberg, -
Louise Andreasen, -  Egon Christensen, -
Preben Poulsen, -  Gitte Nissen, -
Kim Nielsen, -   Morten Hansen, -

April:    Marts.
Sara Quistgaard, 1. pr  Anette Jensen, 1. pr.
Preben Pedersen, 2. pr. Nicolaj Imhof, 2. pr
Emma Andersen, 3. pr. Marie Præstiin, 3. pr
Vicki Nørskov, -  Torben Mathiesen, -
Frank Hansen, -  Mogens Blom, -
Svend Beier, -   Peder Vestergaard, -
Nadja Jørgensen, -  Hans Mikkelsen, -
Egon Christensen, -  Arne Andersen, -
Ole Madsen, -   Erna Beier, -
Mads og Malene Sandberg, - Jens P. Sørensen, -
Jan Sandberg, -  Jeanette H. Pedersen, -
 

BYHORNET, 120

Fandens faghus, et Vadehavs-eventyr
af Torben Bramming
På Vadehavets bund lå tre rødspætter og ventede på, at det skulle blive spisetid. De var dejlig store alle tre, den ene større end den anden. Mens de lå der, kom en ål forbi. Den så ikke ud af meget, for den havde været langt omkring og var nu på vej for at besøge sin familie. ”Hvor kommer du fra? Dig har vi da ikke set før i vores hav?”, spurgte den mindste af rødspætterne. Ålen svarede: ”Jeg kommer langsvejs fra, fra Zaragozahavet. Men min familie stammer herfra og nu er jeg på vej for at besøge dem. De bor i åen med det grønne søgræs og de mudrede bredder.” ”Det har vi hørt om,” sagde den mindste af rødspætterne, ”men der kommer vi ikke. Det er alt for mudret, og vandet ødelægger vores sarte hud. Nej, det er kun noget for ål, ørreder, laks og den slags skidtfisk.” ”Men, undskyld jeg spørger, kender I vejen derind, for jeg har aldrig været der før?” sagde ålen. Den mellemste af rødspætterne brød nu ind: ”Det er altid godt at høre, at du ikke tænker på at slå dig ned herude i vores vand. Det er efterhånden sløjt med orm, rejer og alger.” Det sagde den, fordi de tre rødspætter var blevet meget dovne og kun tog sejlrenden ind med tidevandet, ikke gad bevæge sig det mindste, men blot ville ligge på det solbeskinnede lave vand i de små huller på sandbunden og vente på at maden svømmede dem lige ind i deres skæve munde.
”Men hvad venter I på?”, spurgte ålen, som efterhånden var blevet utålmodig og en smule søvnig i det stille vand. Den havde jo svømmet mange kilometer mod og med strømmen hver dag og tænkte, at det var sådan fisk skulle. ”Du er jo ikke en rigtig fisk!” sagde den største af rødspætterne som om den havde gættet ålens tanker. ”En rigtig fisk venter på tidevandet og så lader man sig bare flyde med!” Ålen, som ikke ønskede at fornærme de tre fisk, lagde sig på bunden ved siden af dem og slumrede lidt hen. Pludselig lød der en råben fra de tre rødspætter: ”Nu kommer den, nu kommer den,” og ganske rigtigt mærkede ålen en kold strøm løfte sig op fra bunden og føre sig med. ”Uh, hvor det risler!” sagde den mellemste rødspætte. ”Det var rigtignok en dejlig fornemmelse,” tænkte ålen, lidt koldt, men så blev man båret med, for man skulle slet ikke gøre noget for at komme frem. Til højre og venstre for dem, svømmede der rejer og dejlige alger, som de tre rødspætter og ålen drejede hovedet og snappede. ”Det er vel nok dejlig let at være rødspætte, sikke et skønt liv I fører,” sagde ålen og snappede en lille reje i farten. ”Det er fordi vi ved, hvad vej strømmen går,” sagde den mellemste af rødspætterne og bøvsede. ”Ja,” fortsatte den største af de tre, ”den der ved, hvordan strømmen går og følger med tidevandet, er altid foran, og som du ser, så er vi blevet de største og fedeste rødspætter i hele Vadehavet.” Nej, hvor var de alle fire mætte efter blot en times flyden med strømmen. Vandet blev også varmere, fordi det flød over sandbunden, som solen havde bagt på hele den lange ebbetid. Nu var det som om, de halvt i drømme bare lukkede gabet op og lod strømmen føre føden lige ind i deres munde.
Mens de tankeløse blev drevet frem af tidevandet, blev vandet mere uklart længere fremme. Ålen vågnede lidt op og tænkte på alle de farer den havde været ude for på sin lange rejse fra den anden side af jordkloden. ”Er det ikke farligt?” råbte den til rødspætterne. ”Hvad for noget?” spurgte den mellemste rødspætte og kneb øjnene sammen. ”Nej, slet ikke, det er ormene, som danser i sandbunden. Det er ikke farligt, det er lækker dessert!” Så de drev bare videre ind med strømmen. Men der midt i strømmen stod Fanden med sit faghus. Som de nu alle fire drev frem, gik de lige i nettet. Han hev det nu op af vandet og grinede fornøjet. Tre fede rødspætter og en mager ål. Han tog ålen op af nettet og smed den ud i vandet: ”Du er for lille,” sagde han til ålen, ”du har ikke flydt nok med strømmen endnu, men vent bare til efteråret, så er du i træning med at være doven og er blevet fed, så ses du og mit faghus nok igen!” Ålen svømmede hurtigt videre og ville bare ind til sin familie i åen, men det sidste han hørte, da Fanden puttede rødspætterne ned i det mørke hyttefad, var den største af rødspætterne, som med dyb stemme sagde: ”Sikke en rutsjebanetur, der er nu ikke noget som oplevelser og forlystelser efter en lang arbejdsdag, mon vi skal have natmad nu?”
Seniormøder i Skallebækhuset tirsdage 10.00-11.30
26.1 Torkild Funder: ” Tiden i Ribe”. Funder fortæller og viser nogle af hans mange billeder han har taget fra 1960 og frem i Ribe og omegn på baggrund af hans bog ”Tiden i Ribe”.
23.2 Troels Pedersen: ”Jagtmarker”: Troels, som har hus i Varming og er dybt indlevet i jagtens væsen, fortæller om sine naturoplevelser med jagt ud fra hans nye bog ”Det jagende menneske”.
5.4 Søren Mulvad Erindringer fra Seem Sogn: Søren Mulvad har gravet nye spændende erindringer frem fra Seem Sogn.
Kirkebilen kan bestilles til alle de tre arrangementer.

