BYHORNET

Om at være en tro forvalter
Kristendom begynder med tilgivelse og med kærlighed: Således elskede Gud verden, at han sendte sin søn, for at enhver som tror på ham skal have evigt liv, som hans discipel Johannes skriver. Vi skal som kristne ikke elske vores medmenneske, fordi han eller hun dybest nede bag al snavset er godt på bunden, men fordi Jesus tilgav os først og lod os vide, at vi er Guds børn, selvom vi er, som vi er. Når du er kristen, skal du altså være barmhjertig, tilgive. Det handler ikke om at leve på den rigtige måde eller sige de rigtige ting. Når du er kristen, ved du, at du ikke er barmhjertig og tilgiver, fordi du selv er god, men fordi du følger Guds søns ord.
Jesus fortæller, at der var en butiksbestyrer, som havde svindlet og lånt af kassen, så han efterhånden skyldte millioner. Ejeren opdager bedrageriet, da de sammen gennemgår regnskabet, og han vil ringe til politiet og sende ham i fængsel. Men butiksbestyreren beder og græder og siger: Tænk på min familie og børn, det vil ødelægge dem. Ejeren får medlidenhed med sin bestyrer og siger, at han slår en streg over det hele. Det takker bestyreren ham glad og overrasket for.
Men bestyreren har også lånt penge til en ven, og da han ikke betaler tilbage, så bliver butiksbestyreren gal, anmelder vennen til domstolene og får ham til at gå fra hus og hjem. Da ejeren af butikken hører det, hiver han sin bestyrer ind igen og siger til ham, at han nu har overgivet svindelsagen til politiet, for når han lige havde fået eftergivet så stor en sum, så burde han have eftergivet den lille sum, hans ven skyldte ham.
Denne fortælling handler om, at vi mennesker skylder Gud alt, at han ved vores dåb og i nadveren forlader os vores skyld, den skyld, som kun vi selv i vores indre ved, hvor stor er. Men når vi tænker på det og ved, hvordan vi selv kan tænke og handle mod andre, så bør vi tilgive dem, som skylder os.
For Jesus siger: Ja, der er folk, som har gjort ondt mod dig, folk som har snydt dig, bagtalt dig, måske endda stjålet fra dig eller slået dig, men se på hvad der skete med mig, jeg blev korsfæstet, jeg der aldrig havde gjort andet end godt mod folk, jeg var helt uskyldig og alligevel tilgav jeg dem, som myrdede mig. Derfor skal I hver aften bede: forlad os vor skyld, som også vi forlader vores skyldnere, som der står i Fadervor.
Den kristne skal altså tilgive andre, fordi Jesus tilgav os mennesker vores onde gerninger og tanker. Det kan lyde naivt, men der er tre grunde til, at det er sandheden. For det første, at det er Guds bud, det er givet af ham, som ikke alene døde, men opstod og besejrede døden. Gud er mere og har mere at give, end vi mennesker kan forestille os og tage fra andre, og andre kan tage fra os.
For det andet viser opstandelsen, at det er fejlen i vores menneskelige snuhed, der tænker: De stærke romere eller andre stærke, de vinder altid over de svage og fredelige. Men vores tro er ikke på dødens og den jordiske magts sejr, men på det evige livs og Guds sejr.
For det tredje er det, fordi vi skal bruge disse ord om at bede for dem som forfølger os og for vores fjender, som en hovedpinepille, som vi hver især har brug for. Jesus siger her til den, der vil kalde sig kristen: Du skal tilgive dine fjender og dem, som forfølger dig, du skal bede for dem. Jesus siger ikke: Du skal tilgive dem, som forfølger andre. Jesus siger: Hvis en slår dig på den ene kind så vend den anden til. Han siger ikke: hvis nogen slår dit barn eller din nabo, så skal du sige: Nabo! vend også den anden kind til så du kan få et slag mere. Nej, i så fald skal du elske din næste som dig selv og springe til og få voldsmanden ned med nakken, eller du skal lave love i et samfund, som beskytter de svage og små. Du skal hjælpe med at forsvare dit land, så grænserne kan sikre, at de der er indenfor kan leve i fred.
Det kunne nemlig lyde som om, man som kristen skal gøre sig selv til offer, når man hører, at Jesus bad selv for dem som korsfæstede ham. Og det er jo nærliggende at se sig som offer i vores samfund. Alle er jo på en måde ofre: Nogen har fået en for streng opdragelse, som har knækket dem, nogen har ingen opdragelse fået, nogen er blevet misbrugere, andre alkoholikere, nogen har mistet arbejdet, nogen er blevet lukket ude af fællesskabet, fordi de har gjort frygtelige forbrydelser, nogen er blevet uskyldigt anklaget, selvom de kun gjorde godt, er blevet tortureret og myrdet på bestialsk vis – alle er ofre og nå ja, den sidste jeg nævnte var var Guds søn selv – ham der bad: Tilgiv dem for de ved ikke, hvad de gør.
Men Jesus lod det ikke blive ved at være offer: Han opstod fra de døde, han kom tilbage og gav os syndernes forladelse, så vi kan komme tilbage, og vide at vi i dåben er Guds børn for altid, han gav os et lys for enden af tunnelen, og sagde, der er altid en plads for dig i mit rige, i Paradis, så mens du er i verden, brug ikke tid på at være et offer, se hvad jeg gjorde: Jeg havde det ikke let, men jeg overvandt alt, mine disciple, Peter, Johannes, Maria, Katarina havde det ikke let, men de brugte kræfterne på at bringe lys ind i tilværelsen for andre ved tilgivelse og bøn for dem, som har gjort dem fortræd og de brugte kræfter på at gøre samfundet bedre, mildere, retfærdigere sikrere og de jævnede vejen, som vi alle vandrer ad hjem til Gud.
Torben Bramming

Skallebækhus tirsdage 10-11.30
18. september: Torben Bramming: En beretning fra lensherren på     Riberhus – om Albert Skeels eventyrlige liv.
9. oktober: Søren Mulvad: Kaptajn Poulsen, Ribe
6. november: Ove Øllegaard: ”Grænsestier og stiruter langs den gamle grænse”
Kirkebilen kan bestilles

Adventskoncert søndag den 2. december 19.30 med Brammingkoret under ledelse af Brynhild Tophøj
Gudstjenester
September
SØNDAG DEN 2. SEP 14. søndag efter trinitatisDer henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 9. SEP KL. 10.00 Høstgudstjeneste 15. søndag efter trinitatis Torben Bramming, kirkebil
SØNDAG DEN 16. SEP 16. søndag efter trinitatis Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 23. SEP KL. 10.00 17. søndag efter trinitatis Signe von Oettingen, kirkebil
SØNDAG DEN 30. SEP KL. 10.00 18. søndag efter trinitatis Torben Bramming, kirkebil
Oktober
SØNDAG DEN 7. OKT KL. 10.00 19. søndag efter trinitatis Torben Bramming, kirkebil
SØNDAG DEN 14. OKT 20. søndag efter trinitatis Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 21. OKT 21. søndag efter trinitatis Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 28. OKT KL. 10.00 22. søndag efter trinitatis Signe von Oettingen, kirkebil

November
SØNDAG DEN 4. NOV KL. 10.00 Allehelgensdag Torben Bramming, kirkebil
SØNDAG DEN 11. NOV KL. 10.00 24. søndag efter trinitatis Signe von Oettingen, kirkebil
SØNDAG DEN 18. NOV 25. søndag efter trinitatis Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 25. NOV Sidste søndag i kirkeåret Der henvises til Domkirken
December
SØNDAG DEN 2. DEC KL. 10.00 1. søndag i advent Torben Bramming, kirkebil
SØNDAG DEN 9. DEC 2. søndag i advent Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 16. DEC KL. 10.00 3. søndag i advent Signe von Oettingen, kirkebil
SØNDAG DEN 23. DEC 4. søndag i advent Der henvises til Domkirken
JULEAFTEN KL. 15.30 Torben Bramming
JULEDAG KL. 10.00 Torben Bramming, kirkebil
2. JULEDAG Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 30. DEC Julesøndag Der henvises til Domkirken
NYTÅRSDAG KL. 16.30 Signe von Oettingen, kirkebil

Generalforsamling

Landsbyrådet for Varming Skallebæk. Tors. 20. sept. 19.30
i Skallebækhuset.

