Bakkevej 5 - Matrikel nr. Seem 30a

Tidligere Seem Præstegård, årene 1634-1811 fungerede den som Seem Annekspræstegård.
Ejendommens navn er “Seem Gamle Præstegård”. Gården hørte under Haderslevhus Amt indtil 1864. En del privilegier var tidligere tillagt gård og bruger, da den havde været præstegård under Tørning Len. Gården var fritaget for militær indkvartering, og sønner af gårdfæsteren var fritaget for militærtjeneste.
Da sognepræsteembedet i Seem Sogn blev nedlagt 1632 (Se SM s. 132ff), blev gårdens indtægter delt mellem sognets to præster, kapellanerne ved hhv. Ribe Domkirke og St. Katarinæ Kirke. Ligeledes blev bygningerne delt mellem dem. Det var på denne gård, at mordet på rakkeren fandt sted 1723. (Se SM s. 186ff) Christen Jørgensen, sognepræst -1582-1610. Det var denne mands søn, Jørgen Kristensen, der slog den rige Jens Klyn i hovedet i et værtshus i Ribe 1600. (Jysk top. og hist., Bd. 1,1) Plovtakst indtil matrikuleringen 1867.
Laurids Hansen Ladefoged -1643-51-
Bernt Clausen -1678-
Jens Christensen + før 1678.
Anders Jensen -1688-
Peter Clausen -1698
Troels Pedersen, -1698, søn af forrige.
Peder Sørensen -1719
Søren Pedersen 1719-, søn af forrige
Anders Jørgensen -1730
Peder Madsen 1781-
Iver Pedersen, 1773 søn af forrige.
Morten Pedersen Vind 1794-1800, gift med forriges enke.
Jakob Pedersen Vind 1800-36, søn af forrige
Nis Peter Hansen Vind, fæster fra1836, købt til selveje 1859-1867-
Jakob Vind 1880, søn af forrige
Peter Vind 1900, bror til forrige Poul Vind Poulsen 1936
Ejner Johannes Krogh, 1935. (Omtalt i “Danske Landmænd og deres Indsats”, bd. 1, side 344. Udg. Herning 1943)
Poul Holm 1944
Anders karl Andersen og Line Andersen 1948
Jens Peter Andersen, 1971. Søn af forrige.