Konfirmander 10. april 2016 kl. 10.00
Josefine Bækgaard Jensen
Anders Møller Thomsen
Malene Schultz Jensen
Maja van der Sluis
Asmus Snede Rise

Gudstjenestetider, Seem Kirke
Februar
Søndag 7/2. Kl. 10. Fastelavn. Signe v. Oettingen, kirkebil
Søndag 14/2. 1. søndag i fasten. Der henvises til Domkirken
Søndag 21/2. 2. Kl. 10. 2. søndag i fasten. Torben Bramming.    Kirkebil
Søndag 28/2. 3. søndag i fasten. Der henvises til Domkirken

Marts
Søndag 6/3. Kl. 10. Midfaste. Torben Bramming. Kirkebil
Søndag 13/3. Mariæ Bebudelse. Der henvises til Domkirken
  Kirkekoncert kl. 19 (Se næste side)
Søndag 20/3. Palmesøndag. Der henvises til Domkirken
Torsdag 24/3. Kl. 10. Skærtorsdag. Torben Bramming. Kirkebil
Fredag 25/3. Kl. 10.  Langfredag. Signe v. Oettingen. Kirkebil
Søndag 27/3. Kl. 10. Påske. Torben Bramming. Kirkebil
Mandag 28/3. 2. Påskedag. Der henvises til Domkirken

April
Søndag 3/4. 1. søndag e. Påske. Der henvises til Domkirken
Søndag 10/4. Kl. 10. 2. søndag e. Påske. Torben Bramming.    Konfirmtion
Søndag 17/4. Kl. 10. 3. søndag e. Påske. Torben Bramming. Kirkebil
Fredag 22/4. Kl. 10. Bededag. Jens Torkil Bak
Søndag 24/4. 4. søndag e. Påske. Der henvises til Domkirken.
Søndag 1/5. 5. søndag e. Påske. Se Seem Kirkes hjemmeside.

 

Koncert i Seem Kirke
Mariæ Bebudelsesdag,

Søndag den 13. marts kl. 19.30

med Birgitte Ebert og Brynhild Tophøj
Gratis adgang. Menighedsrådet er vært.

Fællesskabet
Så længe vi er isolerede og selvberoende, er vi ikke virkelige personer, men blot nummer ét eller andet i den årlige statistik fra folkeregistret. Den sande personlighed dør, når vi er egoistiske. Den enkelte kan kun blive én virkelig person, når han indgår i fællesskab med andre personer og lever for dem og i dem. Et menneske er slet ikke til, er det blevet sagt, før der er mindst to mennesker i fællesskab.
Det samme gælder om kærligheden. Kærligheden kan ikke være til i isolation, den forudsætter det andet menneske. Selvkærlighed er kærlighedens negation. … Selvkærlighed er helevde. Når den føres til den yderste grænse, betyder selvkærligehden, at al glæde og mening forsvinder. Helvede er ikke de andre, helvede er mig selv, når jeg er afskåret fra andre mennesker i min selv- optagethed. (K. Ware: Vejen.)

Jesusord
I det seneste århudnrede har man gjort mange fund af oldkirkelige håndskrifter, dels i ørkensandet og dels i biblioteker i afsides orientalske klostre. Der er allerede udgivet en omfattende litteratur om mange af disse fund, - også på dansk. Idet danske Bibelselsbabs udgave af de synoptisk sammenstillede evangelier er gengivet en sentens, som findes indskrevet over en portbue på et gammelt indisk bygningsværk: ”Jesus, fred være med ham, har sagt: Denne Verden er kun en Bro, gå over den; men byg ej Hus på den.” Citatet er bragt som fodnote til Mat. 6,22: Ingen kan tjene to Herrer …           sm
Det store ædegilde
Siden 1980 er danskernes kødforbrug steget med 70% og ligger nu på 145,9 kg årligt pr person, spædbarn som olding. Danskerne er uden sammenligning de folk i verden, der har det højeste kødforbrug pr. indbygger. I sammenligning med tidligere er det stadig billigere at proppe sig med kød. - En stor del af vort samfund er bygget på opdræt og eksport af svin. Mængden af kød er med til at skabe store klimabelastninger, og naturen lider under det konventionelle landbrugs rovdrift på jorden, der skal til for at føde de mange dyr.
Danskerne, ja europæerne i det hele taget er ved at efterligne amerikanerne, hvad spisning angår. Den amerikanske fedmeepidemi breder sig til Europa. En af årsagerne er sandsynligvis, at vi i dag spiser meget mere pr. person, end vi gjorde for 50 år siden. En dybfrosset pizza vejede for 20 år siden 200 gram. I dag vejer de 335 gram. Man fik 100 gram chips i en pose, hvor man nu får 150 gram. Og da vi hverken bryder os om madspild eller om at levne, spiser vi  rub og stub. I Østeuropa, hvor middagstallerknerne er på størrelse med vore frokosttallerkner, er forbruget meget mindre.             sm

Omslagsfoto
Billedet af Høm Skole, som den så ud i 1924, er set fra Gaden. Indgangsdøren til højre førte ind i førstelærerens lejlighed. De to klasseværelser, henholdsvis ”store skole” og ”lille skole” havde fælles indgang gennem døren til venstre. I gangen stod en spand med frisk vand og en øse, som eleverne kunne drikke af. Uartige børn (sikkert især drenge) kunne finde på at svine vandet til. Der er overleveret en replik, hvor en elev sagde til forskolelærerinden: ”Stinne, der er jæn, der har pisset i æ vandspand!”
Bygningen stod i teglsten. Under krigen blev huset pudset op, og der blev sat en kvist på, så lærerindelejligheden blev udvidet. Det er i øvrigt den samme bygning, som endnu står.
Maleriet tilhører Historisk Arkiv, men hænger midlertidigt i Forsamlingshuset.                 sm

sms
Verdens første sms-besked blev sendt den 3. december 1992 og lød: ”Merry Christmas”.