Avl og Afgrøde
Man ligger, som man har redet. Har rytteren været ukyndig, bliver han slået af hesten og bliver græsrytter. Udtrykket har været misforstået og brugt, som om der var tale om at rede en seng, hvorfor sætningen fik en forkert drejning ved at sige redt i stedet for redet.
Endnu et forkert ordbrug ses desværre ofte i omtale af avlen. Man høster, hvor man har sået. Men da enghø ikke bliver sået, men kommer af sig selv det ene århundrede efter det andet uden anden tilførsel af næring end det, Vorherre lader regne, så høster man ikke hø, - hø bliver bjerget. Man bjerger noget i hus, som man ikke har haft ulejlighed med først at udså. Den forkerte sprogbrug ses endog i temmelig gamle tekster. Enghøet var af afgørende betydning for markbruget i gamle tider. Kreaturerne åd høet på stalden i vinterens løb, gødningen blev om foråret kørt på ageren, og det var den eneste næring, der var mulighed for at tilføre. Heraf opstod udtrykket: Eng er agers moder. Jo mere eng, des flere staldkreaturer og des bedre agerbrug.       sm

Mariekiks
Utallige prinsesser i Europas kongelige familier er kaldt Marie, - og det samme navn bærer tusinder af kvinder i verden. Mariekiksen har dog ikke navn efter nogen tilfældig Marie. Den kendte kiks med ”Marie” præget midt på den runde kiks og med mæanderborten omkring fik navnet af et engelsk bageri, da en søn af Dronning Viktoria, Prins Alfred, i 1874  blev gift med den russiske prinsesse Maria, datter af czar Aleksander den Anden af Rusland.
Ordet kiks er en afledning af det engelske ord for kager, cakes. En kiks hedder på engelsk bisquit, som igen er en afledning af ”to gange bagt” lige som det danske ord tvebak.
Tidligere kunne man få firkantede Mariekiks, som især var velegnede til at lave kiksekage med. Denne fede og velsmagende kage bydes desværre alt for sjældent i vor tid. Sammen med kiksene fulgte der en tid lang udklipsark med påklædningsdukkerne: Store Marie, Lille Marie og Sorte Marie.      sm

Naturstier i Varming
Igennem nogle år har landsbyrådet i Varming-Skallebæk forberedt nogle spadsere- og ridestier igennem et naturskønt område i Varming. Ved velvillig imødekommenhed fra lodsejerne og adskillige hjælpende hænder kom det søndag den 27. maj så vidt, at stierne – i alt omkring otte kilometer, kunne indvies officielt. Esbjerg kommunes landsbykonsulent, som har bistået projektet, deltog også.
Indvielsen fulgtes af cirka 30 deltagere, hovedsagelig fra nærområdet, som samledes og orienterede sig i oversigtskortene, der er opsat fem steder, hvor man kan komme ind i landskabet. Turen går dels ad markveje og dels gennem uplejet natur. Vandreturen afsluttedes med kaffe- og kagespisning i det grønne.
Man kan begynde gennemvandringen af stierne flere steder. For eksempel fra gyllebeholderen ved Haderslevvej, hvor den gamle drivvej igen er blevet gjort farbar til Varming. Herfra er der flere indgange til det stemningsfulde hedeareal.
Vejen fører forbi Varming Slusejord, som ved udskiftningen blev udlagt som ressource for den sluse, der tidligere bevandede en del af byens enge. Slusen er for længst nedlagt, men åløbet er reguleret, og jordstykkets status er uforandret. På samme måde henligger en umatrikuleret kile, som tidligere kunne benyttes til sandgravning, - en opgave, der var nødvendig, da man brugte strøsand på gulvene.
Stisystemet i Varming er hermed åbent for alle, og kan benyttes af gående og ridende.

Deltagerne ved sti-indvielsen. Foto: Søren Mulvad

Gaveide!
Bogen ”Suppevisk”, udgivet af Arkivet, indeholder en række erindringer, skrevet af beboere i Seem. Kan fås på Arkivet for 90 kr.

 

PRÆMIESPIL
Maj      Juni
Sanne og Gunnar Oldenborg   Lene Nissen
Søren Vestergaard    Jan Ryttergaard
Morten Bleeg     Svend Beier
Janne Nielsen     Lydia Nielsen
Jørgen Toft     Alex Esele
Janne Nielsen     Tom Tandrup
Janne og Tracy Skondin   Marcus Jespersen
Jenny Bjerregaard    Ingrid Olesen
Petra Madsen     Egon Møller
Magnus Hansen    Lars Nykjær
Jørgen Lydom     Erling Riis
Britta Gammelgaard    Søren Hein
Ronald Rasmussen    Lone Møller

    
Omslaget på nr. 129:
Ved en forglemmelse blev det ikke nævnt i forrige nummer af BYHORNET, at omslagsfotoet viste et stykke motorsavkunst, fremstillet af kirketjeneren, Gert Hollænder. Den flotte stol kan ses på Seem Kirkegård.      sm

Dette omslag:
Billedet viser stenvæggen om haven til Varming Vesterby 2. Her er indmuret tre sten, hver med en firkantet fordybning. Hans Brunsgaard foreslår, at det har været gamle smørforme. Kan andre give et bud?

 

Sidste nyt fra UIF
Sportsfesten 2018 må siges at være en succes. Solen var højt på himlen næsten alle dagene, hvilket betød at mange flere fik lyst til at kigge forbi stadion. Til carboxing fredag aften viste sig også at være muligt at trække folk udefra til Høm. Vi kan se, at resultatet siger næsten 20.000 kr. i overskud - derfor er det allerede besluttet, at vi skal forsøge med carboxing igen i 2019, vi sender samtidig en stille bøn til Vorherre om godt vejr. Vores 11 mands hold er rykket op i serie 3, det bliver rigtig spændende at følge dem i efteråret. Vores damer har stabilt antal til træning, og de udvikler deres spil positivt, så her bliver det også spændende at være med på sidelinjen. 7 mands herrer spiller kun kampe, så har man ikke tid til træning, er her mulighed for at være med kun til kampe. Klubhuset trænger til en kærlig hånd, renoveringen vil koste omkring 140.000 kr. Dette indebærer, at gavlen skal pilles ned og mures op igen, samtidig skal der vedligeholdelsesfrit materiale på sternbrædderne og nye tagrender. Vedligeholdelsen er vi i gang med at søge fondspenge til, håber at vi sidst på året har fået samlet så meget ind, at vi kan komme i gang med projektet.                                      
HUSK LØRDAG DEN 15/9 HØSTFEST: Der kommer en seddel i postkassen.
Omkring fodboldfest på stadion er vi kede af at have været til gene for vores naboer. Derfor har vi aftalt,, at der ikke er højt musik på stadion efter kl 22, dog undtagelse i byfesten. Til fodboldfesten er vi på stadion i løbet af dagen, når klokken er 18-19 trækker vi i Forsamlingshuset og fester videre. Skulle vi mod forventning ikke overholde dette, kan Kathrine kontaktes på 6048 9721                                                             
       Bestyrelsen
 

Mødestedet

Spandet gl. Skole, Arnumvej 9,6760 Ribe.
Mødedag: Torsdag fra kl. 14.00 til 17.00
2018
13. sep. Husk halvdagsudflugt!
Turen går i år til Ballum gamle Smedje m. m.

11.okt. Ester Flyvholm Broager fortæller og viser billeder om Sønderjysk kaffebord. Herefter serveres sønderjysk kaffebord.
25.okt. Anne og Ernst Dyhre, Gørding: En rejse til Tibet i ord og billeder.
8.nov. Johnny Søtrup, tidl. Borgmester i Esbjerg, fortæller om sit
liv igennem 23 år som borgmester.
22. nov. Amatørarkæolog Marie Larsen, Gram, Fortæller og viser billeder af det store guldfund ved Fæsted i Sønderjylland.
6.dec. Julefrokost kl. 12
Underholdning ved Døstrup sognepræst. Herefter pakkespil.
Husk
Gymnastik ved Lis Holdt starter onsdag d. 3 okt. Alle er velkommen.

                2019
17. jan. Nytårskoncert med Vadehavsorkestret.
  Underholdning musik/sang samt fællessang.
31.jan. Torben Bramming, præst fra Ribe.
Fortælling om Jacob A. Riis i ord og billeder.

14.feb. Eilif Fogh Petersen, Sejstrup, fortæller og viser billeder om en  rejse samt biavl i Georgien.
28.feb. Generalforsamling med sædvanlig dagsorden med kaffebord  og banko.
14.mar. Forårsfest med middag kl. 12.00
Niels Erik Jensen, Spandet underholder med sang og musik.
(Har i flere år deltaget i Bovlund Sommerspil.)

Det lokale brugerråd.:
Ester Kjær           tlf. 74 86 71 79
Hans Chr. Bruhn          tlf. 74 86 73 07
Juna Thiesen                    tlf. 75 44 10 76
Maja Olesen              tlf. 74 86 71 36
Johanne P. Østerskov         tlf. 30 32 95 21

 

 

Brugerrådets motto.

Oplysning-Opmuntring-Omsorg.

O.B.S.!!

Gymnastik og hyggeligt samvær i Skolen.

Vi starter pensionistgymnastik
onsdag 3. okt. Kl. 9.00 ved Lis Holdt.

Kl. 10.00 er der kaffe og hyggeligt samvær samt fællessang, bobspil, kortspil og rummikub.

Alle, der har lyst til en aktiv og hyggelig formiddag er velkomne til at deltage. (også mændene)

I sommerhalvåret er der mulighed for at spille kroket hver
tirsdag kl.14.00, køller og kugler kan lånes.

Der kan også spilles petanque, kuglerne kan lånes i skolen.

Banerne er nyistandsat, alle kan bruge banerne hele ugen.