Nyheder spredes
En af Ribe Bys gamle håndværkere, drejer Andreas Blinkenberg, skrev om den hastighed, som nyheder (sladder) udbredtes med i det gamle Ribe:
Alt løber så hurtigt i sådanne Stæder
Jeg knap nok ind ad Sønderport træder
før Folk ved Nørreport det ved
Man taler om alt, både op og ned.

Tordenskjold
Førhen var visen om Tordenskjold en yndet skolesang. Nu er den næppe længere kendt af særlig mange under 30 år. Men forleden kom en gammel visebog frem, hvori det ses, at der oprindelig har været 46 vers i visen. Fik en klasse først begyndt på den, var den halve undervisningstime til ende, før sidste vers var sunget. Her følger et af de mindre kendte vers: (Mere velment end velrimet)
Vil man gøre Regning på
alle Skibe, store små
som han ene fangede
bliver vel halvhundrede.

Sproget udvikler sig
Efterhånden kommer der nye ord ind i vort sprog. Selvfølgelig, for det er et levende sprog. Andre ord forsvinder, fordi de ikke længere har indhold for den yngre generation. Det viser sig, at buksevand, løsøre, hyrdetime, telefonbog, liggendefæ, heshat, lastræ, hyldepapir og henkogning ikke mere er så kendte. Til gengæld har vi for eksempel fået: selfie, cafépenge og download. Rutebil er erstattet af bus. Ingen bruger mere platmenage eller udsættes for gardinprædiken. Det gode skældsord gasarm er også borte.            sm
Hvem er de?
Der blev førhen spillet dilettantkomedie hvert år, - en begivenhed, alle så frem til med forventning. Skikken er længst ophørt.
Imidlertid har Historisk Arkiv efterhånden samlet en del fotos af de glade hold, der har underholdt beboerne; men desværre er navnene på de medvirkende i mange tilfælde gået tabt, ligesom titlerne på de stykker, der blev opført.
Kan du genkende nogen af personerne på ovenstående billede, så ville det udfylde et hul. Ring til Søren Mulvad, 75441177.

Nyt fra Idrætsforeningen
På generalforsamlingen den 25/1 er der kommet ny bestyrelse, der ser sådan ud: Formand: Kathrine Højtoft Pedersen. Næstformand: Mia Callesen Sørensen. Sekretær: Stig Grønvold. Menige medlemmer: Mads Schultz Jensen og Kristian Mortensen.
Den nye sæson er lige på trapperne vi opfordrer alle til et aktivt forår.

Hvad lavede de?
1: Karen Nissen   2: Maren Feddersen
3: Mads Feddersen   4: K.S.(?)
5: Maren Præstiin   6: Laura Thygesen
7: Louise Olesen   8: Louise Bennnedsen
9: Dorthea Olesen   10: Bothilde(?) Smidt
Det gamle foto af de søde piger i ens dragter tilhører Lilly Hansen i Skallebæk. De er kendte personer, idet deres navne står skrevet bagpå billedet. - Gid enhver ville skrive bag på sine billeder – Men det er gået tabt, hvorfor de bærer ens bluser. Og hvem er ”K.S.”? Var de et sangkor? Hvis du kender svaret, så kontakt mig venligst. Søren Mulvad, 75441177.

 

Fartbøller
Der var fartkontrol den 9. december og den 11. januar i Skallebæk, hver gang fem timer. I december var der 41 overtrædelser af hastigheden, deraf skulle fire til kontrollerende køreprøve og ni fik ”klip i kortet”.
I januar var der 30 overtrædelser af hastigheden, hvoraf fire skulle til kontrollerende køreprøve og seks fik ”klip i kortet”.
Den pågældende færdselsbetjent, som havde vagten lovede også snarest igen at kontrollere på Stavnagervej. Landsbyrådet i Varming vil nu henvende sig til Kommunen med disse oplysninger i håb om, at der måtte blive iværksat fartbegrænsende foranstaltninger.        sm

 

Varmt tøj og møbler
De sydlandske flygtninge, der er kommet til egnen, får som bekendt en yderst stram økonomi, indtil de efterhånden siver ud på arbejdsmarkedet. De har brug for venlige lokalbeboeres støtte, og især er der brug for varmt tøj, både til børn og voksne. Har du noget, som kan undværes, og som endnu ser præsentabelt ud, vil det kunne vække glæde hos dem, der mangler. Da det især er slanke, yngre mænd, der er kommet, er det hovedsagelig den gruppe tillige med børnene, der kan hjælpes. Benedikte og Flemming Holm formidler sagerne. Ring evt. på tlf 7542 2242 eller mobil 3072 2255. Tøj og sengetøj, dyner med betræk kan ellers lægges i carporten Valdemar Sejrs Alle 7.
De flygtninge, som har opnået asyl, skal efterhånden etableres i boliger, hvorfor der også kan blive brug for køkkengrej, porcelæn,   bestik og mindre møbler. Ring evt. før du beslutter dig til at skille dig af med noget pænt og brugbart.                       sm

Tulipanvognen kører snart
Der skal igen bygges en Tulipanvogn! - Helst en vinder! - Bente Hieronymus står i spidsen for det team, som opbygger vognen i år, men hun står selvfølgelig ikke alene. Der er allerede ivrige folk, som giver en hånd; men der er plads til lidt flere, ligesom der er åbent for tegning af sponsorater. Ring til Bente på 6069 1424.
Arbejdet foregår i laden hos Erik og Hanne på Bredkærvej 7.       sm

Brug Skallebækhuset
Der arbejdes på at skabe en AKTIVITETSFORENING omkring Skallebækhuset, så også mindre grupper får mulighed for at bruge huset igennem Aktivitetsforeningen. Der er valgt en bestyrelse bestående af Søren Mulvad, Børge Hansen, Esther Hansen, Ida Pedersen og Bodil Brunsgaard. I kan følge os på Facebook under ”Skallebækhusets Aktivitetsforening.”                       bb

PRÆMIESPIL
November:  December:  
Arne Andersen Britta Gammelgaard
Ellen Præstiin  Peder Vestergaard
Erna Beier  Poul E. Andersen
Chr. Berthelsen Hans Blom
Ida Petersen  Poul Stavnager
Rasmus Johansen Stig Grønvold
Ole Madsen  Hans Mikkelsen
Janne Nielsen  Lilian Vestergaard
Sek Andersen  Johnny Jensen
Egon Møller  Jan Ryttergaard
Frede Andersen Ole Germundsen