Vel mødt!!
“Brugerrådet”

Det lokale brugerråd.:
Ester Kjær    tlf. 74 86 71 79
Hans Chr. Bruhn          tlf. 74 86 73 07
Juna Thiesen tlf. 75 44 10 76
Maja Olesen tlf. 74 86 71 36
Johanne P. Østerskov   tlf. 30 32 95 21

 

 

129:

 

Prædiken ved konfirmationen 2018 i Seem Kirke
Kristendommen er usandsynlig, men den er sandhed. Det er usandsynligt, at universet indeholder liv, at jorden er til at leve på for mennesker, men det er sandt. Det er usandsynligt, at nogen af os vil elske vores næste som os selv og gøre mod andre, hvad vi vil de skal gøre mod os, som Jesus siger, men det er sandheden. Det er usandsynligt, at Jesus opstod fra de døde, men det er sandhed. Vi bygger som kristne ikke på det sandsynlige, men på sandhed. Gælder det også i 2018?
Det er et spørgsmål, som vi kan stille på denne store højtidelige dag, som konfirmationen er. Den er jo et skel i livet, hvor konfirmander og vi andre stopper op og spørger: Hvad er det egentlig, vi bygger vores liv og samfund på? Os selv? Hvad vi tænker og tror og har lyst til? Nej, det kan vi ikke bygge på, for vi ved jo f.eks., at der er nogen, som skal passe på os, så vi kan leve i fred og frihed. – Derfor har vi politi, vi har militær, vi har efterretningstjenester. Men de bygger på, at der er en administration, en regering, et folketing.
Kan vi så bygge på demokrati? Det kan vi jo heller ikke bygge vores liv på, for demokrati er jo bare rammen om ret til at mene forskellige ting – og nogen vil have afskaffet militær og grænser, andre vil bevogte dem stærkere, nogen vil afskaffe privat ejendomsret, andre vil afskaffe næsten al skat osv. Så skiftende ting kan vi ikke bygge på. Midterpartierne da. Dem, som vil have velfærdsstaten? Nej, heller ikke rigtigt, for hvad er den andet end et udtryk for, at vi vil tage os af hinanden, men meningerne er delte om hvordan, og nogle grupper ønsker slet ikke at være med. Vi mærker mere og mere i disse år, at når alt bliver et spørgsmål om højre og venstre, så mister man centrum. Man bliver i tvivl om godt og ondt, falsk og sandt, grimt og smukt, for alt er bare meninger
For når der ikke er et op og ned mere, en Sandhed med stort S, så bliver alt bare politik. Alt bliver noget, vi forsøger at holde fast i selv, men når alle vil holde fast i noget forskelligt, kommer man til at rive og flå i det, man skulle have fælles. Derfor er vi forsamlede her i Seem Kirke for at bekræfte vores tro. Konfirmanderne gør det ved altret, vi gjorde det alle lige før: Vi bekræfter vores tro på, at der er noget der er op og ned, at det ikke er os, der holder meningen og sandheden fast, men det er os, der bliver fastholdt, det er ikke os, der bygger kristendommen, men det er kristendommen, vi bygger på. Det er ikke os, der bevarer kirken, men vi bliver bevaret af Gud, sådan som det er udtrykt i dag i billedet af Kristus som den gode hyrde. Mens fårene løber forvirrede rundt, snart til højre, snart til venstre i frygt for ulvene, står hyrden ret op og kalder på dem, så de kan komme i sikkerhed bag hans arme og hans hyrdestav. Det er jo næsten et tegn på, hvordan tiderne ændrer sig, at vi igen har fået ulve i Danmark – eller måske skulle jeg hellere sige Jylland. Når vi ser billederne af får som ulvene har dræbt, forstår vi bedre end for 30 og 40 år siden, at der er brug for den gode hyrde. Derfor er konfirmationen en god og højtidelig anledning til at bekræfte hinanden i, at vi hører til hos den gode hyrde, for konfirmation betyder jo bare bekræftelse. Det er vigtigt at høre til et sted, og i Danmark har vi alle vores tusind kirker, hvor man kan gå hen for at bekræfte det vigtige for ethvert menneske, at vi hører til. Kristendommen er en fortælling om beskyttelse af det forsvarsløse, af fårene. Og beskytteren, den gode hyrde, hænger på korset lige foran altret. Han som hellere ville give sit liv for fårene end løbe væk, da ulvene kom.
Når man er barn eller barnlig, så synes man, det hele skal handle om mig og mig, og hvad jeg har lyst til, og om jeg kan få mine behov opfyldt nu med det samme. Man tænker ikke på, om det er rigtigt eller forkert. Når man er ung eller ungdommelig, så handler alt om, hvad jeg føler og tror og vil. Jeg skal være universets centrum, og de andre forstår mig ikke. Man tænker ikke på, om det man føler er sandt eller falsk. Men når man træder ind i de voksnes rækker, så hører man pludseligt, at der bliver sagt du. Og det ord kommer ikke fra os selv. I kirken bliver der sagt du til os: Du skal elske din næste som dig selv, du skal gøre mod andre, hvad du vil, de skal gøre mod dig, – du er ikke universets centrum, men du er beskyttet af den gode hyrde i liv og død, og du skal aldrig gå fortabt og fare vild, når du lytter efter hans stemme.
For der er et op og et ned i vores liv, – alt er ikke bare en heksedans af højre og venstre. I denne uhøjtidelige tid, vi lever i, er vi i dag højtidelige i kirken og bruger højtidelige ord, for vi modtager og bekræfter et godt budskab om, at vi altid kan tro på den gode hyrde og finde ham, når vi lytter til hans stemme.             Torben Bramming

 

Udflugt torsdag den 23. august til den nyrenoverede Frøslevlejr og Genforeningssmuseet
I 2020 er det hundredåret for Genforeningen og det vil vi allerede nu markere ved besøg på to af de steder, som har spillet en vigtig rolle i Sønderjyllands nyere historie.
Afgang kl. 9. Margretegården, 9.15 Skallebæk, 9.20 Bakkevej, 9.30 Høm Brugs (Hallmann)
Vi skal se den nyrenoverede Frøslevlejr, høre foredrag og på rundvisning.
Kl. 13 Middag på Frøslev Kro
Genforeningsmuseet
Kl. 16.15 Kaffe på Grænsekroen
Hjemkomst ca. 18.00
Tilmelding inden 17. august hos Gurli Pedersen tlf. 7178 8709

 

Havebrug
En gammel bog om ”Det velindrettede Jordbrug” fra 1797 indeholder blandt mange ypperlige råd, fordelt på mere end 500 sider, følgende: ”Nu, min gode Bonde! Dette Anførte opmuntrer Dig til at anvende den omhyggeligste Flid for at skaffe Dig en god Frugthave, i hvad Egn, Du bor! Den skal i Tiden blive din Gård, og måske også Dig selv, om Gud lader dig leve nogle År, en rig Kilde til megen Velsignelse. Ej alene skal den indbringe Dig gode Penge; men lærer Du og Din Kone ret at bruge og anvende Frugter i Eders Husholdning, da vær forvisset om, at I af Eders Have endnu skulle indhøste en større Velsignelse, nemlig: Sundhed  i Legemet og Munterhed i Sjælen. I kende vel ikke den Indflydelse, vor Spise har på så vel Legemet som på Sindet. Men foragt derfor ikke deres Råd, som kende den; thi følg deres Anvisning, og Eders egen Erfaring skal overbevise Eder om Sandheden.”

 

Sankt Hans
Forud for reformationen fejrede kirken en mængde personer, som havde indlagt sig fortjeneste i kirkelig henseende. Johannes Døberen var kun én af dem, men en af de vigtigste. Folkeligt mente man, at Midsommernat, hvor denne helgen blev fejret, havde magisk betydning, og for eksempel kunne bestemte kilder virke helbredende netop denne nat. Efter reformationen søgte mange stadig helbredelse ved de hellige kilder, hvor der holdtes midnatsgudstjenester med påfølgende dans, drik, musik, bål og ”hujen og skrigen og drikke den ganske nat med hvad slemhed der siden efterfulgte”, som Niels Hemmingsens postil siger. I 1600-tallet klagede rektor ved Københavns universitet over, at studenterne havde opdrukket 16 eller 18 tønder øl i løbet af tretten dage. - Så vidt går nok ingen i vore dage, men bålene blusser fortsat, selv om dagen blev afskaffet som helligdag i 1771. Vi skal helt op i 1900-tallet før traditionerne antager nye former, for eksempel skikken med at afbrænde en halm-figur på bålet og tillægge det tradition fra heksebrændingens dage, hvad ikke er tilfældet. Traditionerne antager nye former, men de står næppe til at udrydde.       sm

Dåbsklude
Slår man ordet dåbsklude op på internettet, kan man se, at det landet over er en vidt udbredt skik at strikke disse. Også et enkelt sted i Sverige har man taget idéen til sig. I Seem Sogn findes en kreds af damer, som strikker disse hvide klude, der bruges i kirken til at aftørre dåbsbarnets hoved med og derpå gives forældrene med hjem som en kærlig erindring og påmindelse om dåben. Kludene strikkes i varierende mønstre, ofte med kristelige symboler indstrikkede.
Den enkelte familie kan evt. efterfølgende brodere navn, dåbsdato, kirkenavn og lignende på kluden.
Menighedsrådet takker alle de flittige strikkere.
Kirken i Seem er forsynet for det næste års tid, men interesserede kan henvende sig til Aktivitetsforeningen og få nærmere anvisninger. sm
 