 

Seem Sogn i ny bog, 2

Som omtalt i forrige nummer, er der udkommet en ny bog, hvori Seem Sogn har fået omtale i form af to projekter, som har grebet afgørende ind i landskabet i sognet. Arbejdet med Munkesøs tørlæggelse og genoprettelse blev omtalt.
Det andet arbejde, der i bogen får en lang og udførlig beskrivelse, er Varming Sø, som blev fyldt op med sand og tømt for vand.
Forfatteren mener, at Varming Sø var et resultat af den opstemning af vandet, der blev foretaget i middelalderen ved anlæggelsen af den dæmning, der nu er bunden i Ribes hovedgade. Søen skønnes at have dækket mellem 50 og 100 ha, men da den allerede, da man begyndte at interessere sig for den, var under tilsanding, kan den oprindelige størrelse ikke fastslåes. I 1643 blev den beskrevet som den sø i Haderslev Amt, der havde den arts- og mængderigeste fiskebestand. I 1828 gravede bønderne i Varming kanalen (som Varming Bro krydser), og sandtilvandringen tog fart. I 1941 ville bønderne gerne have gennemført et projekt, hvor hele Nips Å (ofte også kaldet Ribe Å) skulle føres i en kanal udenom Ribe. Ripenserne protesterede selfølgelig. Går man en tur ud over engene nord for Seem Kirke, kan man forestille sig, hvordan søen en gang har bredt sig. Der er endnu enkelte fugtige enge, der er omvokset med tagrør og masser af pilebuske (de tager nu næsten overhånd). Her græssede husdyrene, og her var et bugnende spisekammer for storken med fisk, frøer og snoge.
Siden 1930-erne har området mistet størstedelen af sin biologiske værdi, eftersom vandstandssænkning og opfyldning af engene med sand har udraderet den lavvandede sø. Bedre er det ikke blevet i takt med manglende naturpleje og indskrænkning af høslet og afgræsning. Ribe mistede som bekendt det sidste ynglende storkepar 2001.
Varming Sø er i dag fuldstændig tørlagt.   sm

En tanke

Jeg er på rejse, Det kan alle kristne sige om sig selv. At være kristen er at være rejsende. Vor situation, siger de græske kirkefædre, kan sammenlignes med Israels folk i Sinaiørknen. Vi bor i telte, ikke i huse, for åndeligt er vi altid på farten. Vi befinder os på en rejse gennem hjertets indre rum, som ikke kan måles efter antallet af vågne timer eller dagene i kalenderen; for det er en rejse ud af tiden og ind i evigheden.
En af de ældste betegnelser for kristendommen er simpelt hen Vejen. ”På den Tid,” hedder det i Apostlenes Gerninger, ”opstod der et ikke ringe Røre i Anledning af Vejen.” (ApG 19,23) Felix, den romerske guvernør i Kæsaræa, ”havde ganske godt Kendskab til Vejen.” (ApG 24,22) Det er en benævnelse, der understreger den kristne tros praktiske karakter. Kristendommen er mere end en teori om universet, mere end læresætninger, der er nedskrevet på papir. Den er Vejen ad hvilken vi rejser – den er i ordets dybeste forstand Livets Vej.
Der findes kun én metode til at opdage kristendommens sande natur: Vi må begive os ind på den vej, vi må overgive os til den måde at leve på, så vi kan begynde selv at se. Så længe, vi bliver udenfor, kan vi ikke for alvor begribe noget. Naturligvis må vi have vejledning, før vi begynder rejsen. Vi må have at vide, hvilke kendemærker, vi skal holde udkig efter, og vi må have rejseledsagere. (K. Ware: Vejen)

Peter Mathiesens erindringer, fortsat:

I 1946 rejste pastor Axel Petersen fra sognet. Det havde hidtil altid været præsten, der var formand for skolekommissionen, men nu blev jeg valgt til dette hverv, og jeg ville gerne gøre en idnsats her for børnenes skolegang er jo af stor betydning for deres fremtid. Vi gik så fra den vestjyske skoleordning; men fik store vanskeligheder, idet førstelæreren ved Seem-Varming Skole, hr. Vinther-Jensen tog afsked på grund af sygdom. Andenlæreren, hr. Alfred Karkov fik andet embede, og fru Ellen Vind tog afsked fra Høm Skole. Det var en tid med stor lærermangel, og vi kørte længe med skiftende vikarer, ofte skiftede den ene seminarieelev med den anden hver måned. I efteråret 1948 ansattes lærer Johannes Nielsen som førstelærer ved Seem-Varming Skole, og vi havde fået lærerinde ved begge skoler. Christian Jespersen var længe eneste ”trofaste” lærer ved Høm Skole. Vi ansøgte om at få ansat en tredje lærer, så vi kunne få fireklassede skoler, så de yngste årgange gik om formiddagen og de ældste om eftermiddagen. Det ville give en meget bedre skoelgang. Men her mødte vi modstand, især fra sognerådsformanden, og så kunne det ikke gennemføres. Jeg forlod skolekommissionen ved periodens udløb. Jeg søgte så at komme boert fra de mere krævende tillidsposter, da de tog meget af min tid. Vi havde købt 13 tdr. land og lagt ind under ejendommen. Udviklingen indenfor landbruget var gået stærkt siden krigens slutning, og produktionen skulle øges, for at vi kunne følge med.
Jeg havde jo været elev hos Jakob E. Lange på Fyns Husmandsskole, og dér havde vi flere gange haft besøg af Niels Frederiksen fra Statens Jordlovsudvalg, som opfordrede til udstykning og oprettelse af mange ejendomme for at fremme beskæftigelse og produktion, men udviklingen har jo siden vist en anden vej. Den gang var der 235.000 selvstændige brug, nu (1976) er der kun 120.000 brug i Danmark. Vi høstede med le og aflægger, da vi begyndte her i 1935, senere med selvbinder og traktor, og de sidste år, vi drev ejendommen, gik mejetærskeren sin gang. ….
Vi kalder området, hvor vi bor for Seem Mejeriby, og siden kloakeringen blev gennemført, er der opført flere boliger. Det, vi før kaldte Mejerivejen, kaldes nu Bakkevej.    Slut.

Jakob Hjulmand

Han hed Jakob Nielsen, men på sine ældre dage kaldtes han gerne Jakob Hjulmand. Han var en lun og tør rad. I sine yngre dage havde han været garder, og der hang en god del rigssprog ved hans tale. Han sagde ”jæ” om sig selv i modsætning til de øvrige sognebeboere. Han havde haft en ejendom i Faurlund (Faurlundvej 8), men forud havde han været ansat ved grænsegendarmeriet. I 1929 solgte han ejendommen og byggede huset Bakkevej 13 med sine egne hænder, selv om han ikke var håndværkeruddannet. Da han og konen var kommet derop, kom der en dag en nabo, det var galt med hans vogn, hjulet var gået i stykker. Pengene var jo små, og han bad jakob om at hjælpe sig. Det gjorde han gerne, hvad der rygetdes, og snart kom den ene og den anden og skulle have hjælp til at reparere vognhjul. Da det havde stået på en tid, satte Jakob et skilt op over sin bagdør: ”Jakob Nielsen. Karetmager.” Og fra den tid gjorde han alle vogne i stand her i sognet. Han arbejdede sammen med smeden. Smeden tog jernringene af vognene og trillede dem så hen til Jakob, som satte nyt træ i, hvor det behøvedes, og så trillede han hjulet tilbage til smeden, og de hjalp hinanden med at sætte jernringen på igen. Der var et hul udenfor smedien, hvor der blev lagt sandtørv, ”flower”, som antændtes, hjulringen blev lagt ned i gløderne så jernet udvidede sig, indtil det kunne lægges om hjulet. Så trak jernet sig sammen og holdt på den måde træhjulet godt sammen. Når arbejdet var til ende, kom børnene og bagte kartofler i den varme aske i hullet. Om vinteren, når der ikke var så meget hjulmagerarbejde, lavede han forskellige genstande af træ, trillebøre til børn, flueskabe og især stole med flettede sæder. Dem blev han kendt for. Han havde altid en god pasform i ryggen på stolene. Der skal nok stå nogen endnu rundt i sognet. Han havde selv lavet sit værktøj, høvle, vinkler, passer og høvlbænk. Når han ikke kunne se mere i værkstedet, gik han ud og huggede kvas til det blev helt mørkt. Han var meget flittig.
Ægteparret blev tit kaldt Fat og Mut. De var meget vellidte. De havde et specielt morgenritual. Efter havregrøden, blev der læst et salmevers eller et lille stykke af Biblen. Når der så var sagt Amen, sagde Mut: ”Gi så æ kort, Jakob.” Så spillede de to-mands-whist, indtil han gik i værkstedet. Fortalt af Peter Mathiesen

Jakobs Brev
Kap. 2, v. 14 ff
Kære Brødre! Hvad hjælper det at nogen siger, at han tror, hvis han ikke ladet Treon blive til handling? Kan sådan en Tro måske frelse ham? Lad os sige, at én fra Menigheden mangler Tøj eller Mad. Så nytter det ikke noget, at I siger til den: ”Hav det godt, og se nu at holde Jer varme og få noget at spise,” hvis I ikke samtidig giver dem, der står og mangler. Sådan er det også med Troen. En skal følges af handling, ellers er den ikke noget værd. (Biblen, Det nye Testamente.)

God nu nat!

Da svenskere og polakker i 1659 besatte Danmark, var der en polak iblandt, som i sin alderdom mindedes sin rejse til Danmark, det fjerne land. Han skrev blandt andet:
”Befolkningen har et tiltalende ydre. Kvinderne er kønne og overmåde lyshårede. De klæder sig smukt, men går både på landet og i byerne i sko, som er lavede af træ. …
Sengestederne er skudt ind i væggen (alkover) ligesom et skab, og ovenpå dynges en forfærdelig masse dyner. De sover nøgne, som deres mor skabte dem, og anser det ikke for nogen skam, men klæder sig af og på i hverandres nærværelse og undser sig ikke en gang for en fremmed, men tager alle deres klæder af ved lys. Til sidst tager de også skjorten af og hænger det alt sammen op på knager, og først nu, når de er splitternøgne, låser de døren, slukker lyset og går ind i skabet for at sove. … De bemærkede, at klædningsstykkerne får tilstrækkelig anvendelse om dagen og derfor må skånes om natten, desuden ville følgen jo blive, at man tog lopper og lus med sig i sengen og lod sig bide af dem og forstyrres i sin gode søvn. …  ”         (Jan Pasek: Polakkerne i Danmark)

Væsker
De dyreste væsker, man kan få, er prokuratorblæk og apotekervand. (Gl. talemåde)

Nyt fra Høm/Seem UIF

Vi går en forårs sæson i møde, hvor vi står over for den store udfordring at finde en ny træner til vores senior herre. Kender du en eller har du selv lyst til at tage denne udfordring så kontakt Rasmus Karkov 6128 2623
Mange har sikkert allerede et ok benzinkort, der støtter den lokale forening økonomisk. Som noget nyt kan man HELT GRATIS blive medlem af Klubliv Danmark, man er med til at støtte foreningerne ved blot at handle med sit dankort og tage del i visionen om:
At skabe verdens bedste vilkår for danske
idrætsforeninger.
Vilkår der styrker klublivet og sikrer optimale 
sportslige og sociale rammer for børn og unge –
såvel som voksne
SÅDAN VIRKER KLUBLIV DANMARK
KlubLiv Danmark bygger på begrebet MikroSponsorater. Det vil sige, at hver gang du som KlubLiv Medlem bruger dit Dankort i butikker, der er tilmeldt som KlubLiv Sponsorer, så optjener du MikroSponsorater til den – eller de klubber – som du har valgt. Uanset om butikken ligger i Skagen, Gedser eller på Nettet – så går støtten til din klub.
Håber alle vil bruge fem minutter på at læse på hjemmesiden www.klublivdanmark.dk   Bestyrelsen