På sporet af den tabte tid
Således lød titlen på et i sin tid meget omtalt værk af en fransk forfatter. Det er dog ikke dette værk, der er tale om her. I dette tilfælde er der tale om reelle ”tab af tid” - ikke i vores liv, men i tidsregningen.
På grund af en unøjagtighed i den tidligere brugte julianske kalender var tidsregningen blevet en halv snes dage forskubbet, og i Danmark blev den gregorianske kalender indført den 1. marts år 1700 efter forarbejde af Ole Rømer. Man stoppede med brug af den julianske kalender den 18. februar og ”mistede” datoerne 11 dage frem.
Den gregorianske kalender blev indført af paven kort efter Luther og reformationen, så mange protestantiske og ortodokse fyrstedømmer og lande valgte først at indføre den nye kalender meget senere for ikke at give indrømmelser over for modparten. Storbritannien indførte først den nye kalender i 1752. Sverige og Finland overgik til kalenderen i 1753 ved at udelade 11 dage af året, og fulgte derved det danske mønster.
Det så mere beskedent ud, da vort land ved årsskiftet 1893/-94 gik fra soltid til universaltid. Der herskede en del forvirring ved dette årsskifte, om det nye år begyndte nytårsaften kl. 23.50, kl. 00.00 eller kl. 00.10, men man rettede snart ind, og få år senere tænkte ingen over spørgsmålet mere.      sm

År og dag
”Det er da år og dag siden, vi har hørt fra Jokum,” kan man finde på at sige. Udtrykket stammer fra en gammel retsregel af samme navn. For ikke at være alt for striks og nøjeregnende, kunne en retsinstans bestemme, at noget skulle ske ”efter år og dag”. Hermed mentes helt konkret ét år og seks uger for at give rummelig tid. Det samme findes i udtrykket ”i dag otte dage”, som jo også giver en dag ud over en uges forløb. Både fransk og engelsk sprogbrug har tilsvarende udtryk.         sm

Danmarks ældste by
Igennem mange år blev afgående breve fra Ribe postkontor stemplede med sætningen Ribe, Danmarks ældste Købstad. Man kan imidlertid ikke påvise et årstal, hvor købstadsrettighederne blev givet, men det menes at hænge sammen med stadsretten 1205 (samme år, som Dronning Dagmar ankom til byen).
Ved arkæologernes ihærdige indsats gennem mange år er man kommet frem til, at Ribe må anses for den første by i hele Skandinavien, oprettet omkring år 700 af en ubekendt drot. I hælene på konklusionen er fulgt en lang række indlæg i diskussionen om bydannelser i Nordeuropa. Diskussionen er ikke slut endnu, og det er et spørgsmål, om ikke kommende års fund vil kaste mere ved på bålet.         sm

Den spanske syge
Der er vist kun få danske familier, som ikke mistede et eller flere medlemmer i influenzaepidemien Den spanske Syge, som rasede  for 100 år siden, 1918 – 1920. Epidemien var verdensomspændende, og den menes at have kostet mellem 50 og 100 millioner menneskeliv. Når tallet ikke kan oplyses mere nøjagtigt, hænger det sammen med, at der i afrikanske og asiatiske lande ikke fandtes personregistrering, hvad der såmænd end ikke vore dage findes i alle dem, vi kalder vestlige lande. - Epidemien var en art fugleinfluenza, som man ingen bekæmpelsesmidler havde imod. Da der i disse års første måneder førtes soldater fra Amerika til skyttegravene i Europa, og det anslås, at mellem 1 og 2 pct af verdens befolkning døde. Første verdenskrig kostede ”kun” 18 millioner døde, og anden verdenskrig kostede 60 millioner døde. Influenzaen opstod formodentlig i Hongkong, og navnet Den spanske Syge fik den, fordi nyheden om udbruddet blev fortiet af de krigsførende, europæiske magter, kun i Spanien, som stod uden for krigen, bekendtgjorde oplysninger om sygdommen.
Ifølge en professor ved RUC vil en tilsvarende epidemi i vor tid få meget alvorlige konsekvenser, da vort samfund hurtigt kan sættes i stå, hvis for eksempel transportsektoren sættes ud af spillet, og der ikke kan bringes forsyninger frem til butikkerne. (Kr. Dgbl. 19/1 2018)

En burger
Det ser ud som om, det er en indvandrer fra Danmark, som har æren af at have opfundet den ærkeamerikanske mellemmad burgeren. I bogen ”Rejsen til Amerika” af Ole Sønnichsen fortælles, at Louis Lassen, indvandret fra  København til Connecticut i året 1895, fik etableret en hestevogn med et transportabelt køkken, hvorfra han solgte frokostmad til fabriksarbejdere. En dag kom en travl kunde og skulle have en mellemmad med sig i en fart. Louis Lassen hakkede  hurtigt noget oksekød, stegte det og lagde det imellem to stykker brød sammen med lidt løg og tomat. Vips, var burgeren opfundet. Senere fik Lassen indrettet en lille restauration, som ene og alene serverede burgere, og morsomt nok eksisterer denne forretning stadig, nu drevet af fjerde generation. I året 2000 besluttede USA's forskningsbibliotek, Library of Congress, at Louis Lassen var ophavsmanden til denne mellemmad. Den familieejede virksomhed har været forsøgt opkøbt af McDonald-kæden, men den er ikke til salg.         sm

Landsbyrådet Varming- Skallebæk
Der varsles indkaldelse til generalforsamling i Skallebækhuset den 20. sept. 2018. Dagsorden iflg. Statutterne. Anni og Janne er på valg og modtager genvalg. Efter kaffebordet et kort indlæg, hvor Søren Mulvad fortæller om nogle af områdets gamle huse og deres beboere. Indkaldelsen følges op på rådets facebook-side senere.

 

Åbning af spadsere- og ridestierne i Varming
Vi mødes søndag den 27. maj kl. 15 ved T-krydset i Varming. Der bliver mulighed for at gå ca. 3 km eller 5 km. Afsluttes med kage, kaffe/te/saft.     Landsbyrådet

Lokale begivenheder
Søndag d. 27. maj: Indvielse af stierne i Varming
7. - 10. juni: Sportsuge og Sportsfest
Lørdag d. 15. September: Høstfest med ålespisning i Høm Forsamlingshus

#
Nyt fra UIF
Der er gang i planlægningen af årets sportsfest, denne finder sted i uge 23 fra 7-10 juni. Vi kunne godt ønske, at der blev noget underholdning lørdag aften til fællesspisning. Det er desværre ikke lykkedes bestyrelsen at finde en, der ville stå for det, derfor en lille opfordring til dig/jer: – Sidder I med et festligt indslag eller lysten til at stå for underholdning, så kontakt bestyrelsen. Kommer der ikke nogen bud på underholdning, må vi indse, at der IKKE vil blive noget i år. Vi ønsker nogle bud på ”årets Hømmer,” samt hvilket tema, der skal sætte farve på festen.
Vi har en aftale med Kvik 70 om, at vi tager baren for hinanden til lørdagens fest. Derfor søger vi fem personer, der har tid/lyst til at hjælpe i baren ved byfest i Roager lørdag den 2/6. Vi har været rundt og samle sponsorer, - tusind tak til Jer, der har valgt at være med, vi satser på at have tavle og Facebook opdateret 1/5. Der er gang i fodbolden på stadion. Det er rart at se, sognet bakker spillerne op til hjemmekampe. Husk opdateringer på vores Facebookside Høm/Seem UIF, her er det også muligt at skrive en besked.           Bestyrelsen

Hjertestarter
Der er blevet søgt ved trygfonden om en udendørs kasse til vores hjertestarter. Den er blevet bevilliget og er opsat på Skallebækhuset.
Tulipanvognskomitéen

 

Garnrester
Jeg har tidligere haft et opslag i Byhornet, hvor jeg søgte efter garnrester. Garnet er nu brugt, og ovenstående billede viser resultatet. Klude, strømper og halsedisser bliver nu afleveret ved Blå Kors i Ribe. Tak for garnet! Jeg modtager fortsat gerne garnrester på Munkevej 13. Tlf. 61271292                                   Hilsen Margrethe

 

Varminglund
I Ribe Stifts Tidende fra 15. december 1848 står en omtale af en episode, som udspillede sig på Varminglund i forbindelse med det Slesvig-Holstenske oprør samme år. Oprørsregeringen havde udsendt opkrævere, som skulle pante alle hjem i området. Da opkræveren, murmester Raben fra Haderslev, kom til et ikke nærmere beskrevet hus på Varming Hede, som man kaldte stedet den gang, blev han modtaget i stuen af to mænd med flintebøsser i hænderne, som indstændigt opfordrede ham til at gå sin vej, ”hvilket han ikke lod sig sige to gange”, som der står i referatet. Han begav sig direkte til politimesteren i Gram, som imidlertid ikke havde nogen jurisdiktion over Varminglund. Der kom næppe mere ud af sagen.       sm 

 

 

128:

Grav ikke talenterne ned
Job tillægger Gud jordskælv og naturkatastrofer, skabelsen af store ting som stjerner og himlen – samtidig siger han, at han er usynlig og kan gå forbi en, uden vi kan mærke det. Den Gud kan man ikke stille til ansvar og føre sag mod, for intet menneske kan være retfærdig mod sådan en Gud, der har skabt, bevæger og opretholder alt. Jeg bryder mig ikke om det, som sker, Gud! Siger man. Nå svarer Gud, så flyt til et andet univers, svarer han. Men det kan vi ikke, derfor skaber vi vores eget i Guds store univers. Vi flygter fra ham, fordi vi synes, det er for skrækkeligt, det univers og det liv, han tilbyder. Så laver vi vores egne regler, skaber vores egen civilisation og ignorerer Gud eller afviser han eksisterer og sætter liden til vore egne kræfter. Eller vi prøver med skabelsen af vores eget lille univers at glemme Gud eller lave ham om til noget andet, noget man kan kontrollere. Det første gør ateisterne og det andet gør athenerne og andre religioner gennem historien.
Vi hører, hvordan Paulus på sin missionsrejse er kommet til Grækenland og efter at være gået på den hellige vej gennem tempelområdet mod Parthenon på toppen af Akropolis, standser han ved højen, der kaldes Areopagos, og prøver at fange athenernes opmærksomhed. I har mange guder, siger han, og han roser dem for at være meget religiøse, så religiøse, at de har oprettet et tempel for en ukendt gud – for at være på den sikre side. For deres religion gik ud på at stille guderne, dvs. livet og dets tilskikkelser, tilfreds med ofre: Jeg giver dig et pund oksekød, så sikrer du, Neptun, at mit købmandsskib ikke går under, når det sejler hjem fra Tarent, hverken pga. storm eller jordskælv.
Men Paulus kender Jobs bog og ved, at Gud er for uudgrundelig og for anderledes. Man handler ikke med Gud, man er ikke ligeværdig. Men han vil fortælle dem, hvad athenerne er: De er i slægt med Gud, Gud bærer over, han forsoner og frelser mennesket, han handler ikke med det. Gud er sandhed, retfærdighed og  kærlighed, det er den dybeste sandhed bag det tågede forestilling, vi famler os frem mod, når vi bruger vores fornuft, hjerte og øjne for at beskrive, hvordan universet hænger sammen. Nej, siger Paulus, vi er i slægt med ham, for Kristus, der blev menneske, korsfæstet og døde stod op fra de døde, så vores skæbne skal ligne hans. Det var der ikke mange, som gad høre på, nogle var dog interesserede.
Vi kender endda over tidens svælg nogle af deres Dionysios, opkaldt efter vinguden af sine forældre og en kvinde, som hed Damaris. Hos dem har Paulus samlet den første menighed, og en søndag, har han sikkert fortalt dem lignelsen om Himmeriget, der var som med en mand, der skulle rejse udenlands og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue. Her har han i Damaris’ hyggelige atriumgård oplyst dem om, at man ikke kan være retfærdig over for Gud, så man kan sige: Her har du, hvad der er dit – for alt er hans. Det er ikke for at mennesket skal give ham noget, der allerede er hans, at han har skabt os. Vi er skabt til større ting – som væsner, der ikke er meget ringere end Gud, som der står i salme 8 af det gamle testamente.
Mennesket er skabt i Guds billede og i dåben skabt lige med Kristus, der ifølge vores trosbekendelse, skabte alt. Det betyder, vi mennesker skal være skabere, selvom det kun kan være i sekundær betydning, fordi vi har fået alt materialet, og selv er materialet, som vi skal skabe med. Det er menneskets herlighed og ære. Paulus skriver, at vi skal bygge Guds tempel i kroppen, og det rammer sikkert meget godt det, som de to tjenere, der forvaltede deres herres formue godt, gjorde. Det blev bygget op og gjort smukt ved, at man husker på Guds gaver, på retfærdighed, godhed, skønhed, ordentlighed i sit liv. Og uden for kroppen betyder det, at vi skal skabe retfærdige samfund, som skal skabes på trods af synden, døden og ondskaben, dvs. retfærdige, letforståelige og upartiske love, som Valdemar Sejr skriver det i indledningen til Jyske lov fra 1241.
Samfundet skal have love, for ellers ville de, der er stærkest og villige til at gøre ondt, komme til at herske, og det kan man som kristen konge og øvrighed ikke forsvare overfor Gud. Når Paulus altså har prædiket over denne lignelse i Damaris hus engang for længe siden, så har han ikke gjort det for at skræmme dem med bål og brand, men for at tilskynde dem til i deres eget liv og i samfundslivet at lave noget godt og stort ud af det, som Gud har givet. Når vi ser på det store trekantrelief som hænger højt over Kathoveddøren på Ribe Domkirkes sydside, så ser vi Valdemar Sejr, der med sine dronninger, sønner og soldater stræber opad mod Det himmelske Jerusalem. Det jordiske Jerusalem, som vi kommer til at bygge og befolke i tiden, vi lever på jorden, kan kun blive en skygge, eller et billede på det, som skal komme engang, men mens vi forvalter vor Herres midler her på jorden skal vi uden frygt, i troen på syndernes forladelse, gennem den frihed vi har som kristne, skabe skønhed, godhed og retfærdighed i vores egne liv og i samfundet så godt vi nu formår det, om det er to eller fem talenter, vi har fået, spiller ingen rolle, for forstår vi dette grundlæggende, så skal vi sættes over meget mere. 
      Torben Bramming
*

Møder i Skallebækhus tirsdage 10-11:30
6.2 Søren Mulvad: En fortælling om en ung dansk mand, der forsvandt under den russiske revolution
13.3 Susanne Mulvad: Lysbilledforedrag om Susannes 2 år i Indien 1968-1970
17.4 Torben Bramming: En fortælling om Ansgars – Nordens apostel – ud fra hans nye bog, der udkommer i maj 2018
*

 

Kirketider
Februar
SØNDAG DEN 4. FEB Seksagesima. Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 11. FEB KL. 10 Fastelavn. Torben Bramming
SØNDAG DEN 18. FEB 1. søndag i fasten. Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 25. FEB KL. 10 2. søndag i fasten. Signe von Oettingen
Marts
SØNDAG DEN 4. MAR 3. søndag i fasten. Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 11. MAR KL. 10 Midfastesøndag. Signe von Oettingen
SØNDAG DEN 18. MAR Mariæ bebudelsesdag kl. 19:30 kirkekoncert, se annoncen efter kirketiderne.
SØNDAG DEN 25. MAR Palmesøndag. Der henvises til Domkirken
TORSDAG D 29. MAR KL. 10 Skærtorsdag. Torben Bramming
FREDAG DEN 30. MAR KL. 10 Langfredag. Signe von Oettingen
April
SØNDAG DEN 1. APR KL. 10 Påskedag. Torben Bramming
MANDAG DEN 2. APR 2. påskedag. Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 8. APR 1. søndag efter påske. Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 15. APR KL. 10 2. søndag efter påske. Torben Bramming Konfirmation
SØNDAG DEN 22. APR 3. søndag efter påske. Der henvises til Domkirken
FREDAG DEN 27. APR Bededag. Der henvises til Domkirken
SØNDAG DEN 29. APR KL. 10 4. søndag efter påske. Jens Torkild Bak

 

KONCERT i SEEM KIRKE
”Mariæ Bebudelse” søndag d. 18. marts kl. 19.30
Duo Askou/ /Andersen
Hanne Askou/violin og Frode Andersen/accordeon
Gratis entré
Alle er velkomne! Kaffe i Våbenhuset
*

Store Bededag
(Ikke ”Store Hvededag”) Det er en myte, at denne helligdag blev indført af Struense. Den er næsten 100 år ældre end Struense. Tidligere blev der foreskrevet bededage, når fædrelandet var i fare, og ofte blev de foreskrevne dage ikke ophævede igen, når den aktuelle fare var drevet over. En sjællandsk biskop foranledigede i 1686, at en række bede- og fastedage blev sløjfede, og at ekstraordinær bøn blev koncentreret om denne særlige bededag, lagt på fjerde fredag efter Påske. Helligdagen indvarsledes med klokkeringning fra kirkerne. Efter at denne havde lydt, måtte der ikke arbejdes længere. Da bagerne gerne ville forsyne borgerne med brød på helligdagen, bagte de hvedeboller, som kunne sælges ristede på helligdagen, men borgerne købte dem allerede, når de kom ud af ovnen og lod dem smage sig allerede om aftenen. Deraf kommer skikken med varme hveder. De kaldes hveder på denne dag, alle andre dage kaldes de bare boller. At Struense yderligere afskaffede nogle helligdage i 1770 er en anden sag.   sm

 

Mødestedet, Spandet gl. Skole
Forår 2018, program

1. feb.  Eva Kjær Hansen folketingspolitiker fra Aabenraa:
  ”Frisk nyt fra Christiansborg.”
15. feb. Carla Osborne. Ribe. ”Ridder på livet landevej,    på tur som skærslipper.” m. billeder.
1. mar.  Generalforsamling med sædvanlig dagsorden.
  Kaffebord og banko.
15. mar.  Forårsfest med middag kl. 12.00 Underholdning.