Nytårskur

I lighed med 2015 indbyder Seem Sogns Tulipanvogn alle sognets beboere til NYTÅRSKUR I HØM FORSAMLINGSHUS den 9. januar kl. 11. Formålet er alene at vi kan træffes på en uhøjtidelig og tvangfri måde.
Der serveres champagne, øl/vand, kaffe/te kransekage, sandwich. Vi regner med, at kuren varer et par timer.
     Hilsen Tulipanvognen

Omslagsbilledet

Maleriet af den gamle, røde gård er lavet af malermester Josef Nielsen i Odense, der var svigersøn til Andreas Nørgaard, der en gang ejede gården, som ligger Varming Vesterby 25. Andreas og hustruen Simine havde fem døtre og én søn. Hvert af børnene fik et maleri af barndomshjemmet. Andreas Smidt i Varming, som er et barnebarn, fortæller, at al høst blev forket ind på loftet ad den trekantede luge over døren. Når det skulle tærskes, blev det kastet ned til tærskeværket, der havde stade indenfor lugen til højre for døren, så halmen blev fyldt ud i gården efterhånden. Det lille hvide bur ved den venstre gavl var gåsehuset.   sm

PRÆMIESPIL

August   September  Oktober
Henriette Stage Stefan Mærsk  Preben Petersen, 1. pr.
Egon Christensen Stinne Olsen  Lars Nykjær      2. pr.
Hanne Krongaard Jan Sandberg  Vibeke Nykjær    3. pr.
Gurli Andersen Sofie Simonsen Andreas Schmidt   -
Magnus Hansen Paul Vind Olsen Henriette Stage      -
Poul Stavnager Britta Schneider Keld Georgsen       -
Michael Petersen Ketty Hansen  Mogens Blom        -
Paul Vind Olsen Dream Andersen Emil Eis        -
Jes Schneider  Thora Poulsen  Ejnar Feddersen     -
Johnny Jensen  Marie Mørk  Lisbeth Siem          -
Sanne S. Jensen Nanna Mærsk  Nanna Mærsk         -

Nyt fra Skallebækken

På foranledning af Ribe Sportsfiskerforening er der nu lavet tre stryg i Skallebækken. Esbjerg Kommune har lavet det grove arbejde med at fjerne ca. 30 cm af den oprindelige bund og erstatte den med grus og store sten, og Ribe Sportsfiskerforening har finpudset det.
Der er i forvejen en rig bestand af forskellige fisk, og strygene gør, at især laks og havørreder får bedre betingelser for at gyde i bækken. Det første stryg ligger nedstrøms ved broen under Munkevej. Det næste ca. 40 meter længere nedstrøms, og det sidste ligger lige efter broen under Haderslevvej.
De store maskiner har sat deres spor, men det bliver repareret senest til foråret. Det er et godt initiativ fra Ribe Sportsfiskerforening og Esbjerg Kommune.      GN

Mødestedet, Spandet.
Program for vinteren 2016

7. jan. ”Nytårskoncert”  ved Per Svop, Høm.
God musikalsk underholdning.

21. jan. ”Fra Donaus udspring til Budapest”, Foredrag med billeder ved Mette og Poul Norup, Esbjerg.

4. feb. Lis Mikkelsen, Toftlund fortæller om mennesker ved Kongeågrænsen. Et tilbageblik i Sønderjyllands historie.

18. feb. Tidligere forstander ved forsorgen, Erik Henriksen, Ribe,
fortæller om et liv bag hegn og mur.  

3.mar. Generalforsamling med banko. Sædvanlig dagsorden.

17. mar. Forårsfest med middag kl. 12.00
Underholdning ved Bitten Laubjerg, Ribe

Det lokale brugerråd.:
Ester Kjær tlf. 74 86 71 79
Inger Nissen tlf. 74 86 72 58
Juna Thiesen tlf. 75 44 10 76
Tage Jepsen tlf. 75 44 11 76
Maja Olesen tlf. 74 86 7136

Alle BYHORNETS læsere ønskes en Glædelig Jul

 

Det er Kristendom – hvordan Biblen hænger sammen
Der er for tiden stor forvirring om, hvad kristendommen handler om. Det er som om, man synes, at det er noget alle kan have en lige god mening om alt efter, hvad de selv synes. Men kristendommen hænger sammen på en helt særlig måde fra Det Gamle Testamentes første bog til Det Nye Testamente sidste.
I Begyndelsen skaber Gud alt – men han gør det, som vi hører i Johannesevangeliet ved sit ord. Det Ord er Kristus. Han skaber mennesket som Adam og Eva, mand og kvinde, som vi hører i 1. Mosebog, men de synder og spiser af frugten fra Kundskabens Træ. Derfor straffes de med døden og smides ud af Edens Have. Gennem Det Gamle Testamente håber  det jødiske folk, at de skal frelses fra denne straf, men de synder og falder fra troen. Profeterne holder dem dog håbet for øje. Og så sker det i tidens fylde: Kristus får medlidenhed med mennesket og beslutter at blive menneske og tage menneskets straf på sig. Han bliver derfor født som Jesus fra Nazareth af Jomfru Maria. Han lever, lider og dør på korset og tager menneskets straf, døden, på sig. For at vise, at døden har mistet sin kraft, står han op påskemorgen. Helligånden som viser de kristne, at Jesus fra Nazareth er Guds Søn, kommer til disciplene pinsedag og sætter sig som ildtunger på dem, så de kan gå ud i alverden og fortælle, at Gud ikke længere er vred, at vi skal leve, selvom vi dør - og vejen til Paradis er åben igen. Og de folk, som hører apostlenes ord, kan alle forstå det. Straffen fra Babelstårnsbyggeriet, som var mange sprog og kun et udvalgt folk, jøderne, er ophævet. Nu kan alle forstå og gennem dåben og nadveren få del i frelsen fra Gud.
Det er Bibelens indhold og trosbekendelsen er en kort form af denne historie. Det er kristendom.
      Torben Bramming

Seniormøder tirsdage fra 10.00-11.30 i Skallebækhuset

26.1 Torkild Funder: ” Tiden i Ribe”. Funder fortæller og viser nogle af de mange billeder, han har taget fra 1960 og frem i Ribe og omegn på baggrund af hans bog ”Tiden i Ribe”.
23.2 Troels Pedersen: ”Jagtmarker”. Troels, som har hus i Varming og er dybt indlevet i jagtens væsen, fortæller om sine naturoplevelser med jagt ud fra hans nye bog ”Jagtmarker”
5.4 Søren Mulvad fortæller Erindringer fra Seem Sogn.
Efter optegnelser i Historisk Arkiv i Seem Sogn.
Man kan bestille kirkebilen på tlf. 30 48 17 60

Adventskoncert i Seem Kirke
Onsdag den 9. dec. kl. 19.30

Brammingkoret, dirigeret af Brynhild Tophøj. I koncerten indgår en række fællessalmer.
Kom og syng med. Gratis adgang. Menighedsrådet er vært.
Husk også
Mariæ Bebudelses-koncert i Seem Kirke
Søndag den 13. marts 2016 kl. 19.30
Se næste nr. Af BYHORNET

 

Adventskoncert.