      Alle er velkomne.
*

*
Lokale begivenheder 2018
18. Marts: Søndag kl. 19.30: Koncert i Seem Kirke. Se Kirkesiderne.
7.-10. Juni: Sportsuge og Sportsfest.
15. September: Høstfest med ålespisning i Høm Forsamlingshus.
*

Bolle-å
Bogstavet blev indført ved retskrivningsreformen 1948 i stedet for aa. Lyden var oprindelig et langt a. På svensk indførtes å-tegnet fra 1400-tallet og frem. I Danmark blev det foreslået fra 1700-tallet af blandt andet Rasmus Rask. Fra midten af 1800-tallet begyndte mange danske skandinavister og højskolefolk at indføre å og små begyndelsesbogstaver i navneord. Svend Grundtvig udgav i 1870 den uofficielle Dansk Retskrivnings-Ordbog, hvor bolle-å blev benyttet. Norge indførte officielt bogstavet i 1917. Efter besættelsen var det nordiske samarbejde i høj kurs, og samtidig ønskede man at forenkle retskrivningen af pædagogiske grunde.
I 1948 indførtes å. Der var i de første år tvivl om placeringen, men i 1955 blev det slået fast, at pladsen var sidst i alfabetet. Den konservative forening Dansk Sprogværn kæmpede imod og førte bl.a. kampagne under sloganet Byens navn er Aabenraa, uden svenske Boller paa. Den ene del af reformen, de små bogstaver i navneord, slog hurtigt igennem, men det tog omkring 20 år, før alle danske dagblade havde indført bolle-å. Bolle-å slog også igennem i de allerfleste stednavne, men der opstod lokal modstand især i Åbenrå, senere i Ålborg og en række andre byer. Med et cirkulære i 1984 blev det tilladt at skrive stednavne med aa, og derefter har mange kommuner rullet stavemåden tilbage igen. Det er altid korrekt at skrive danske stednavne med bolle-å. (Århus, Åbenrå, Ålborg, Fåborg, Grenå). Imidlertid foretrækker en del danske kommuner at navne inden for kommunen i stedet skrives med dobbelt-a (Aarhus, Aabenraa, Aalborg, Faaborg, Grenaa og så videre), og i disse tilfælde er det også korrekt.       sm

 

Mangen god hængning har forhindret et ondt ægteskab. Shakespeare

Truet land?
Vi er i Danmark ved at blive en nation af selvoptagede, introverte, selvtilfredse og forkælede borgere, der i løbet af nogle ti-år har vendt den øvrige verden ryggen, har opbygget og udviklet en retorik, talemåder, væremåder, holdninger, - og en lovgivning – der mere og mere vender sig mod alle fremmede. Alle, der nærmer sig vore grænser, ser vi på med dyb skepsis, som om alle er fjender og potentielle terrorister, snyltere og kriminelle. Hvis vi kunne, satte vi flere bomme og pigtråde op ved alle grænser.
Det er som om Danmark og de såkaldte danskere er et truet folk, en udsat nation, hvor alt er ved at falde fra hinanden, og hvor grundlæggende strukturer og kulturer er truet af store og  gentagne rystelser. Det er ganske enkelt ikke rigtigt.  (Steen Hildebrandt i Politiken 20. jan.)

*
Ny bog om Seem Sogn
Bogen indeholder beretninger, som er skrevet af en række tidligere beboere i Seem Sogn. Enkelte kan være så gamle, at kun få kender dem i dag. Der er bidrag fra følgende: Poul Poulsen. Appel Stenger. Andreas Nørgaard. Alfred Karkov. Peter Beier. Ingrid Vestermark. Anders Varming. Ane Marie Skov. Cornelius Albertsen. Else Thomsen. H.C.Frandsen. Hans Sønderup. Kristian Feddersen. Mads Hansen. Peter Lautrup. Peter Mathiesen. Sigurd Olesen. Søren Mulvad.
Det er ofte fortællinger om snurrige personer, som tidligere boede i området og om en levevis, som ikke kendes længere. Foreløbig har der været 26 forudbestillinger, men det skal gerne op på ca. 100, hvis det skal kunne svare sig at sætte bogen i produktion. Prisen kommer til at ligge under 100 kr. pr. stk. Bestilles hos Søren Mulvad.     sm

*
Nyt fra UIF
Fodboldsæsonen er så småt ved at starte op – herreholdet trodsede vinteren den 27/1, hvor de havde første træning. Den 1/3 tager de nye trænere fat og kridter op omkring dameholdet. U6 samarbejdet med Kvik 70 fortsætter. Det vil i år være fra Kvik 70 trænerne kommer, mere info senere. Håber at se mange på stadion både til træning og til kampene. Ris, ros eller nye ideer modtages gerne, hvad skal vores næste projekt være?                                                             Bestyrelsen

Koncerten til Mariæ Bebudelse (Se omslaget)
I Seem Kirke er det i de senere år blevet en tradition, at der arrangeres en koncert til ”Mariæ Bebudelse”, som i år fejres i kirkerne søndag den 18. marts. Der er ikke gudstjeneste i Seem denne søndag, men i stedet er der en koncert med klassisk musik og salmer, der refererer til bibelens tekst om Jomfru Maria, som fra englen Gabriel modtog budskabet om, at hun skal føde verdens frelser Jesus Kristus. Da det er tiden op til Påske, er det også tiden, hvor vi mindes Kristi korsfæstelse og død. I år har Menighedsrådet og kirkens musikudvalg valgt at arrangere en koncert med to musikere, som i deres flotte sammenspil har glædet rigtig mange mennesker gennem kirkekoncerter, hvor de spiller klassiske og populære musikstykker i deres egne  spændende arrangementer. Violinisten Hanne Askou, som stammer fra Bramming har - sammen med accordeonisten Frode Andersen, født i Norge, men bosat i Danmark - udover de mange koncerter i Danmark også turneret i Italien, Estland og Letland med dansk musik på programmet. Duoen har optrådt som solister sammen med DR-Pigekoret og spillede i 2017 ved den store Reformations-fejring i Musikhuset Aarhus under overværelse af H.M. Dronningen.
Duo Askou/Andersen har udgivet noget af repertoiret på to anmelderroste CD' er, og for nylig har de to musikere indspillet en CD med ny musik af komponisten Bo Gunge. Måske får vi også lidt af denne musik på programmet ved forårets koncert i Seem. Under alle omstændigheder venter der os en meget dejlig koncert i kirken. Som sædvanlig er der også salmer til fællessang på programmet, og aftenen rundes af med kaffe i Våbenhuset.   Steen Hansen

 

              

Velkommen til det nye år
af Torben Bramming
”Lær os at holde tal på vore dage, så vi får visdom i verden, styrk vore hænders værk, mæt os om morgenen med din godhed, glæd os lige så længe, som ulykkerne ydmygede os.” Sådan skriver salmisten fra det gamle testamente i sin bøn til den evige Gud, som har været vor bolig fra slægt til slægt og som er fra evighed til evighed.
Vores nytår rammes ind i de utallige slægter før os og de, der kommer efter os. Vi rammes ind i bøn til Gud om at huske os, der, som der står i Jakobsbrevet, er som tåger, der kun ses en kort tid og så svinder bort, som græsset på engen, der visner, når vinterstormene kommer. Afstanden mellem den evige Gud og os forgængelige mennesker bliver stor, så stor at det mærkeligste ikke er, at Gud er til, men at Gud skulle interessere sig for mennesker, der i hans perspektiv må være mindre end bakterier er for os, når man tænker på det uendelige univers vi lever i. Når vi mennesker derfor opfører os som om Gud skyldte os noget eller som om vi kunne stille ham til ansvar for ulykker og grusomhed og død, eller når vi på grund af vi har opfundet atombomben eller en ny hårtørrer erklærer, at Gud ikke kan være til, så mangler vi helt salmistens og Jakobs ydmyghed og realisme.
Ofte minder vi mennesker af 2018 om scenen i filmen ”Der Untergang” om Hitlers sidste dage i førerbunkeren. Her sidder han, mens russernes granater eksploderer stadig tættere på, ved sit store skrivebord, hvor der ligger kort over Europa og der er brikker, der repræsenterer tyske armeer. Rundt om ham står generaler og stabsofficerer, og Hitler rykker rundt på armeerne og viser, hvordan man kan trænge russerne tilbage og vinde krigen, men armeerne eksisterer ikke mere fortæller hans officerer ham, og han bliver rasende og kræver den der sagde sandheden skudt – han har stadig lidt magt, men har allerede tabt krigen.
På samme måde har vi mennesker jo grundlæggende lidt magt til at rykke rundt på vores ejendele, foretage rejser, slutte forretningsaftaler, men grundlæggende er vi uden indflydelse – vi har allerede tabt, for før eller senere vender vi tilbage til den jord vi er taget af. Det kan vi beklage, forsøge at glemme eller forsøge at finde en kur imod, så vi kan udsætte det lidt længere inden russerne trænger ind i bunkeren. Lige lidt hjælper det, for vi har ikke vores egen skæbne i hånden. Derfor er nytårsdags evangelium, at Gud har vores liv og eksistens i sin hånd, og Kristus selv lærer os, hvordan vi skal holde den kontakt i live som Gud har etableret, da han skabte os. Det skal vi gennem bøn – ikke hvilken som helst bøn, men gennem Fadervor. For Kristus understreger, at bøn ikke må blive mundsvær og hykleri. Når vi beder, skal vi bede til Gud som til en far, men også til en Gud som ikke er en del af vores verden, han er skaberen af den, Gud er ikke i historien, men før den begynder og efter den er slut. Hans rige er udenfor verden selvom det er kommet til os ved hans søn og hans Helligånd. Vi beder om, at Guds navn må blive helligt for os, fordi vi ikke umiddelbart holder det for helligt.
I gamle dage havde man på grund af de ti bud straffeforanstaltninger, hvis man bandede, og de kunne være hårde. Men i dag omgås vi vist Guds navn noget mere lemfældigt, vi beder derfor om at det, som Gud betyder, at vi har en skaber og ikke er overladt til os selv, må betyde, vi tillægger Guds navn større værdi – ikke som nu, hvor Gud på mange måder er blevet så fjern en tanke, som han var det for de lejere af vingårdsejerens vingård, der slog hans udsendinge ihjel eller jog dem bort, når de kom for at få lejen. Vi skal bede om at Guds rige må komme, for Guds rige kommer ved dommedag til os, men det kommer også, når vi er til gudstjeneste eller, når vi beder, men det er ikke os som får det til at ske, vi har ingen magt over Guds rige, uanset hvor godt vi opfører os eller hvor mange vi går sammen om at stemme for at Guds rige skal indfinde sig på jorden, Guds rige og den kraft det bringer med sig i vore liv kommer, når Gud vil. Det er svært at affinde sig med. Derfor siger Jesus vi skal bede om at Guds rige skal ske i himlen også jorden. Det gør Guds vilje jo, men vi beder om at vi må få kraft til at ønske det, så vi ikke beder om, at vores egen vilje sker. Vi beder om at måtte leve godt med, at tilværelsen ikke er det vi kan forstå af årsagssammenhænge, men at der er et dybere og mere fantastisk lag, som vi ikke kontrollerer eller kan overlades magten over. – Ske din vilje er en bøn om at måtte tro på Guds forsyn, at det ikke skal gå os efter vores forstand, men over vores forstand.
Guds veje er ikke vore veje. Derfor skal vi også bede om det daglige brød, for selvom vi tror vi med moderne landbrugsmaskiner og genteknologi, der kan få bananer til at vokse i Danmark, har styr på naturen, så er det ikke sådan, krig, katastrofer og hungersnød kan ramme alle, og engang var der palmer på nordpolen og hav hvor Danmark ligger – at bede om og takke for det daglige brød er at ydmyge sig, synes vi, men i virkeligheden er det den ydmyghed vi har brug for mere af overfor naturen og Guds gaver. På samme måde kan vi hurtigt nok bede om andres tilgivelse, når vi har forbrudt os mod dem. Vi kan let finde på gode undskyldninger eller forklaringer på, hvorfor vi har brug for tilgivelse af vores skyld – og det er helt fint, men vi skal også tilgive dem, der har begået ondt mod os, det er ikke så let og derfor beder vi om kraft til det fra Gud. Hvor svært det er at tilgive andre ved enhver bedst selv, men det er altså ikke frivilligt som kristen at man gør det, for hele kristendommen bygger på, at Gud elskede os først og gav sin søn for vores skyld, derfor er vi skyldige at elske hinanden, som der står i 1. Johannesbrev. De næste to bønner er mærkelige.
Led os ikke i fristelse. Det lyder, som om Gud vil friste os, men jeg tror, man skal forestille sig den fristelse som da Gud forbyder Adam og Eva at spise af livets træ – forbuddet frister, fordi vi har vores egen vilje, og fordi slangen forleder os, som vi hører. Det betyder, at vores evne til at leve godt og rigtigt ikke bare er noget, vi beslutter os for, men en kamp som de fleste ved, og fristelsen kan komme fra alle sider af stor rigdom, af stor fattigdom, kedsomhed og frygt – vi beder om Guds beskyttelse mod det. Fri os fra det onde er bønnen, som kædes sammen med forsagelsen af Djævelen i trosbekendelsen. Det betyder at ondskaben ikke er mangel på viden eller midler, social arv, dårlig økonomi eller andet som vi kan udrydde, men en virkelig magt, som kan ramme andre via os og os via andre og som vi må søge beskyttelse hos Gud imod og kraft til at bekæmpe, hvor vi kan.
Så slutter Jesus, som han begyndte med at bede til en personlig Gud, som vi skal forestille os som en far, der har magten og vil føre sin plan igennem og tage imod os, når vi som hans fortabte søn vender hjem. Med et Fadervor i pagt skal du aldrig gyse, står der i ”Altid frejdig når du går” og derfor kan det nye år ikke begyndes på bedre måde end med en fælles bøn:
Fader vor, du som er i himlene, helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen, således også på jorden, giv os i dag vort daglige brød og forlad os vor skyld som også vi forlader vores skyldnere, led os ikke i fristelse men fri os fra det onde, thi dit er riget og magten og æren i evighed – Amen.
Møder i Skallebækhus tirsdage kl. 10-11.30
Tirsdag den 9.1 Marie Krarup: Rusland
Tirsdag den 6.2  Søren Mulvad: En fortælling om en ung dansk, som forsvandt i Sibirien i forbindelse med Oktoberrevolutionen.
Tirsdag den 13.3: Susanne Mulvad: "Lysbillede foredrag fra Susannes 2 år i Indien 1968 - 19 70."

Takt og Tone (fortsat)
”Man skal i Tide lære Børnene Fornøjelsen ved Arbejdet, ved at lade dem forstå, at de ikke må ødsle al deres Tid bort, de bliver nemlig hurtigt kede af at lege, hvorimod de elsker at give deres sunde unge Kræfter til hvad som helst, når de indser Nytten deraf, og selv tror på et Resultat, men det må være synligt og fatteligt uden Voksnes Forklaringer.
Børn har således en medfødt Trang til at hjælpe de Voksne. Man må aldrig overfor et Barn tilintetgøre Troen på, at det hjælper, men tag imod det med Glæde og tilsyneladende Påskønnelse, selv om Hjælpen er ad Hekkenfeldt til. …
Man bruget tidligere i Barneskolen at straffe ved at pålægge forøget Arbejde. Den uheldige Oversidden, der er en Rest af denne Metode, er forandret til, at den mest virksomme Straf er at nægte Børnene Glæden ved at deltage i Arbejdet. …
Gør, hvad De kan for at få Sang og Musik ind i Legen. Lær dem de gamle Børnesange og Rim. Kærlighed til Musik og Digt er den smukkeste Interesse, De kan give Børnene med ud i Livet fra deres Hjem.”

Ydmyghed
Mon ikke snart ordet ”ydmyg” forsvinder ud af vort sprog? I al fald i den betydning, som er den væsentligste, nemlig at vise respekt, ærbødighed, beskedenhed. Det er ikke den slags vi går mest op i for tiden. Beskedenhed og respekt er bare så ufedt. Vi vil meget hellere vise os frem, føre os frem, fortælle om vore fortræffeligheder, erobre scenen. Der er ikke mange ydmyge dyder eller ydmyge mennesker i vor tid. - Endnu omkring 190 var det en almindelig brevformulering ”ydmygst at bede om” eller måske hilse ”ydmygst fra Deres underdanige”. Det ville godt nok se kikset ud i en e:mail at bede ydmygt om noget som helst. Den digitale tidsalder rummer ikke hverken underdanighed eller underkastelsesritualer på den måde. Det ville blot være støj.   (J. Nørregaard Frandsen i Kr. Dgbl. 25/9 -17)

Reformationsjubilæet
Reformationsjubilæet har givet anledning til mangfoldige kommentarer i pressen. De har ikke alle været af positiv karakter. Martin Luther har fået adskillige nakkedrag i årets løb. Her skal anføres, hvad J-A. P. Herbener skrev i en serie i dagbladet Politiken:
I fortalen til Den lille Katekismus (udgivet 1529) slog Luther fast, at alle unge er forpligtet til at lære De ti Bud, Trosbekendelsen, Fadervor m.v. udenad. Hvis nogen skulle modsætte sig dette forsøg på ydre tvangskristning, skal flere sanktioner komme på tale. Bl. a. skal forældrene nægte synderen noget at spise og drikke, og de skal true med landsforvisning. Kan kirkefolket ikke selv klare paragrafferne,  skal forældre og verdslige myndigheder tage hård tvang i brug. … Angående dem, som tilsluttede sig lærdomme, som de øvrige reformatorer fremsatte, skrev Luther: Hug hovedet af dem, for de er oprørske og opgiver ikke deres vildfarelse. … Fyrster og myndigheder har magten og pligten til at afskaffe fejlagtige gudstjenester og i stedet etablere sand undervisning og korrekt gudstjeneste. … Endelig kom Luther med en syvpunktsplan for, hvordan jødedommen i Tyskland skulle knuses. Jødernes skoler, bedehuse og beboelser skulle jævnes med jorden. … Stort set veg han ikke tilbage for at ønske død over dem, som han afskyede. Således kunne han opfordre til dødsstraf over paver, kardinaler, gendøbere og gudsbespottere. Hertil kom mordere, prostituerede og utro ægtefolk, ja sågar skulle hustruer, der nægtede at have sex med deres mand, tvinges til det eller henrettes.                        (Politiken  24/9 -17) Let redigeret.

Heksebrændinger
Glæden over reformationsfejringen begrænses af det faktum, at gamle myter bliver gentaget. … [I udsendelsesrækken ”Historien om Danmark” siger Lars Mikkelsen] ”Folk er blevet anklaget for hekseri i flere hundrede år, også når Danmark var katolsk.” … Der var ingen hekseprocesser [før reformationen], de opstod først med den lutherske tro. … Middelalderkirken var langt mere tilbageholdende med hensyn til at jage hekse. … De fleste danskere tror desværre den dag i dag, at middelalderpræsterne prædikede latin og ingen forstod, hvad de sagde. Denne tro er en del af det spin, som bilder folk ind, at alt blev bedre med den protestantiske reformation. Dette blev ingenlunde tilfældet. … Middelalderens verden var ikke idéel, men 1600-tallets Europa var langt værre. Også med hensyn til jagten på folk, der var anderledes.  (Professor em. B.P. McGuire i Kr. Dgbl. 27/9 -17)

HUSK
Nytårskur i Forsamlingshuset den 7. januar 2018.
Champagne, kransekage, sandwich, øl og vand.
Gratis adgang.