Onsdag den 9. december indbyder Menighedsrådet til adventskoncert i Seem Kirke kl. 19.30 med Brammingkoret under ledelse af Brynhild Tophøj. Alle er velkomne. Gratis adgang.

GRUK
En yndet Form for Polemik
Består i det probate Trick
At dutte Folk en Mening på
Hvis vanvid alle kan forstå
Piet Hein

Seem Kirkegård
Hække ved gravsteder: På nogle af gravstederne er hækkene foran fjernet. Det er en beslutning, som er taget på et menighedsrådsmøde.
Vi har fået en del henvendelse fra pårørende i den anledning.
Der har været en landskabsarkitekt på kirkegården i anden anledning, og vi har der talt med hende om hækkene. Hun anbefaler, at der igen plantes hække. Det vil blive gjort i løbet af efteråret. Åbningerne ind til gravstederne vil blive gjort bredere, så der vil være en åbning på ca 75 cm. på dobbeltgravsteder, og 50 cm. på enkeltgravsteder. Menighedsrådet. Margrethe Jensen

Den menneskelige ære
Vurderingen af al Etiks faktiske Værdi må rette sig mod den Virkning, den udøver på Menneskenes Vilje og deres Handlinger. De smukkeste Idéer bliver illusoriske, hvis de ikke giver sig Udslag i det praktiske Liv. Et af Retfærdighedens vigtigste Krav er, at man i sin Næste skal se et Spejlbillede af sit eget Jeg, at man skal lade ham vederfares den Retfærdighed, der tilkommer ham. Ud fra dttet Synspunkt siges det: ”Din Næstes Ære skal være dig lige så dyrebar som din egen Ære.” …. Et af de farligste Våben, hvormed Æren kan krænkes, er Bagvaskelse. …. Den ondsindede Omtale behøver ikke altid at være usand, men alligevel er den forbudt, nemlig når den fortæller om et fraværende Menneskes personlige Forhold, uden først at have forvisset sig om, at Meddelelsen herom til uvedkommende ikke er den pågældende ubehagelig. Det gøres her til en absolut Pligt at vise ethvert Menneske og dets Privatanliggender den største Hensynsfuldhed, thi hvor den mangler, ophører enhver Fortrolighed og ethvert Fællesskab …. Bagvaskelse er som et dolkestød i Ryggen, Bagvaskelse er værre end Mord. Morderen dræber ét Menneske, men bagvaskeren dræber tre: sig selv, den der hører efter bagvaskelsen, og den, mod hvem den er rettet.
  M. Friediger, dansk rabbiner.

Mangler konfirmandfotos
På Historisk Arkiv i Seem Sogn mangler vi endnu tre fotos af konfirmandhold. Det drejer sig om årgangene 1961, 1962 og 1963. Mon ikke nogen skulle ligge inde med dem? Send venligst en mail til mulvadvarming@gmail.com eller ring 75441177. sm

Fra gamle dage fortsat
Mens vi nu er ved mejeriernes historie, vil jeg også fortælle lidt om en af egnens særprægede personer, Peder Thomsen. Han var smed og en kraftig mand, men han havde klumpfod. Han arbejdede som svend i Frausings smedje og boede hos smedens, men man sagde, at hans løn ellers var meget lille. Efter nogle års forløb nedlagde Frausing smedjen, men forinden havde han solgt et mindre jordstykke til Peder Thomsen, der så her byggede en smedje med tilhørende beboelse; men han klarede ikke økonomien ret længe og måtte sælge smedjen. Han købte derefter en mindre landejendom i Faurlund og indrettede også her en smedje, hvor han lavede en del småting og bl. a. en del knive, som han cyklede rundt og solgte på egnen. Det gav jo lidt penge. Desuden hjalp han sin efterfølger, smed Pedet Larsen, når der om sommeren skulle lægges hjulringe om vognhjulene – det var jo noget, der skulle lægges kræfter i. Under Besættelsen blev han fyrbøder på Mejeriet, der skulle jo en masse brændsel i fyret for at holde maskineriet i gang, og halm og tørv skulle slæbes ind. Peter svedte og blev kulsort af røg og skråtobak. To gange gik der ild i halmen udenfor fyret og i Peters klæder. Vi inviterede ham til spisning, når vi skulle have søbemad, som for eks. grønkålsuppe, og da skulle der en stor gryde i gang. Så underholdt han med at fortælle om sine oplevelser og humøret var altid højt. (Han fortalte en gang, at han var cyklet til Mandø, hvor han havde solgt nogle knive; men han måtte skynde sig derfra ved første vandtid, inden Mandø-boerne opdagede, at han ikke havde hærdet knivene.) Han mødte også altid op, når der var begravelser i sognet, og ved den efterfølgende højtidelighed holdt han altid en lille tale, hvor han trøstede de efterladte.
Sognerådsformand Jakob Pedersen var en kendt mand langt ud over sognets grænser. Han kom som ung til Seemgård som fodermester, og sammen med Søren Smidt fra Høm og andre stiftede han Seem Sogns Husmandsforening og blev foreningens formand. Foreningen opstillede ham til sognerådsvalg og snart besad han formandsposten, som han havde til sin død i 1965. Der var mange, som søgte råd og hjælp hos ham, og man sagde spøgefuldt, at man al tid gik trøstet hjem. Han ordnede skøder og testamenter for folk og var behjælpelig med skatteskemaet, hvad enten indkomsten var lille eller for stor. Han tog ingen honorar for sådan hjælp, og hans popularitet var stor. Hans personlige stemmetal ved sognerådsvalgene var al tid stort. (En gang snakkede Jakob Pedersen med sognerådet om en mand, som søgte lidt understøttelse. Jakob sagde noget om, at manden jo aldeles ikke ejede noget, og at hans udsigter var ringe. Herpå svarede et andet medlem, at han kendte en person som en gang kom til Seem i det tøj, han gik i og et par gymnastiksko i en avispakke i lommen, - nu var denne mand sognerådsformand! Så bevilgede Jakob støtten uden videre snak.)
Under Besættelsen var min kone og jeg formænd for Husmandsforeningen og dens husholdningsafdeling. Næsten alle i sognet var den gang medlemmer af foreningen, og tiden gjorde, at alle mødte op i stort tal til de arrangerede møder og kurser. Især inden for husholdningen var det populært at lære at anvende de mange erstatningsprodukter, som Besættelsen afstedkom. Sykurser havde stor interesse, da brugt tøj blev omsyet, navnlig til børnetøj. Kurserne holdtes i privathjem, og vi havde gerne sylærerinden boende en uge ad gangen.
Vinteren 1943/-44 havde vi indøvet et dilettantstykke med erfarne deltagere blandt foreningens medlemmer. Det skulle opføres i det nye Forsamlingshus, som Seem Kommune havde opført i Høm som en indvielse af scenen. Men inden vi nåede så vidt, blev salen beslaglagt af tyskerne, og vi opførte stykket tre gang i skolens sal i Skallebæk. Også denne sal blev senere beslaglagt af tyskerne.
Vore to skoler med gymnastiksale og skolekøkkener var helt nye og opført efter regelrne i skoleloven af 1937. Der var forslag fremme om kun at bygge én skole for hele sognet og placere denne ved Faurlundvej; men der kunne ikke opnås enighed derom. Udviklingen har siden vist, at dette forslag burde have været vedtaget.
Jeg mindes fra min tid som sognerådsmedlem især formueopgørelsen efter Krigens ophør.  Vi arbejdede med dette i ca. tre uger, og det var ubehageligt at være med til. Dette såvel som alt andet indenfor sognerådsarbejdet var ulønnet, undtagen formands- og kassererposten, derr dog kun gav et yderst ringe vederlag.    fortsættes
 