Er Seem Sogns Tulipanvogn brændt ud?
Seem Sogn har 24 gange i løbet af 25 år deltaget i Tulipanoptoget i Ribe og ofte vundet førstepræmie. Det har hvert år været en betydelig indsats at få vognen ud at rulle, det kræver planlægning, værkstedstimer og mandetimer. Vognen er blevet et højdepunkt i optoget, og den har været med til at promovere Seem Sogn som et sted med sammenhold og vilje til at gøre en indsats. Det er hidtil lykkedes at få vognen i gang, men det ser sort ud i år. Det virker som om soldaterne i Tordenskjolds hær er blevet trætte og trænger til hjælpetropper. Dette lille indlæg er en opfordring til nye, frivillige kræfter, som vil gøre en indsats for det lokale fællesskab og være med til at synliggøre Seem Sogn i den store kommune. Har et lille team interesse i at have nogle meningsfulde timer i sjovt arbejdsfællesskab, vil det blive honoreret med stor velvilje. Tal evt. med Kathrine tlf. 6048 9721, eller Ole, tlf 7255 3263 sm

 

Annonce i Ribe Stifts Tidende 23. april 1854

 

 

Ny bog fra Seem Sogn
Lokalarkivet har samlet og redigeret en række erindringer af og om folk i sognet. De ligger klar til udgivelse, hvis der er interesse nok. Der kræves en forudbestilling på 90 stk før det kan svare sig at sætte bogen i produktion. Dette kan nok ikke ske førend i løbet af 2018. Vil du venligst afgive evt. bestilling på mailadressen: mulvadvarming@gmail.com Husk at angive, hvor mange bøger der ønskes. Prisen kommer til at ligge under 100 kr/stk.  sm

Hvad er Nytårskur?
Landsbyerne i Seem Sogn ligger noget adspredt, og det kan være svært at træffe naboer og øvrige beboere i dagligdagen. Derfor har man etableret Nytårskuren i Høm Forsamlingshus (og serveringen af Mortensand i Forsamlingshuset). Så er der en mulighed for at de, der har interesse i det, kan træffe hinanden. Der skal derfor lyde den opfordring til beboere, der møder frem, at man sørger for ikke at sætte sig i låste grupper, men være åben for samvær med andre. Den, som er ubekendt, kan blive en god bekendt ved denne lejlighed. sm

Noget om at skrive
Førhen slog man op i Retskrivningsordbogen, når man var i tvivl om et sprogligt udtryk. I vor tid spørger man computeren. Sproget,dk får henved 20.000 spørgsmål årligt. Nogle af de almindeligste drejer sig om: 1. Sammenskrivninger. Igang eller i gang. Det sidste er rigtigt. Allesammen eller alle sammen. Her er valgfrihed. Af sted eller afsted. Her er valgfrihed. 2. Velkommen/velkomne. Første ord er til entalsbrug ”Du er velkommen.” andet ord er til flertal: ”I er alle velkomne.” 3. Ordet selskab. Mange er i tvivl om det evt kan hedde selvskab, hvad det altså ikke kan. 4. Ordet ligeså, som har flere betydninger og skal behandles forskelligt efter betydningen. Kan ordet stå som synonym for ligeledes, skal det i ét ord, står det som en sammenligning, skal det i to ord: Jokum er lige så skaldet som Silius.         sm

P R Æ M I E S P I L

August    September
Camilla Skovby  Henriette Stage
Holger Kristensen  Gunner Jensen
Poul Stavnager  Ronald Rasmussen
Torben Mathiesen  Hanne Krongaard
Jørgen Morthorst  Niels P. Nielsen
Ejnar Feddersen  Mogens Blom
Hanne Riise   Tove Jeppesen
Per Nørskov   Poul Stavnager
Hans Præstiin   Frank Hansen
Louise Andreasen  Erik Høegh
Gitte Andreasen  Erna Bøndergaard

Oktober   November
Tobias Hein   Simon Mørk
Svend Beier   Søren Jørgensen
Marie Præstiin   Gitte Ebsen
Ketty Hansen   Mads&Morten Sandberg
Mark Vind   Kirsten Møller
Susan Bondig   Nadia Jørgensen
Margrethe Jensen  Peder Godiksen
Louise Andreasen  Vicky Nørskov
Gitte Nissen   Berit Thomsen
Jan Sandberg   Britta Schneider
    Ejvind Andreasen
December:
Leif Petersen – Peder Goddiksen – Hanne Krongaard – Britta Gammelgaard – Bente Sørensen – Mogens Blom – Birgitte Dahl – Mogens Blom – Egon Christensen – Ingrid Olesen – Freddy Nissen

 

Generalforsamling i Skallebækhuset.
Tirsdag d. 30/1 2018 kl. 19.00 afholdes generalforsamling i Skallebækhusets aktivitetsforening. Medlemmer og andre interesserede er velkomne.
Dagsorden ifølge vedtægterne.
Gode forslag modtages gerne senest d. 23/1 på SMS på 24427078.
Foreningen er vært ved en kop kaffe. Pbv Bodil Brunsgaard

Sådan blev legepladsen til (Omslagsfoto)
Legepladsen startede som så meget andet med, at en bold blev kastet i luften, hvis nogen griber den, kan det ende med at blive til noget, ellers forbliver det et som et forslag. Tegninger og økonomi var på plads, der skulle findes 225.000 kr. Vi søgte finansiel tilslutning ved Præmiespil, Forsamlingshuset og Tulipanvognen. Herefter skulle der søges fonde. Lars Nykjær hjalp med at lave udkast til ansøgning, ingen fra bestyrelsen havde prøvet dette før. Kommunen blev kontaktet, for der skulle byggetilladelse til. Danske Bank var den første, der gav tilsagn om 8.000 kr. De store fonde som Carlsberg, Tuborg, Realdania, Albani og Codan søgte vi hos, desværre uden tilsagn. Modet var ikke så højt på dette tidspunkt, mange timer var gået med ansøgninger, og der var ikke rigtig kommet flere penge. Vi kontaktede Jesper Holstener Larsen hos kommunen for råd og vejledning. Herefter gik det stærkt. Ansøgningerne hjalp Jesper med at få sendt afsted til tiden og til de rette folk. Den 8 maj, fik vi tilsagn om de sidste penge. Præmiespil gav 50.000 kr. Tulipanvognen 20.000 kr. Klaus Sørensen fond 20.000 kr. SE Vækstpulje 50.034 kr.  Puljen til lokale projekter 85.805 kr. Så blev det virkelighed, ønsket om en færdig legeplads til byfesten var inden for rækkevidde. GraveNissen gravede ud til pladsen. Den 20/21 maj, startede de frivillige med at samle alle tingene og få sat dem op de rigtige steder. Det blev nogle lange dage, men de var fyldt med glæde og godt humør. Den 29 maj blev faldsandet jævnet efter alle kunstens regler, godt Erik Krongaard havde styr på maskineriet, ellers ville der være nogle med lange arme. Den 31. maj blev legepladsen godkendt og kunne tages i brug, projektet var lykkedes. Fra start til slut er det gået 16 måneder. Vedholdenhed og fællesskabet har båret legepladsen i hus, det viser, hvad vi er i stand til i Høm/Seem Sogn.   kh
Nyt fra UIF.
Høstfesten er vel overstået. Skønt at se der stadig er opbakning, et fremmøde på 108 mand må siges at være flot. Tusind tak til alle, der har hjulpet til, også til Kvik 70. Deres barpersonale gjorde det supergodt. Vi skal stå for baren til julebal i Roager den 26/12, her mangler vi stadig hjælp, da vi skal stille med 6 mand – vi hører gerne fra dig. Vinteren er lige om hjørnet, fodboldsæsonen er forbi. Der er blevet sagt tak til alle, der har været en del af klubben i året, der er gået ved en rigtig hyggelig aktivfest.
Den store udfordring i vinter er at finde en træner til vores fodbolddamer. Sidder du med lysten eller kender en, der kunne have tid/overskud til at overtage denne rolle, så hører vi gerne fra dig/jer. Klubbens aktiviteter kan følges på facebook på Høm/Seem UIF, her er det også muligt at kontakte os for nye forslag eller deltagelse i foreningen. Generalforsamling 2018 finder sted i klubhuset mandag den 29/1 kl 19.30. Vi mangler en til at sidde i bestyrelsen, der er ingen udskiftning i år, det kunne bare være rart med en mere at dele opgaverne med. Har du/I lyst til at deltage i noget af det overstående kan Kathrine kontaktes på 6048 9721.                                                                                                                                                                    Bestyrelsen

Kreative aftener i Skallebækhuset foråret 2018!
Der vil være kreative-/hygge-aftener i Skallebækhuset på følgende datoer:
9/1 - 23/1 - 7/2 - 21/2 - 8/3 - 22/3 - 9/4 - 23/4 - 8/5 - 13/6, alle aftener fra 19.30 til ca. 22.00. Alle er velkomne, man skal blot være medlem af Skallebækhusets aktivitetsforening.   bb