Jubilæum

Ordet jubilæum stammer fra hebraisk og betyder oprindeligt vædderhorn. Når det jødiske jubelår indvarsledes, blev der blæst i vædderhorn. Jubelårene fejredes hver 50. år. I jubel-året skulle alle trælle frigives og al gæld eftergives, markerne måtte ikke høstes og man skulle leve af, hvad naturen frembragte af sig selv.
Allerede i middelalderen blev ordet blandet sammen med et lignende ord, som betyder jubel, altså glædesytringer, jubelråb. Oprindelig blev jubilæum brugt om en 50-års jubilar. En præst, som havde virket i 50 år (det var før pensionen blev indført) kaldtes en jubilar, somme tider en jubelolding. Der var ikke noget nedsættende i det. Senere har man brugt ordet som, oftest negativt forstærkende: Jubel-idiot og jubel-odder.
I vor tid fejrer man jubilæer ustandselig – især butikker, når de har eksisteret en halvrund årrække.  sm

Seem Sogn i ny bog, 1

Der er udkommet et stort værk, som hedder Folk of Fortællinger fra Det tabte Land. Forfatter er Kjeld Hansen. I løbet af to tykke bind gøres der rede for en lang række investeringer i landvinding og agerbrugsudvidelse, som har vist sig at være meget kortsigtede. Et af kapitlerne handler om Munkesø. Søen blev tørlagt 1868 af en flok interesenter, som mente at kunne opnå en økonomisk fordel ved at avle hø på arealet. Den fordel var nu hastigt overset. I 1963 rejstes fredningssag på søen, som igen var løbet fuld af vand, og der udbetaltes en erstatning til lodsejerne på 90.000 Kr. (Svarer til omtrent 800.000 Kr i nutidspenge). Desværre led fredningen af mangel på aftale om vedligehold og pleje af arealet. Esbjerg Kommune skyder skylden for mislighederne på udledningen af urenset spildevand, som tager pippet fra både planter og søfugle. Et masterprojekt fra Københavns Universitet 2007 retter en massiv kritik mod den amtskommunale forvaltning af de fredede områder, og netop Munkesø fremhæves som eksempel på en forsømt fredning, og der førtes bevis for, at Ribe Amt havde kendt til miséren i 40 år uden at løfte en finger. Det hævdes, at Esbjerg Kommune nu arbejder på en plejeplan. Læs selv kapitlet. Bogen kan lånes på Ribe Bibliotek.
Det andet projekt, fra Seem Sogn, som omtales, handler om Varming Sø. Herom i næste nummer af BYHORNET.            sm

Livets lykke består i:

At arbejde sig træt,
at spise sig mæt og
at sove sig let,
sagde Andreas Nørgaard, gdr. i Varming 1893 – 1928.

M Ø D E S T E D E T.

v/ Ester Kjær tlf. 74 86 7179
Pensionister fra Spandet, Roager, Høm og Seem.
Mødested: Spandet gl. skole, Arnumvej 9, 6760 Ribe.
Mødedag: Torsdag fra kl. 14.00 til 17.00

2015
17. sep.   Udflugt til Langesø på Fyn: Bisoner under fynske bøge, med guidet rundtur og middag. Herefter besøg på Damgård Frugtplantage, hvor der kan plukkes æbler, og vi drikker kaffe.
Afgang fra skolen med bus kl. 09.00, hjemme ca. 17.30 Tilmelding senest den 9. september.
 
8. okt. Foredrag ved Christian Boll, Roost, fortæller ud fra sin bog: Mit fantastiske liv som menneske og bonde.

22. okt. Forfatter Maren Haulrig Lorentzen, Kelstrup.
Foredrag om at miste og få sit liv ændret.
Kendt fra artikler i Jyske Vestkysten
  
5. nov. Foredrag ved Knud Tarpgård, Vedersø: ”Sagn og myter, de gamle guder.”

19. nov. De glade folk fra Vamdrup, ved Jørn Kjeldahl.
Musik og fællessang.
 
3. dec.      Julefrokost kl. 12.00. Underholdning ved Lars Nykjær og pakkeleg.